Godt statslige udbud kommer i gang, men løsning på åben dør-ordning mangler
Med ambitionen om at sende de planlagte ni gigawatt havvind i statsligt udbud i år indkalder klima-, energi- og forsyningsministeren til de indledende forhandlinger i marts.
- Ministeren skal have ros for at sætte skub i processen om de statslige udbud for havvind. Vi er allerede bagud og har vanvittigt travlt, hvis havvindmøllerne skal snurre inden 2030 og levere grøn strøm til vores klimamål. Derfor skal vi også udbyde samtlige ni gigawatt havvind på en gang og ikke udbyde én havvindmøllepark ad gangen, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og fortsætter:
- Samtidig skal vi løfte standarderne for, hvad der forventes af fremtidens havvindmølleparker. De kommende udbud skal ikke kun fokusere på pris, men fremme bæredygtige værdikæder og innovative løsninger for bedre havmiljø, siger Kristian Jensen.
Regeringen vil bruge tiden frem til forhandlingerne på at analysere, om og hvordan aktørerne kan få mere frihed til bygge havvindmøllerne tættere på hinanden.
- Med Nordsøen og Østersøen ligger Danmark i et smørhul for den vindenergi, som hele verden efterspørger. Det potentiale skal vi udnytte til fulde. Derfor er det godt, at ministeren vil se på mølletætheden. Det kan potentielt øge kapaciteten markant og give danskerne mere grøn strøm, siger Kristian Jensen.
Løsning på åben dør-ordning haster
Men Green Power Denmark understreger, at de ni gigawatt havvind ikke løser problemet med åben dør-ordning, som regeringen har sat i bero.
- Vi mangler grøn strøm i dag og i morgen. De ni gigawatt havvind er vigtige for vores klimaambitioner, men vi har brug for havvindmølleparkerne under åben dør-ordningen, hvis Danmark skal blive et foregangsland indenfor Power-to-X. Her kan vi ikke vente til de statslige havvindmølleparker er i drift i 2030. For til den tid vil andre lande for længst sidde på markedet for grønne brændstoffer til tung transport, siger Kristian Jensen og fortsætter:
- Regeringen har givet en ordentlig kæberasler til den grønne industri, som står groggy tilbage i klimakampen. Vi ved ikke, hvad regeringen vil, og vi risikerer, at projektudviklere og andre, som er med til at drive den grønne omstilling, trækker sig. Derfor er det helt afgørende, at der kommer en løsning hurtigst muligt. Vi bidrager gerne konstruktivt til det arbejde, men det kræver, at regeringen kommer på banen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Ny rapport anbefaler regeringen at sætte 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale skibs- og luftfart skal gøres markant grønnere, og Danmark har unikke muligheder for at bistå med dette. Derfor kommer Green Power Denmark nu med fire anbefalinger, der kan reducere udledningerne fra de to sektorer. DI og Danske Rederier er medafsender af rapportens anbefalinger.
Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.
Der blev stillet 12 nye vindmøller op sidste år28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Væksten i antallet af solceller og vindmøller på land er stort set gået i stå. Sidste år blev der stillet 12 nye vindmøller op – de 11 i samme vindmøllepark. Det har øget kapaciteten for vindmøller på land med én procent. For solceller steg kapaciteten med 16 procent. Samlet er vi meget langt fra ambitionen om at gøre os fri af fossile brændsler, konstaterer Green Power Denmark.
New Partnership with Ukrainian Wind Association to Boost Country’s Green Transition and Ensure Energy Security8.4.2025 10:52:16 CEST | Pressemeddelelse
The Danish and Ukrainian wind industry associations are establishing a strategic partnership to significantly expand wind energy in war-torn Ukraine. By signing a joint declaration, the two organizations aim to strengthen the country’s energy security and support its green transition.
Nyt partnerskab med Ukraines vindbranche skal booste landets grønne omstilling og sikre forsyningssikkerheden8.4.2025 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
De danske og ukrainske brancheforeninger for vindenergi etablerer et strategisk samarbejde om at udbygge meget mere vindenergi i det krigshærgede Ukraine. Sammen har de underskrevet en fælles erklæring, der også har til hensigt at styrke landets forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum