Aarhus Airport afslutter februar med vækst og med en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

















