Green Power Denmark

Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren

Del

Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024.  Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.

Udviklingen i antal beskæftigede i energisektoren
Udviklingen i antal beskæftigede i energisektoren Green Power Denmark

Energisektoren spænder lige fra industrivirksomheder, som producerer dele til vindmøller, til producenter af grøn energi, elnetselskaber, energihandlere og rådgivere.

- Der er især kommet flere ansatte indenfor energiforsyning, innovation, udvikling og rådgivning.  Energisektoren er i gang med at føre den grønne omstilling ud i livet – for eksempel ved at erstatte naturgas med fjernvarme og udvide elnettet, så der er plads til flere elbiler og varmepumper, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.

- Vi har længe peget på, at der vil blive skabt mange nye job i takt med, at vi omstiller samfundet til at køre på grøn strøm. Det er den udvikling, vi ser folde sig ud nu, siger han.

Beskæftigelsen i industrivirksomhederne, som producerer energiteknologi, er stort set uændret fra 2023 til 2024. Disse virksomheder beskæftiger omkring halvdelen af alle ansatte i sektoren.

Martin Ingerslev hæfter sig ved, at faglærte udgør den største uddannelsesgruppe i energisektoren. Men i løbet af det seneste år er antallet af medarbejdere med en længere videregående uddannelse vokset markant med over 4000 flere ansatte.

- Hvis vi tager vindmøllerne som eksempel, så sker udviklingen af teknologien i Danmark, mens produktionen i stigende grad sker tæt på de markeder, hvor vindmøllerne bliver solgt. Og vi kan bare konstatere, at der er kommet langt flere ansatte inden for innovation, udvikling og rådgivning i energisektoren, siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at et stærkt hjemmemarked fortsat er afgørende for den lokale vækst og beskæftigelse. Det gælder især for ufaglærte og faglærte. Energibranchen står for eksempel for hele ni procent af beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern kommune.

70 procent af de ansatte i energisektoren bor og arbejder vest for Storebælt. Den andel er der ikke ændret på fra 2023 til 2024.

- Udvikling, innovation og energihandel er stærkt repræsenteret omkring de større byer som Aarhus og Aalborg, mens produktionsarbejdspladserne er mere spredt. Men det er helt klart det vestlige Danmark, som har størst glæde af arbejdspladserne i energisektoren, konstaterer Martin Ingerslev.

I løbet af 2025 er dele af energisektoren kommet under stort pres som følge af stigende global usikkerhed og generelt negative markedsforhold.  Flere virksomheder har på det seneste afskediget medarbejdere af forskellige årsager, men Green Power Denmark har endnu ikke overblik over, hvordan det påvirker den samlede beskæftigelse i branchen.

Beskæftigelsestallene er beregnet af Green Power Denmark, som har forskeradgang til Danmarks Statistik.

Nøgleord

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller17.9.2025 07:22:55 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye