Green Power Denmark

Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn

Del

Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.

Vindmølledelene bliver større og større i takt med, at vindmøllerne vokser i størrelse og bliver mere effektive. Flere steder på landevejen mellem Give, Brande og Esbjerg Havn er det svært for særtransporterne at passere vejkryds og bygninger. Andre steder kommer de for tæt på elledninger.

Samlet bliver der afsat 250 millioner kroner til at opgradere landevejen, så det er muligt at transportere de stadig større komponenter frem til havnen. Aftalen har afgørende betydning for virksomhederne og tusindvis af arbejdspladser, mener Green Power Denmark.

- Vi har i flere år advaret om, at landevejen til Esbjerg Havn på et tidspunkt vil blive for lille, og nu er vi tæt på grænsen. Det er fremragende for virksomhederne og de mange ansatte, at der politisk er fundet penge til at opgradere vejen, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

På ruten til Esbjerg Havn kører transporterne med vindmølledele på både statsveje og kommunale veje. De kører gennem kommunerne Ikast-Brande, Vejle, Billund, Varde og Esbjerg. Netop fordi ruten går på tværs af både kommunale og statslige veje, har det været en særlig udfordring at finde en fælles løsning.

– Det er flot politisk arbejde, at regeringen tog imod opfordringen og samlede alle parter for at nå frem til en løsning, der forbedrer og fremtidssikrer vejstrækningen, siger Kristian Jensen.

Det er tale om en forholdsvis lille anlægsopgave sammenlignet med mange andre vejprojekter rundt omkring i landet. Men for virksomhedernes konkurrenceevne, den lokale beskæftigelse og Danmarks evne til at fastholde og tiltrække investeringer og arbejdspladser, har det enorm betydning.

- Den danske vindmølleindustri er i en meget hård global konkurrencesituation. Andre lande tilbyder forskellige former for økonomisk støtte til virksomhederne i deres land. Vi har bare bedt om, at infrastrukturen følger med udviklingen og er klar, når der er brug for det, så de varer, virksomhederne producerer, kan nå ud til kunderne, siger Kristian Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.

Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye