Havisen i Arktis er rekordlav for årstiden

Da afsmeltningen af havisen nær Nordpolen begyndte i midten af juli, var der ikke tegn på, at der skulle blive rekorder i løbet af sommeren. Men en hedebølge i Sibirien har smeltet så meget af isen, at Nordøstpassagen nu er åben, og at der i hele Arktis er rekord-lidt havis for årstiden.

Daglig afsmeltning på tre gange Danmark

Normalt på denne årstid smelter der is ved Nordpolen svarende til to gange Danmarks areal om dagen. Det lyder måske allerede af meget, men den daglige afsmeltnings-rate har i løbet af den sidste måned været helt oppe på næsten tre gange Danmarks landareal. Et helt Danmark mindre is om dagen er noget, der sætter sine spor.

Det er især havområderne nord for Sibirien, der har tabt is, og hvor der nu er mindre is end normalt.

Den mindre ismasse udgør et led i en ond cirkel, forklarer havis-forsker Rasmus Tage Tonboe:

”Tabet af isdække gør, at vandet varmes op. Netop nu er overfladevandet langs hele iskanten varmere end normalt. Det varme vand kan forårsage endnu mere afsmeltning, og det betyder også, at op-frysningen til efteråret bliver forsinket, fordi det varme vand først skal køles af, inden det kan fryse,” og han fortsætter:

”Når isen fryser senere, når den ikke i løbet af vinteren at vokse sig så tyk, som den ellers ville have gjort, når den har mere tid. Til foråret kan det betyde et tidligere opbrud, fordi isen ikke vil være så robust, og dette betyder igen, at den vil smelte hurtigere end ellers.”

Det er især i Karahavet og Laptevhavet nord for Sibirien samt i Baffin Bugten mellem Grønland og Canada, at vandet er usædvanligt varmt - over 4 grader varmere, end det plejer.

Processerne omkring havisen er selvforstærkende og bidrager til at fremdrive den globale opvarmning. Om det bliver en ny 2020 havis-minimumsrekord til september, når isen når sin laveste udbredelse, må tiden vise, men udgangspunktet er dårligt.