Ishøj Kommune

Gravearbejde: Ishøj Stationsvej afspærret i to weekender

Del
Ishøj Stationsvej bliver spærret af i to weekender for at gøre klar til byggeriet af Hovedstadens Letbane
Kort over de trafikale forhold i de to weekender, hvor Ishøj Stationsvej bliver lukket.
Kort over de trafikale forhold i de to weekender, hvor Ishøj Stationsvej bliver lukket.

Der skal omlægges ledninger på Ishøj Stationsvej for at gøre klar til den nye letbane; du kan se frem til, at det bliver nemmere at komme omkring.

Arbejdet foregår over to weekender:
Fra fredag den 21. september – mandag den 24. september 2018
Fra fredag den 28. september – mandag den 1. oktober 2018

Arbejdet starter begge weekender fredag kl. 18 og slutter mandag morgen kl. 05.

Afspærring over to weekender i stedet for én lang periode

For at forstyrre mindst muligt er Ishøj Fjernvarme og Ishøj Forsyning gået sammen om gravearbejdet på Ishøj Stationsvej. I stedet for vejarbejde og indsnævringer af vejen i én lang periode bliver der i de to weekender:

  1. Omlagt hovedledning for fjernvarme til syv forskellige bebyggelser.
  2. Omlagt regnvandsledninger for regnvandet fra store dele af Ishøj op til Køge Bugt Motorvejen.
  3. Gjort klar til Hovedstadens Letbane.

Omkørsel ad Vejlebrovej

Under gravearbejdet kan der stadig køres via Vejlebrovej i bil, og buslinjerne 300S, 30E, 97N og 128 kører ligeledes ad Vejlebrovej til Ishøj Strandvej.

Det kommer til at støje

Arbejdet med gravemaskiner, lastbiler, skæring af asfalt, omlægning af rør og udlægning af ny asfalt kommer til at støje.

Kontakter

Peter Elmsted Dreier, Civilingeniør hos Ishøj Forsyning
Mobil: 6193 6252
E-mail: peedr@ishoj.dk

Billeder

Kort over de trafikale forhold i de to weekender, hvor Ishøj Stationsvej bliver lukket.
Kort over de trafikale forhold i de to weekender, hvor Ishøj Stationsvej bliver lukket.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye