Green Power Denmark: Milliardgevinst til samfundet ved at lægge brintrør

Inden for de kommende år bliver der brug for et nord-syd gående brintrør i Jylland, som kan blive koblet på lignende rør i Tyskland. Desuden er der planer om at forbinde Esbjerg og Fredericia og etablere en forbindelse til et brintlager i Lille Torup. Den grønne brint, som skal flyde gennem rørene, vil blive produceret af strøm fra vindmøllerne i Nordsøen og fra vedvarende energi på land.

- Danmark har alle muligheder for at blive førende inden for produktion af grøn brint og grønne brændstoffer. Adskillige private virksomheder står klar, men for at kunne træffe de endelige investeringsbeslutninger skal de have sikkerhed for, at de kan afsætte den grønne brint. Derfor efterspørger de en infrastruktur i form af brintrør, siger Michael Madsen, chef for Power-to-X i Green Power Denmark.

- Alle venter på de politiske beslutninger. Det gælder også aftagerne af brint, der skal investere store summer i for eksempel nye skibe eller produktionsudstyr. Hvis der ikke kommer en hurtig afklaring, ender investeringerne med at gå udenom Danmark, og så misser vi det næste grønne erhvervseventyr, siger Michael Madsen.

Energinet konkluderer, at etableringen af en jysk brintinfrastruktur vil have en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 milliarder kroner frem mod 2060 - sammenlignet med en situation uden brintinfrastruktur.

Analysen konkluderer også, at en veludviklet brintinfrastruktur er en forudsætning for, at vi kan udnytte store mængder vedvarende energi og producere grønne brændstoffer gennem Power-to-X i Danmark. Det vil desuden være afgørende for, at vi kan nå den politiske målsætning om, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030.

Anlægsinvesteringen er anslået til at være mellem 10 og 22 milliarder kroner i perioden 2025 frem til 2038. Det dækker anlæg af rørinfrastruktur og tilslutningsanlæg, som vil blive anlagt i perioden 2025-2030 samt kompressorstationer, når det behov opstår frem mod 2038.

- Analysens utvetydige konklusion om, at der er positiv samfundsøkonomi ved at etablere en brintinfrastruktur er godt nyt for den grønne omstilling og for de virksomheder, som vil producere grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Grundlaget er nu på plads, så politikkerne hurtigst muligt kan træffe beslutning om finansieringen, siger Michael Madsen.

Det er vigtigt at se brintinfrastrukturen i sammenhæng med de kommende statslige havvindmølleparker, som et bredt flertal i Folketinget for nylig har besluttet at sende i udbud.

Det handler blandt andet om, hvornår brintrørene skal være klar, og at rørene skal forbinde de knudepunkter omkring Esbjerg og Holstebro, hvor strøm fra havvindmøllerne bliver ført i land.

- Hastighed er altafgørende, hvis brintinfrastrukturen skal være klar samtidig med de nye havvindmølleparker, og hvis aftalen om grænseoverskridende brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland i 2028 skal overholdes. Regeringen bør derfor snarest komme med et oplæg til finansiering af brintinfrastrukturen. Det skal være på plads inden udgangen af 2023, så byderne på havvindmølleparkerne i Nordsøen er sikre på, at de kan få afsat strøm fra vindmøllerne i form af brint, siger Michael Madsen.

Energinet igangsætter nu et modningsprojekt, der yderligere skal kvalificere etableringen af brintinfrastruktur i Danmark frem mod at kunne træffe en endelig investeringsbeslutning ultimo 2024/primo 2025.

 

Fakta

• En udbygget brintinfrastruktur er afgørende for, at vi kan producere grønne brændstoffer gennem Power-to- X. Og det er igen afgørende for, at vi kan indpasse meget mere grøn strøm i det samlede energisystem, og dermed skabe CO2-reduktioner i de sektorer, der er vanskelige at elektrificere direkte – for eksempel skibsfarten, luftfarten, samt dele af industrien og dele af landbruget.
  Grøn strøm og PtX i stor skala er altså hinandens forudsætninger i morgendagens energisystem.
• Investeringen i brintinfrastrukturens første fase, som Energinet estimerer til mellem 10-22 milliarder kroner, er relativt lille i forhold til de private investeringer, der åbnes op for i forbindelse med, at vi opbygger en Power-to-X-industri og kraftigt udbygger antallet af solceller og vindmøller på land og på havet.
  For eksempel vil de 14 GW havvind, som er planlagt i forbindelse med de kommende udbud, kræve en investering på ca. 190 milliarder kroner (kilde: Energistyrelsens teknologikatalog).
  Det betyder, at investeringen i brintinfrastrukturen udgør mellem 5-12% af investeringerne i havvind. Hertil kommer de private investeringer i yderligere vedvarende energi (både via åben-dør og på land) samt investeringerne i elektrolyseanlæg (der skal producere den grønne brint) og synteseanlæg (der skal videreforædle grøn brint til andre grønne PtX-brændstoffer).
  Dermed vil investeringen i brintinfrastruktur reelt udgøre en endnu mindre del end 5-12% af de private investeringer.
  Her er det i tillæg vigtigt at huske, at selvom det er det statslige selskab Energinet, der foretager investeringen, så er det brugerne af brintinfrastrukturen, der kommer til at betale investeringen tilbage over tid.  
• Markedsaktører peger i Energinets og Evidas markedsdialog på manglende afklaring om brintinfrastruktur som en af de væsentligste barrierer for udbygning af Power-to-X i Danmark.
  Derfor skal der hurtigst muligt (senest ultimo 2023) træffes politisk beslutning om finansiering af brintinfrastrukturen i Danmark og vilkårene for at benytte denne infrastruktur.
• Med aftalen om et sammenkoblet brintnet til Tyskland i 2028 samt udbygning af 14 GW havvind mod 2030 (9 GW med mulighed for skønsmæssigt 5 GW overplanting til brintproduktion), er der stort behov for at få fastlagt første fase af Danmarks brintinfrastruktur. Visheden for brintinfrastrukturen og sammenkoblingen til særligt havvindudbuddene er vigtig, så aktørerne kan tænke brinten ind i projektbuddene.