Halsnæs er Danmarks mindst ejendomsvenlige kommune
18.11.2020 07:30:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Ventetiden er lang i Halsnæs, når kommunen skal behandle byggesager, hvor dage hurtigt bliver til uger. I 2020 er byggesagsbehandlingstiden i kommunen i gennemsnit 45 dage. Det er en del længere end i 2019, hvor behandlingstiden var 29 dage. Samtidig tager Halsnæs sig godt betalt. Timeprisen på at få behandlet sin byggesag ligger på 735 kr. per time. I gennemsnit koster det 525 kr. per time at få behandlet sin byggesag i resten af landet.
Den lange byggesagsbehandlingstid og høje timepris er blot nogle af de forhold, der giver Halsnæs en bundplacering. Det vægter også tungt, at kommunen opkræver maksimal grundskyld. Samtidig er stigningen i ejendomsforbrydelser, der bl.a. tæller indbrud og hærværk, den højeste i hele landet. Siden sidste år er der sket en stigning på 29 procent.
Alt i alt går Halsnæs Kommune fra en 74.-plads sidste år til en 98.-plads i 2020 i EjendomDanmarks undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for at tiltrække investeringer og vækst.
Fra skidt til værre
Gode vilkår bidrager til, at der holdes gang i ejendommene og til at tiltrække og fastholde erhverv og borgere. Derfor er det alfa omega, at Halsnæs Kommune ændrer kurs og forbedrer rammerne på ejendomsområdet, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark
”Det er gået fra skidt til værre for ejendomsvenligheden i Halsnæs det seneste år. I en tid hvor dansk økonomi er trængt pga. coronakrisen, er det særligt vigtigt at værne om dem, der ønsker at lægge sine investeringer i kommunen. Høje skatter og afgifter sender ikke et særligt godt signal og kan få både borgere og erhvervsliv til at søge andre græsgange,” siger han.
Sjælland halter bagefter
Det er niende år i træk, EjendomDanmark måler på ejendommenes vilkår i landets 98 kommuner. Igen i år ligger de jyske kommuner generelt lunt i svinget og tager ni ud af ti pladser i top-10. Billund indtager i år førstepladsen.
På landsplan går det overordnet set bedre på to ud af de seks parametre, som indgår i undersøgelsen set i forhold til sidste år. På den positive side fortsætter antallet af ejendomsforbrydelser med at falde og ligger nu historisk lavt. Ejendomsforbrydelser er faldet med 8,2 procent på landsplan. En række kommuner har sænket dækningsafgiften.
Kommunerne har dog også bevæget sig i en mere negativ retning. Sagsbehandlingstiden er steget svagt det sidste år, og timeprisen for byggesagsbehandlingen er i gennemsnit steget med næsten 60 kr. per time. To kommuner har sat grundskylden op, mens resten har holdt den i ro. Der er ikke sket ændringer i antallet af lejeregulerede kommuner.
Fakta: Det bliver kommunerne målt på
I EjendomDanmarks årlige undersøgelse måles kommunerne på forhold, som de selv har indflydelse på, og som har betydning for ejendommene. Ud over grundskyld tæller dækningsafgift, om kommunens private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandling for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud).
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
