Regeringen og KL er enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2022. Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,4 mia. kr., hvilket især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn.

”Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer,” siger formand for KL Jacob Bundsgaard.

Nødvendigt med prioritering på socialområdet

Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som regeringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne.

Det store demografiske pres er i udpræget grad på ældreområdet, mens demografien på socialområdet er svagt aftagende. Derfor er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen.

”Vi har en af verdens mest udbyggede socialsektorer. Det har vi, fordi vi ønsker en høj kvalitet på området. Vi har også ambitioner for at udvikle området og sikre den rette kvalitet hele vejen rundt. Derfor gik vi til årets økonomiforhandlinger med et ønske om et løft af socialområdet, som vi ikke blev imødekommet på. Til gengæld er vi enige med regeringen om, at økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet. Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet,” siger Jacob Bundsgaard.

Plads til fornuftigt anlægsniveau

Med aftalen får kommunerne i 2022 mulighed for at bygge nyt og renovere for 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. finansieret af kommunernes egne kassebeholdninger.

”De fysiske rammer om vores velfærd skal matche nutidens og fremtidens standarder og de ændringer, der sker i fx befolkningens sammensætning og de lokale behov. Og vi skal kunne energirenovere og klimatilpasse i takt med øgede krav. Derfor har det været vigtigt for os at sikre en tilstrækkelig anlægsramme. Vi kunne sagtens have bygget og renoveret for endnu mere det kommende år, men vi er blevet enige med regeringen om et fornuftigt niveau,” siger KL’s næstformand Martin Damm.

Med aftalen tilkendegiver regeringen endnu engang, at kommunernes udgifter til coronahåndtering ikke må fortrænge øvrig velfærd. Derfor er der enighed om, at kommunerne kompenseres direkte for i alt 0,9 mia. kr. i 2021.

Hovedelementer i økonomiaftalen for 2022

Den kommunale serviceramme hæves med 1,4 mia. kr. ift. sidste års aftale og udgør i 2022 samlet set 275,4 mia. kr. Kommunernes anlægsinvesteringer udgør 19,9 mia. kr.Heraf er 1 mia. egenfinansiering. På det specialiserede socialområde er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen - i samspil med en høj socialfaglighed. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes overførselsudgifter inkl. udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige vil udgøre 96,8 mia. kr. i 2022. Kommunerne kompenseres for i alt 0,9 mia. kr. i 2021 for mer- og mindreudgifter til håndtering af coronakrisen herunder øget rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Hertil kommer kompensation til KViK til indkøb af værnemidler mv. Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede, når der er større klarhed over det videre forløb.