Green Power Denmark: Milliardgevinst til samfundet ved at lægge brintrør
En analyse fra Energinet påviser, at der er positiv samfundsøkonomi ved at investere i brintinfrastruktur. Derfor bør politikerne hurtigst muligt træffe beslutning om at etablere brintrør, så vi kan udnytte energien fra blandt andet de havvindmøller, som er på vej, mener den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark.
Inden for de kommende år bliver der brug for et nord-syd gående brintrør i Jylland, som kan blive koblet på lignende rør i Tyskland. Desuden er der planer om at forbinde Esbjerg og Fredericia og etablere en forbindelse til et brintlager i Lille Torup. Den grønne brint, som skal flyde gennem rørene, vil blive produceret af strøm fra vindmøllerne i Nordsøen og fra vedvarende energi på land.
- Danmark har alle muligheder for at blive førende inden for produktion af grøn brint og grønne brændstoffer. Adskillige private virksomheder står klar, men for at kunne træffe de endelige investeringsbeslutninger skal de have sikkerhed for, at de kan afsætte den grønne brint. Derfor efterspørger de en infrastruktur i form af brintrør, siger Michael Madsen, chef for Power-to-X i Green Power Denmark.
- Alle venter på de politiske beslutninger. Det gælder også aftagerne af brint, der skal investere store summer i for eksempel nye skibe eller produktionsudstyr. Hvis der ikke kommer en hurtig afklaring, ender investeringerne med at gå udenom Danmark, og så misser vi det næste grønne erhvervseventyr, siger Michael Madsen.
Energinet konkluderer, at etableringen af en jysk brintinfrastruktur vil have en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 milliarder kroner frem mod 2060 - sammenlignet med en situation uden brintinfrastruktur.
Analysen konkluderer også, at en veludviklet brintinfrastruktur er en forudsætning for, at vi kan udnytte store mængder vedvarende energi og producere grønne brændstoffer gennem Power-to-X i Danmark. Det vil desuden være afgørende for, at vi kan nå den politiske målsætning om, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030.
Anlægsinvesteringen er anslået til at være mellem 10 og 22 milliarder kroner i perioden 2025 frem til 2038. Det dækker anlæg af rørinfrastruktur og tilslutningsanlæg, som vil blive anlagt i perioden 2025-2030 samt kompressorstationer, når det behov opstår frem mod 2038.
- Analysens utvetydige konklusion om, at der er positiv samfundsøkonomi ved at etablere en brintinfrastruktur er godt nyt for den grønne omstilling og for de virksomheder, som vil producere grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Grundlaget er nu på plads, så politikkerne hurtigst muligt kan træffe beslutning om finansieringen, siger Michael Madsen.
Det er vigtigt at se brintinfrastrukturen i sammenhæng med de kommende statslige havvindmølleparker, som et bredt flertal i Folketinget for nylig har besluttet at sende i udbud.
Det handler blandt andet om, hvornår brintrørene skal være klar, og at rørene skal forbinde de knudepunkter omkring Esbjerg og Holstebro, hvor strøm fra havvindmøllerne bliver ført i land.
- Hastighed er altafgørende, hvis brintinfrastrukturen skal være klar samtidig med de nye havvindmølleparker, og hvis aftalen om grænseoverskridende brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland i 2028 skal overholdes. Regeringen bør derfor snarest komme med et oplæg til finansiering af brintinfrastrukturen. Det skal være på plads inden udgangen af 2023, så byderne på havvindmølleparkerne i Nordsøen er sikre på, at de kan få afsat strøm fra vindmøllerne i form af brint, siger Michael Madsen.
Energinet igangsætter nu et modningsprojekt, der yderligere skal kvalificere etableringen af brintinfrastruktur i Danmark frem mod at kunne træffe en endelig investeringsbeslutning ultimo 2024/primo 2025.
Fakta
- En udbygget brintinfrastruktur er afgørende for, at vi kan producere grønne brændstoffer gennem Power-to- X. Og det er igen afgørende for, at vi kan indpasse meget mere grøn strøm i det samlede energisystem, og dermed skabe CO2-reduktioner i de sektorer, der er vanskelige at elektrificere direkte – for eksempel skibsfarten, luftfarten, samt dele af industrien og dele af landbruget.
Grøn strøm og PtX i stor skala er altså hinandens forudsætninger i morgendagens energisystem. - Investeringen i brintinfrastrukturens første fase, som Energinet estimerer til mellem 10-22 milliarder kroner, er relativt lille i forhold til de private investeringer, der åbnes op for i forbindelse med, at vi opbygger en Power-to-X-industri og kraftigt udbygger antallet af solceller og vindmøller på land og på havet.
For eksempel vil de 14 GW havvind, som er planlagt i forbindelse med de kommende udbud, kræve en investering på ca. 190 milliarder kroner (kilde: Energistyrelsens teknologikatalog).
Det betyder, at investeringen i brintinfrastrukturen udgør mellem 5-12% af investeringerne i havvind. Hertil kommer de private investeringer i yderligere vedvarende energi (både via åben-dør og på land) samt investeringerne i elektrolyseanlæg (der skal producere den grønne brint) og synteseanlæg (der skal videreforædle grøn brint til andre grønne PtX-brændstoffer).
Dermed vil investeringen i brintinfrastruktur reelt udgøre en endnu mindre del end 5-12% af de private investeringer.
Her er det i tillæg vigtigt at huske, at selvom det er det statslige selskab Energinet, der foretager investeringen, så er det brugerne af brintinfrastrukturen, der kommer til at betale investeringen tilbage over tid. - Markedsaktører peger i Energinets og Evidas markedsdialog på manglende afklaring om brintinfrastruktur som en af de væsentligste barrierer for udbygning af Power-to-X i Danmark.
Derfor skal der hurtigst muligt (senest ultimo 2023) træffes politisk beslutning om finansiering af brintinfrastrukturen i Danmark og vilkårene for at benytte denne infrastruktur. - Med aftalen om et sammenkoblet brintnet til Tyskland i 2028 samt udbygning af 14 GW havvind mod 2030 (9 GW med mulighed for skønsmæssigt 5 GW overplanting til brintproduktion), er der stort behov for at få fastlagt første fase af Danmarks brintinfrastruktur. Visheden for brintinfrastrukturen og sammenkoblingen til særligt havvindudbuddene er vigtig, så aktørerne kan tænke brinten ind i projektbuddene.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Ny rapport anbefaler regeringen at sætte 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale skibs- og luftfart skal gøres markant grønnere, og Danmark har unikke muligheder for at bistå med dette. Derfor kommer Green Power Denmark nu med fire anbefalinger, der kan reducere udledningerne fra de to sektorer. DI og Danske Rederier er medafsender af rapportens anbefalinger.
Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.
Der blev stillet 12 nye vindmøller op sidste år28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Væksten i antallet af solceller og vindmøller på land er stort set gået i stå. Sidste år blev der stillet 12 nye vindmøller op – de 11 i samme vindmøllepark. Det har øget kapaciteten for vindmøller på land med én procent. For solceller steg kapaciteten med 16 procent. Samlet er vi meget langt fra ambitionen om at gøre os fri af fossile brændsler, konstaterer Green Power Denmark.
New Partnership with Ukrainian Wind Association to Boost Country’s Green Transition and Ensure Energy Security8.4.2025 10:52:16 CEST | Pressemeddelelse
The Danish and Ukrainian wind industry associations are establishing a strategic partnership to significantly expand wind energy in war-torn Ukraine. By signing a joint declaration, the two organizations aim to strengthen the country’s energy security and support its green transition.
Nyt partnerskab med Ukraines vindbranche skal booste landets grønne omstilling og sikre forsyningssikkerheden8.4.2025 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
De danske og ukrainske brancheforeninger for vindenergi etablerer et strategisk samarbejde om at udbygge meget mere vindenergi i det krigshærgede Ukraine. Sammen har de underskrevet en fælles erklæring, der også har til hensigt at styrke landets forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum