Guldborgsund Kommune vinder af "Årets innovative læreplads"

Der var store smil og varme knus til alle fra kontoret i Nykøbing Falster, da Gulborgsund Kommunes afdeling for uddannelse og udvikling onsdag blev kåret som "Årets innovative læreplads" ved en ceremoni i Dansk Arbejdsgiverforening i København.
Da kontorelev Mia Edvardsen indstillede sin læreplads, var det egentlig bare for at give dem et skulderklap. Hun havde slet ikke fantasi til at forestille sig, hvad det ville føre til, sagde hun, da hun stod med blomster, diplom og statuette i hånden.
- Jeg ville bare anerkende dem for at have taget så godt imod mig, og så gik det helt amok. Jeg er vildt overrasket, for jeg har jo ikke sparet flere millioner, som nogle af de andre har. Det var virkelig et stærkt felt, sagde hun efter prisoverrækkelsen.
Fik styr på GDPR
Mia Edvardsen er kontorelev fra kontoruddannelsen på ZBC i Vordingborg. I sin elevtid har hun digitaliseret personalemapper for flere hundrede SOSU elever, så de nu er i trit med GDPR lovgivningen. Desuden har hun udnyttet kommunens telefonsystem og skabt en langt mere effektiv telefonbetjening i afdelingen.
- Vi synes jo ikke vi har opfundet noget særligt, men det har bare været så givende at have Mia. Derfor giver det mening at have fået en forklaring her i dag. Hendes mange indtryk har skabt ro og retning i afdelingen, og vi har fået en masse erfaringer, som vi kan bruge på andre områder, siger afdelingsleder Simone Kirkeskov.
Også afdelingen har været i lære
Det var netop et af de argumenter, som juryen fremhævede.
- I har været åbne for at lægge eksisterende rutiner til side, så Mias idé og løsning til forbedring reelt kommer til at blive brugt og vil skabe forandring og værdi i det daglige arbejde i afdelingen. Men det er ikke kun Mia, der har været i lære. I som afdeling har også været i lære. Jeres erkendelse af, at I kan bruge den erfaring, I har fået fra Mias projekter, bør fremhæves som et forbillede for kommuner, men også for virksomheder i hele landet, sagde HK formand og jurymedlem Anja C. Jensen som motivation for vinderen.
Stærkt felt
De andre finalister er støberikoncernen Vald. Birn i Holstebro, hvor støberiteknikerelev Kim Kunstmann har arbejdet med at effektivisere smelteprocessen til gavn for både miljø, arbejdsmiljø og bundlinjen i virksomheden og logistikvirksomheden DSV fra Horsens, der har givet speditørelev Anders Kusk rum og sparring til at finde og udvikle mere bæredygtige trafikveje ned gennem Europa i en tid, hvor det kan være svært at finde nok lastbilchauffører.
Prisen blev uddelt i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der samtidig kårede "Årets læreplads". Her vandt Rosenborg Malerfirma fra Horsens efter en indstilling fra malerlærling Mette Røn Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Christine Brasch Bækholm, presse- og kommunikationskonsulent i Fonden for Entreprenørskab, christine@ffefonden.dk, tlf. 3022 9262
Beate Laubel Boysen, projektleder og uddannelseskonsulent i Fonden for Entreprenørskab, beate@ffefonden.dk, tlf. 4033 0014
Mia Edvardsen, kontorelev, Guldborgsund Kommune, tlf. 2233 3070
Simone Kirkeskov, leder af Guldborgsund Kommunes afdeling for udvikling og uddannelse, tlf. 2518 1827
Billeder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prisen Årets Unge Iværksættere skal booste unge startups26.6.2025 12:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Nytænkende iværksættere spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid som iværksætterland. Erhvervsministeren vil have flere unge talenter frem og åbner for indstillinger til Årets Unge Iværksættere 25. Konkurrencer virker, fortæller HTX-startup.
Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum