Her er vinderen af ejendomsbranchens særpris
27.10.2021 09:45:45 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Coronakrisen var en særlig situation, hvor en håndfuld aktører lyste op i mørket. Til konferencen EJENDOM2021 blev tre af dem hyldet, da der blev uddelt en særpris for en ekstraordinær indsats under coronakrisen.
De nominerede var Folketinget, der ved konferencen var repræsenteret ved formand Henrik Dam Kristensen, Britta Jespersgaard, direktør i ProDomus, og Finn Sture Madsen, COO hos Danske Shoppingcentre og formand for EjendomDanmarks retailudvalg.
Alle tre var med på scenen, da EjendomDanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen, løftede sløret for, at Finn Sture Madsen havde fået flest stemmer. Han blev overrasket og følte sig beæret over at vinde:
"Jeg er rigtig stolt, og det er en stor anerkendelse at modtage særprisen – særligt da det er branchen selv, der har stemt," siger han og fortsætter:
"Meget få brancher gik fri for udfordringer under coronakrisen, men ejendomsbranchen blev særligt hårdt ramt. At vi nåede så vellykket i mål, skyldes både det gode samarbejde internt i retailudvalget, og at vi gennem EjendomDanmark hurtigt fik etableret en konstruktiv dialog både embedsmænd, politikerne og de øvrige brancheorganisationer. Det ser jeg også prisen som en anerkendelse af."
Branchens anerkendelse
En jury havde ud fra branchens indstillinger udvalgt de tre nominerede, mens den endelige vinder blev fundet ved en anonym afstemning til konferencen.
Finn Sture Madsen var nomineret med disse ord fra juryen:
"Finn Sture har været aktiv og synlig gennem hele krisen. Han har bl.a. gennem sit arbejde i retailudvalget medvirket til at skabe fokus om ikke alene shoppingcentrenes, men hele branchens udfordringer. Finn Sture Madsen har desuden bidraget til at synliggøre den ansvarlige måde, som branchen kom igennem krisen på – blandt andet gennem hjælp til lejerne."
Juryen
Juryen består af adm. direktør Michael Nielsen fra Danica Ejendomme, CEO/partner Thomas Windtberg fra Taurus og associate partner Marie Helms fra RED.
Kontakter
For yderligere information kontakt Cecilie Lund Vinther, EjendomDanmark, på tlf. 2140 4675 eller mail clv@ejd.dk. Kontakt Finn Sture Madsen, Danske Shoppingcentre, på tlf. 2790 1028
Billeder
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
