Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast
16.9.2026 11:05:16 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.

To af DMI’s klimaforskere har medvirket i et af de største studier inden for indlandsisens massebalance og globale havniveaustigninger. I studiet har forskerne set på satellitbilleder helt tilbage til 1972 for Grønland og 1979 for Antarktis, og er dermed det studie, der har det længste tidslige perspektiv.
– Iskapperne opbevarer enorme mængder is. Derfor er det vigtigt for os, at forstå hvordan iskapperne reagerer på klimaforandringer. Et studie af denne størrelse kan være med til at gøre os endnu skarpere på, ikke kun hvor meget havniveauet vil stige i fremtiden, men også med hvilken hastighed det vil ske, siger Nicolaj Hansen, klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI
Studiet viser, at de to iskapper tilsammen har mistet 11,3 billioner tons is fra 1979 til 2023, hvilket svarer til en global havniveaustigning på over 3 cm.
De 3 cm flytter markant på risikoen for stormfloder og oversvømmelser, fordi de lægger sig oven på de 20 cm, som havniveauet allerede er steget med siden før-industriel tid. De 20 cm skyldes blandt andet, at vandet udvider sig i takt med at vandet bliver varmere og afsmeltning fra gletsjere andre steder på jorden.
Vandet gnaver af isen
Iskapper mister masser på to måder. Fra gletsjere, der kælver isbjerge og fra overfladen, hvor isen smelter og løber ud i havet via. smeltevandsfloder over og under isen.
Det omfattende studie viser, at størstedelen af afsmeltningen henover perioden – både fra Antarktis og for Grønland – er kommet fra kælvning af isbjerge fra gletsjere, og under en femtedel af afsmeltningen er kommet fra overflade-afsmeltning.
– Når kælvningen af isbjerge står for så stor en andel af tabet af is, er det et tegn på, hvor meget havets stigende temperatur spiller ind. Samtidig ser vi at der kommer større og større udsving i balancen mellem snefald og afsmeltning ved overfladen – alle dele ser ud til at blive vildere med tiden, uddyber Nicolaj Hansen.
Studiet viser også, at Grønland har mistet mere is end Antarktis.
– Både havisen og indlandsisen har i lang tid været nedadgående på og omkring Grønland. Havisen rundt om Antarktis er først fornyeligt begyndt at følge den samme nedadgående trend. Massetabet fra den antarktiske indlandsis er et signal, vi holder nøje øje med, da Antarktis opbevarer 7 gange så meget is som Grønland, og kan blive den helt store synder, hvad angår fremtidige havniveaustigninger, siger Ruth Mottram, klimaforsker og glaciolog i Nationalt Center for Klimaforandringer ved DMI.
Havniveauet stiger i takt med at atmosfærens og havets temperatur stiger. Når havtemperaturen stiger, udvider vandet sig, og havniveauet stiger efterfølgende.
Is fra iskapperne er en anden vigtig faktor, og her er der stor usikkerhed omkring, hvor meget havniveauet stiger og hvor hurtigt det går. Udledninger af drivhusgasser og den globale temperatur er én ting. Effekten, særligt i Antarktis, er en anden ting.
Studiet giver det mest komplette billede af, hvor meget is Grønland og Antarktis har mistet gennem tiden. Det er et internationalt samarbejde mellem internationale polarforskere og IMBIE, The Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise. IMBIE er støttet af European Space Agency (ESA) samt National Aeronautics and Space Administration (NASA), primært som bidrag til FN’s klimapanel (IPCC), men også for at give afgørende viden om havniveaustigninger til fx dem der arbejder med klimatilpasning.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Ozonlaget bedres, men UV-indekset stiger16.9.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det ozonlagets dag, og dermed tid til den årlige status på ozonlagets langsomme heling. Ozonlaget er uundværligt for alt liv på Jorden, idet det beskytter os mod solens farlige UV-stråler. Derfor er det bekymrende, at mængden af UV-stråling er steget de seneste år
Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima
Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
Skybrud lærer os at spare på den næste regning28.8.2026 07:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum