Gefion Group A/S

Goldman Sachs og Gefion Group i partnerskab om udvikling af Rødovre Port

Del
Goldman Sachs har indgået et joint venture med Gefion Group om ejendomsprojektet Rødovre Port. Projektet vil levere boliger af høj kvalitet til en overkommelig lejepris til op mod 1.000 beboere tæt på København.
Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker
og caféer med udendørsbetjening
Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker og caféer med udendørsbetjening

Goldman Sachs Merchant Banking Division (”Goldman Sachs”) investerer i et nyt boligprojekt i Rødovre Port, som gennem de sidste to år er blevet udviklet af Gefion Group. Rødovre Port er et 37.500 m2 stort bolig- og erhvervsprojekt ved Rødovre Station. Byggeriet er i fuld gang, og vil resultere i 534 lejeboliger til overkommelige lejepriser, 4.300 m2 butikker/kontorer samt 700 cykelparkeringspladser og parkeringskælder til 200 biler. Det bliver et helt nyt byområde i Rødovre, som vil få op mod 1.000 beboere i de nyopførte 1-5-værelses lejligheder.

Flere tusinde mennesker har allerede deres daglige gang ved Rødovre Station, som kun er 12 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård.

Rødovre Port bliver et populært område med sin egen gågade med supermarked, hyggelige caféer og butikker. Bydelen får lyse facader og vil indeholde boliger af forskellig karakter, blandt andet ungdomsboliger og boliger til singler, par og børnefamilier. Boligerne bliver en blanding af lejligheder i en og to etager med udemiljøer i form af terrasser og altaner. Rødovre Port vil med sine tre tårne på henholdsvis 14, 16 og 19 etager blive Rødovres nye vartegn. Tårnene bliver slanke i toppen og bredere på de nederste etager mod gågaden. Området får en grøn profil med beplantning, som skaber læ og et behageligt rekreativt område i gadeplan.

Projektet er tegnet af Arkitema Architects. I udviklingen af projektet er der lagt stor vægt på at skabe en ny bydel med attraktive boliger i et markant og spændende byggeri. Handelsstrøget binder byrummet sammen, så det bliver et godt sted at bo og færdes i, i trygge og smukke omgivelser.

”Vi er meget stolte af, at Goldman Sachs har valgt at investere i Rødovre Port. Det er en anerkendelse af projektets kvaliteter og vores dygtige medarbejderes udviklingsarbejde gennem de seneste 2 år, hvor vi har arbejdet med projektet. Rødovre Port er et meget gennemtænkt projekt, og det har været spændende at samarbejde med både Rødovre Kommune og Arkitema Architects i udviklingen af dette nye attraktive byområde”, siger Thomas Færch, CEO, Gefion Group.

 ”Vi er glade for at samarbejde med Gefion om dette spændende projekt. Vi er overbeviste om, at denne investering vil gavne lokalsamfundene i både Rødovre og København i form af nybyggede og overkommeligt prissatte lejeboliger målrettet studerende, young professionals og familier”, siger Nabil Aquedim, Executive Director i Goldman Sachs.

Rødovre Port forventes færdigbygget i 2023.

---

Fakta om Rødovre Port:

  • Bygherre: Goldman Sachs og Gefion Group
  • Arkitekt: Arkitema Architects
  • Totalentreprenør: CG Jensen
  • Størrelse: 37.500 m2
  • 20 udvalgsvarebutikker, fra 50 - 300m2
  • 1 dagligvareenhed, 1.200 - 1.900 m2
  • Kontorer, 1.000 m2
  • 534 lejligheder:
    • 126 etværelses lejligheder
    • 160 toværelses lejligheder
    • 163 treværelses lejligheder
    • 84 fireværelses lejligheder
    • 1 femværelses lejlighed
    • 200 p-pladser under byggeriet
  • 700 cykelparkeringer i terræn
  • Lejlighederne vil bestå af nyopførte 1-5 værelses lejligheder.

Om Goldman Sachs Merchant Banking Division:
Grundlagt i 1869, The Goldman Sachs Group, Inc. er et førende globalt investeringsbank-, værdipapir- og investeringsadministrationsfirma. Goldman Sachs Merchant Banking Division (MBD) er det primære center for virksomhedens langsigtede primære investeringsaktivitet. MBD er en af de førende private kapitalinvestorer i verden med investeringer på tværs af private equity fonde, infrastruktur, vækstkapital og fast ejendom.

Om Gefion Group:
Gefion Group er stiftet i 2013 og er specialiseret i udvikling af ejendomme i Storkøbenhavn. Gefion Group finder gennem netværk og samarbejdspartnere unikke ejendomme og byggegrunde, som efterfølgende projektudvikles og sælges, enten selvstændigt eller sammen med investorer. Fokus er primært på at udvikle ejendomme, som har et uudnyttet potentiale, og som derfor kan blive en god investering. Gefion Group udvikler alle former for boligejendomme samt erhverv i form af retail, kontorer og hoteller.

Billeder

Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker
og caféer med udendørsbetjening
Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker og caféer med udendørsbetjening
Download
Download

Information om Gefion Group A/S

Gefion Group A/S
Gefion Group A/S
Østergade 1, 1. sal
1100 København K

+45 70 23 20 20http://www.gefiongroup.com

Gefion Group er specialiseret i udvikling af boligejendomme i Storkøbenhavn. Ved hjælp af vores store netværk og samarbejdspartnere finder vi unikke ejendomme og byggegrunde, som vi projektudvikler og sælger, enten selvstændigt eller sammen med investorer.

Følg pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye