GreenMind A/S

GreenMind laver turnaround med en omsætning på knap 300 millioner

Del

Årsregnskab 2021-22, Bagsværd, den 7. december 2022

Stærkt resultat på et krævende marked

GreenMind har vendt skuden med et positivt driftsresultat for første gang i tre år. CEO Tina Høgsted Svanberg kalder resultatet for tilfredsstillende:

”For første gang i tre år, er vi kommet ud med et positivt driftsresultat. Vi har vækstet vores omsætning til +296 mio.kr. samt afviklet vores gæld og etableret en solid egenkapital gennem kapitaltilførsel fra vores majoritetsejer. Det er meget tilfredsstillende”.

”Resultatet skal ses i lyset af, at vi har afholdt store udgifter i forbindelse med fusionen af det tidligere GreenMind og Blue City til én virksomhed under navnet GreenMind A/S, samt de mange investeringer vi har foretaget os i det forskudte regnskabsår 2021/2022. På trods af de udfordringer vi har stået over for, har vi formået at holde et stærkt fokus på vores kunders behov og udnytte markedets mange muligheder”.

Store investeringer

Tina Høgsted Svanberg tiltrådte som CEO i april 2022. Med fusionen har GreenMind styrket organisationens ledelseslag med nyansættelser indenfor finans, marketing, ESG, E-commerce og HR. Der er også investeret i et nyt fælles forretningssystem, der skal understøtte både onlinehandlen samt netværket af butikker i Danmark og Sverige.

Ansvarlighed er kernen

GreenMind er på en grøn vækstrejse. Målet er at blive frontløbere indenfor den cirkulære økonomi i elektronikbranchen. Kernekompetencen er at forlænge levetiden på elektronik og dermed udsætte behovet for køb af nyt, hvilket betegnes som ”undgået CO2-udledning”. Det gør det muligt for privatpersoner og virksomheder at træffe et mere ansvarligt valg i deres forbrug af elektronik. GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af fornyet elektronik.

Finansielle nøgletal

Fuld oversigt over finansielle nøgletal findes i vedlagte bilag. Det fulde regnskab kan rekvireres ved henvendelse til nedenstående.

Nøgleord

Kontakter

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker i Danmark samt en onlinebutik.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og Blue City, der i 2021 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation

Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.

GreenMind holder Green Friday - Vil have forbrugerne til at tage ansvar for eget forbrug10.11.2022 10:10:54 CET | Pressemeddelelse

Den 25. november er det Black Friday, og mens salget buldrer afsted, er man hos elektronikkæden GreenMind bekymret for den store mængde af nyproduceret elektronik, som langes over disken på Black Friday. Alligevel tager virksomheden del i tilbudsfesten, når de holder ”Green Friday” med tilbud på istandsat elektronik hver dag i november. Håbet er at trække så meget salg af nyproduceret elektronik som muligt og konvertere det til salg af fornyet elektronik.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum