Gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet får direkte adgang til bunker af grønlandske klimadata
Af Peter Bondo Christensen
Hvad sker der med blomster og insekter, når sneen smelter tidligere og tidligere i Arktis? Eller moskusoksen – hvordan reagerer den mon? Og hvordan ændres forholdene på land, når isen skrumper ind i de mange store fjorde?
I fremtiden får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet mulighed for selv at analysere sig frem til svarene.
97 millioner arktiske observationer
Det er nu over 25 år siden en gruppe forskere etablerede en forskningsstation ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Målet var at få en grundig analyse af de biologiske, kemiske og fysiske forhold i et område af Arktis, der er uberørt af mennesker.
Siden 1995 har en række forskere hvert år rejst op til det højarktiske område, hvor de har studeret vegetation, dyr, vejr, hav, søer, gletsjere – ja, alt hvad man kan måle mellem himmel og hav.
Senere er aktiviteterne blevet udvidet med et tilsvarende måleprogram ved Nuuk og Qeqertarsuaq (Disko) i Vestgrønland.
Det sker gennem det såkaldte GEM-program. GEM står for Greenland Ecosystem Monitoring, og hvert år sender programmet ca. 70 forskere i felten på de tre lokaliteter i Grønland.
Der bliver indsamlet mere end 2.000 forskellige parametre på de tre lokaliteter i Grønland. Alle data ligger tilgængelige i en database.
Op til i dag er der ca. 97 millioner observationer – en guldgruppe af data med en meget lang tidshorisont. Et datasæt, der ikke findes magen til fra andre dele af den arktiske verden.
Data viser, at permafrosten langsomt forsvinder
”De mange observationer har givet os forskere en unik mulighed for at forstå, hvad der sker i Arktis i en varmere verden og hvordan forskellige elementer påvirker hinanden,” siger professor Torben Røjle Christensen fra Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen af GEM-programmet.
Forskere har blandt påvist, at permafrosten i jorden langsomt forsvinder, og at det aktive lag, som tør om sommeren, bliver dybere og dybere. Og de har målt, hvordan perioder med ekstrem kraftig og langvarig regn og sne påvirker økosystemerne.
Dette gælder mange aspekter lige fra moskusoksernes reproduktion til kulstofoptaget i tundraen og dermed økosystemernes udveksling af drivhusgasserne kuldioxid og metan.
Fra videnskab til undervisning
Selv om vi dagligt læser om klimaforandringer, er det de færreste af os, der har indblik i, hvad der egentlig sker i de arktiske områder.
Der mangler klimarelevant undervisningsmateriale til de naturvidenskabelige fag indenfor ungdomsuddannelserne.
Det laver et helt nyt projekt ’Virtuel rejse i arktiske økosystemer – dyk ned i klimaforandringerne’ nu om på.
Undervisningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og er basseret input fra 80 gymnasielærere, der har peget på, hvilket materiale de især savner for at lave god klimarelateret undervisning indenfor biologi, naturgeografi, kemi og naturvidenskabeligt grundforløb.
Adgang til den nyeste data
Gennem projektet får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet lov til at bruge de mange målinger fra GEM-programmet til selv at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker de arktiske økosystemer.
”Vi gør de mange målinger tilgængelige for gymnasieelever, så de med egne analyser kan opnå ny viden og indsigt i de klimaforandringer, der sker her og nu”, fortæller Torben Røjle Christensen.
Eleverne får adgang til opdateret undervisningsmateriale med de nyeste data. De kan eksempelvis få adgang til data fra sensorer, der måler temperaturen på timebasis året rundt.
Denne information kan de så koble til det, de måtte ønske at studere – f.eks. udveksling af metan fra tundraen, snedække, blomstring, antal moskusokser eller hvad det måtte være.
Ved hjælp af droneoptagelser udvikler projektet endvidere en slags ’google street view’ – en 3D model, så eleverne virtuelt kan gå rundt i den grønlandske natur.
”På den måde håber vi at bringe videnskaben direkte ind i undervisningslokalet, give eleverne en jordnær forståelse af klimaforandringerne og måske endda inspirere nogle af dem til selv at kaste sig over klimaforskningen”, siger Torben Røjle Christensen.
Yderligere oplysninger:
Torben Røjle Christensen, Professor, Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Arktisk økosystemøkologi, Aarhus Universitet; tlf.: 9350 9049; mail: g-e-m@au.dk
Læs mere om projektet her:
https://g-e-m.dk/
https://g-e-m.dk/gem-educational-materials/
Faktaboks: Mere om GEM og projektet
Undervisningsmaterialet udvikles både på dansk og grønlandsk og kan anvendes på de gymnasiale uddannelser i hele Rigsfællesskabet. Projektet udarbejder bl.a. en E-bog, Story Maps samt øvelsesvejledninger, så eleverne selv kan lave egne feltstudier i både Danmark og Grønland.
Det treårige projekt er støttet af Novo Nordisk Fonden og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Frederiksborg Gymnasium og HF og Grønlands Naturinstitut.
GEM-programmet er bygget op omkring fem basisprogrammer, der tilsammen dækker alle aspekter af økosystemet fra gletsjere og iskapper, over de isfrie landområder og ud til det kystnære marine miljø:
- KlimaBasis
- GeoBasis
- BioBasis
- MarinBasis
- GlacioBasis
Feltsæsonen foregår oftest i perioden april til oktober, men mange automatiserede systemer sikrer dog overvågning af snedække, meteorologi og hydrologi året rundt.
Overvågningsprogrammets lange tidsserier gør det muligt at studere årlige variationer og langsigtede tendenser i de arktiske økosystemer samt at identificere feedback-mekanismer og økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaændringer.
GEM-programmet er desuden central for opfyldelsen af Kongerigets forpligtelser i forhold til Arktisk Råds moniteringsprogrammer for miljø, klima (Arctic Monitoring and Assessment Programme, AMAP) og biodiversitet (Conservation of Arctic Flora and Fauna, CAFF).
Nøgleord
Kontakter
Torben Røjle Christensen, Professor, Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Arktisk økosystemøkologi, Aarhus Universitet; tlf.: 9350 9049; mail: g-e-m@au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum