Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året

Marine hedebølger bliver en fast del af fremtidens danske havklima. For første gang udvider DMI sit Klimaatlas med data om temperaturer i danske farvande.

Klimaatlas viser nu, hvordan temperaturen ved havets overflade og bund kan ændre sig. Det viser også, hvor mange dage vi kan få med marine hedebølger – og hvor mange af dem der kan blive kraftige.

Den gennemsnitlige temperatur ved havoverfladen forventes at stige med 1,2 grader i 2041-2070 sammenlignet med 1981-2010 i en fremtid med en mellemhøj udledning af drivhusgasser. Samtidig forventes 190 dage om året med marine hedebølger. Det er 430 procent flere end i referenceperioden. Mindst 64 af dagene ventes at blive betegnet som kraftige.

– Det, vi i dag kalder en marin hedebølge, bliver langt mere almindeligt i fremtiden. Målt med dagens klima kan marine hedebølger derfor blive den nye normal i de danske farvande, siger klimaforsker Mark R. Payne fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Tallene tager udgangspunkt i et scenarie med mellemhøje udledning af drivhusgasser som ligger tættest på den nuværende klimapolitiske kurs, og som svarer til 2,4 grader opvarmning globalt i forhold til 1850-1900 ved slutningen af århundredet.

Flere dage med hedebølge end uden

Udviklingen fortsætter mod slutningen af århundredet. I 2071-2100 ventes havoverfladen i gennemsnit at være 1,6 grader varmere end i 1981-2010.

Samtidig forventes 250 dage om året med marine hedebølger. Det er en stigning på over 500 procent. Over 110 af dagene ventes hedebølgen at blive kraftige.

Til sammenligning var der i 1981-2010 i gennemsnit 37 dage om året med marine hedebølger, hvoraf kun tre af dem klassificeres som kraftige. Det betyder, at der mod slutningen af århundredet kan blive flere dage med marine hedebølger end dage uden.

Havet bliver også varmere, men temperaturen stiger langsommere end på land. Det skyldes, at havet optager og fordeler varmen over længere tid.

En marin hedebølge har ikke én fast temperaturgrænse. Den opstår, når havtemperaturen i mindst fem dage i træk ligger blandt de ti procent højeste for stedet og årstiden. Derfor kan marine hedebølger også opstå om vinteren.

– Havet reagerer langsommere end atmosfæren, men retningen er klar. Jo mere klimaet bliver varmet op, desto varmere bliver de danske farvande. Og desto flere dage vil have temperaturer, som vi i dag kalder marine hedebølger, siger Mark R. Payne.

Størst ændring i Østersøområdet

Udviklingen ses i alle danske farvande. Men ændringen bliver størst i Østersøområdet. I Nordsøen og Kattegat ventes effekten at være mindre.

DMI har udviklet de nye havdata sammen med det tyske Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie, BSH.

Som en den af den nye opdatering viser Klimaatlas nu også gennemsnitlige, højeste og laveste temperaturer ved havets overflade og bund. Desuden viser det antallet af dage, hvor overfladen er varmere end 20 °C.

– De nye indikatorer gør det muligt at se, hvordan havet omkring Danmark kan ændre sig i fremtiden. Temperaturen i havet har stor betydning for de marine økosystemer. Derfor er de nye data et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan danske farvande kan se ud i et varmere klima, siger Mark R. Payne.

Fakta | Sådan skal 250 hedebølgedage forstås

• Klimaatlas måler marine hedebølger i forhold til klimaet i 1981-2010. Grænsen følger både sted og årstid og er derfor ikke én fast temperatur.

• Når 250 dage om året i 2071-2100 passerer denne grænse, betyder det, at temperaturer, der var blandt de ti procent højeste i referenceperioden, kan forekomme størstedelen af året.

• Tallet viser altså, hvor ofte fremtidens hav ligger over den grænse, vi bruger i dag. Derfor kan det, der er ekstremt efter dagens målestok, blive almindeligt i et varmere klima.