Klimabevægelsen i Danmark

Grønne organisationer jubler: Hver femte kommunalvalgskandidat bakker op om klimakrav

Del
Den sidste vælger har sat sit kryds, og flere end hver femte kandidat til kommunalvalget har svaret ja til at arbejde for fire konkrete grønne forslag på hjemmesiden detsidstevalg.dk. “Nu handler det om at holde politikerne fast på deres grønne løfter,” siger kampagneleder i Mellemfolkeligt Samvirke, Oliver de Mylius.
Foto: Klimabevægelsen
Foto: Klimabevægelsen

Afstemningsstederne er lukket, og selvom stemmerne endnu mangler at blive talt op, står det allerede klart, at der er god grund til optimisme på klimaets, miljøets og naturens vegne. 

Stribevis af undersøgelser har vist, at klima og miljø stod øverst på vælgernes dagsorden til kommunalvalget, og heldigvis har et stort antal byrådskandidater lyttet grundigt efter og givet vælgerne håndslag på at skride til handling og finde lokale løsninger på den globale klimakrise

Flere end hver femte byrådskandidat i Danmark har siden valgkampens begyndelse den 23. oktober forpligtet sig til at arbejde for fire konkrete forslag, der begrænser det kommunale CO2-aftryk, giver plads til mere vild natur, styrker lokaldemokratiet og sikrer grønne arbejdspladser. 

1.860 kandidater bakker op om klimakrav
På hjemmesiden detsidsevalg.dk har vælgerne i løbet af kommunalvalgkampen haft mulighed for at spørge deres lokale kandidater, om de vil arbejde for reel handling på klima- og naturområdet, så vælgerne kan se, hvem der rent faktisk har tænkt sig at skride til handling og vise grønt, lokalt lederskab. 

Når kandidaterne bliver spurgt, har de mulighed for at svare ja eller nej til at forpligte sig på at arbejde for fire tiltag i den kommende valgperiode, der fremmer den grønne dagsorden. 

Flere end 1.860 ud af landets næsten 9.000 kandidater, svarende til mere end 20 pct., har svaret ja til Klimakoalitionens grønne forslag, og færre end tre procent af de adspurgte, som har svaret, har svaret nej.

“Aldrig har et valg været så grønt”
”Vi er meget glade for, at så mange kandidater bakker op om den grønne dagsorden ved dette valg. Det er enormt vigtigt for vores klima og vores natur. Nu er det helt centralt, at de flotte ord og gode intentioner bliver fulgt op med reel handling,” siger sekretariatschef i Verdens Skove, Caspar Olausson.

”Det er skønt at se, at klima er blevet et af valgets vigtigste emner, for alle dele af samfundet skal med ombord i den grønne omstilling. Det gælder også kommunerne, som virkelig kan bidrage til at skabe klimavenlige løsninger i danskernes hverdag og sikre, at de også er socialt retfærdige. Nu handler det om at holde politikerne fast på deres grønne løfter,” siger kampagneleder i Mellemfolkeligt Samvirke, Oliver de Mylius. 

"Aldrig har et valg været så grønt, og selvom vælgerne nu har stemt, så er det først nu, at arbejdet begynder. Nu skal vi huske vores grønne stemmer på, med hvilke mandat de er valgt. Det er nu, at kommunerne skal hanke op i sig selv og give os den grønne fremtid, som flertallet ønsker," siger formand i Danish Seaweed Org, Simon Weber Marcussen.

"Klima og natur er for alvor blevet en afgørende faktor i valgkampen. Nu er det vigtigt, at de nyvalgte byrådsmedlemmer tager ansvar og sikrer konkrete løsninger til gavn for klimaet og den vilde natur," biolog og naturpolitisk rådgiver i DOF BirdLife, Knud Flensted. 

”I DFS er vi stolte at have været en del af en så bred koalition af organisationer, der for første gang har gjort kommunalvalget til et klimavalg. Nu er valgkampen slut, og de mange kandidater, der har bakket op om koalitionens forslag skal i gang med at indfri de grønne ambitioner. Vi ser frem til at se reelle indsatser ude i de enkelte kommuner for bl.a. at sikre en levedygtig natur og mere nærdemokrati,” siger souschef og politisk konsulent i DFS, Natacha Holst Hansen. 

Rudersdal har den største andel grønne kandidater
Rudersdal Kommune indtager førstepladsen på listen over kommuner med den største andel af kandidater, der har svaret ja til Klimakoalitionens grønne forslag. 44 pct. af alle opstillede byrådskandidater i kommunen har svaret ja, imens kun en enkelt har svaret nej. På andenpladsen ligger Københavns Kommune, hvor 42 pct. af kandidaterne bakker op de fire klimakrav, og på tredjepladsen ligger Lejre Kommune, hvor 40 pct. af kandidaterne har gjort det samme. 

Alternativet er det parti, der er opstillingsberettiget til folketinget, hvor den største andel af kandidaterne (85 pct.) har forpligtet sig til at arbejde for den grønne dagsorden, imens Enhedslisten er partiet med det største antal grønne kandidater. Hele 476 kandidater fra Enhedslisten, svarende til 63 pct. af partiets lokale kandidater, har svaret ja til Klimakoalitionens fire forslag på detsidstevalg.dk.
_______________________________________________________________________

Om Klimakoalitionen
Klimakoalitionen er et partipolitisk neutralt samarbejde mellem Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdens Skove, Den Grønne Studenterbevægelse, Klima- og Omstillingsrådet, Greenpeace, DOF BirdLife, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Bedsteforældrenes Klimaaktion og We Do Democracy

Kontakter

Presserådgiver i Klimakoalitionen, Frej Damm Bramming:


frej@klimabev.dk / 42 23 68 22

Billeder

Foto: Klimabevægelsen
Foto: Klimabevægelsen
Download
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye