Fremtidens grønne omstilling, hvor vi for eksempel skal opstille stadig mere vedvarende energi og omdanne grøn strøm til brint og andre brændstoffer, kræver nye muligheder for samspil med elnettet. Hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget, bliver det i en række tilfælde muligt for projektudviklere at trække direkte linjer mellem nye vindmøller eller solceller og en virksomhed, der for eksempel producerer grønne brændstoffer til lastbiler, skibe og fly.

Det kollektive elnet vil fortsat være rygraden. Med de nye regler kan vi, hvis vi gør det rigtigt, optimere udbygningen af elnettet.

- Direkte linjer er helt afgørende for, at vi får en effektiv grøn omstilling i fremtiden. Vi kommer til at producere enorme mængder vedvarende energi, og der er ingen grund til at belaste det kollektive elnet mere end nødvendigt. Det vil blive billigere for os alle sammen, hvis en stor del af strømmen bliver brugt, inden den rammer det kollektive elnet, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark.

Regeringen har fremsat forslaget i dag og ønsker det vedtaget, så det kan træde i kraft allerede fra 1. april. Med forslaget bliver det tilladt at trække en direkte kabelforbindelse, hvis den fysiske afstand mellem for eksempel en solcellepark og et industrianlæg er kortere end til en transformatorstation på det kollektive elnet.

Lovforslaget er meget løst formuleret, og de specifikke regler for, hvornår og hvordan det bliver muligt at etablere direkte linjer, er ikke kendt endnu.

Den tidligere regering fremlagde i efteråret et udkast til en bekendtgørelse, der skulle fastsætte de konkrete regler. Dengang gav blandt andre Green Power Denmark et omfattende høringssvar, hvor vi pegede på behovet for ændringer og præciseringer.

Ifølge det udkast til bekendtgørelse, der blev fremlagt i efteråret, vil det kun blive muligt at få dispensation fra afstandskravet, hvis elnetselskabet eller Energinet vurderer, at det giver mening for elnettet. Det er ikke godt nok, mener Green Power Denmark.

- Når vi foretager store investeringer i infrastruktur som veje og jernbaner, foretager man som regel en vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster. Det vil være oplagt at gøre det samme her, og det står også i den politiske aftale, hvor det blev besluttet at tillade direkte linjer, siger Kamilla Thingvad.

- Der er andre perspektiver, der er vigtige at tage hensyn til, når man skal vurdere om en direkte linje giver mening for samfundet. Tid er for eksempel en afgørende faktor, og vi har travlt, hvis vi skal nå de klimamål, vi har sat os.

Det største problem med lovforslaget er, at der er en lang række spørgsmål, som ikke bliver besvaret. Det er uklart, hvordan godkendelsesprocessen bliver, hvilken rolle netselskaberne har, hvorfra og hvordan afstandene i en direkte linje skal måles, og hvordan kravene præcist bliver udformet.

- Regeringen efterlader en usikkerhed for investorer og netselskaber, som i værste fald vil forsinke udviklingen. Hvis lovforslaget skal få den ønskede effekt, skal vi have klarhed om de konkrete regler hurtigt, siger Kamilla Thingvad.