Huawei

Global Connectivity Index: Danmark indtager 5.-plads blandt verdens bedst forbundne nationer

Del
Med 5G-teknologiens indtog i Danmark forventes det, at alt i vores hverdag bliver forbundet via Internet of Things (IoT). Men allerede i dag er danskerne bundet sammen af teknologi – faktisk i en grad, så Danmark indtager femtepladsen på Huaweis Global Connectivity Index 2019.

For femte år i træk har teknologivirksomheden Huawei netop offentliggjort Global Connectivity Index (GCI), som kortlægger, hvor velintegrerede og forbundne borgerne i verdens lande er via datateknologi. 

Indexet inddeler i alt 79 lande i tre kategorier: Starters, Adopters og Frontrunners. Her ligger Danmark i førerfeltet på en femteplads med en samlet score på 78 ud af i alt 120 mulige.
I toppen ligger USA med 85, mens Schweiz (83), Sverige (81) og Singapore (81) indtager de næste pladser. 

Scoren udregnes på baggrund af fire parametre, der driver landenes Intelligent Connectivity fremad, nemlig kunstig intelligens (AI), bredbånd, cloud-løsninger og Internet of Things (IoT), som forbinder hverdagsting med hinanden. Danskerne har forbedret sig siden sidste år inden for alle fire teknologier og scorer flest point på bredbånd og cloud-baserede løsninger. Alle fire teknologier har potentialet til at være betydelige katalysatorer for økonomisk vækst. 

5G bliver populært med rekordfart

I rapporten forudser Huawei, at den kommende 5G-teknologi, som forventes udrullet i Danmark fra 2020, vil trænge langt hurtigere igennem til det globale marked i forhold til sine forgængere 3G og 4G. Det tog 7 år for 3G-teknologien at slå igennem hos 10% af verdens befolkning, som er benchmarket i undersøgelsen, mens 4G-teknologien klarede det på 6 år. Men Huawei forventer, at 5G vil opnå en udbredelse på 10% på verdensplan i løbet af kun 4 år. 

Samtidig viser undersøgelserne bag 2019-udgaven af indexet, at landene, der løbende har investeret i Intelligent Connectivity og scorer over 65 på GCI-skalaen, kan forvente, at det øger deres BNP med mere end 1%. 

Huaweis GCI er designet til at give indsigt om, hvordan politiske og økonomiske interessenter kan skabe større succes i den digitale økonomi. De 79 lande, der vurderes af GCI 2019, tegner sig for 95 procent af det globale BNP og 84 procent af verdens befolkning.

Find mere information om Global Connectivity Index 2019 her: http://www.huawei.com/minisite/gci/en/

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye