
Giv 2020 sablen, og flæk 2021-boblerne med et gakket redskab i nyt online-fællesskab
Claus Meyer med en sneskovl. Mikkel Bjergsø med et cykelstel. Jonathan Soriano med en øse. Kendte kræfter fra vinens, øllets og madens verden er gået sammen om at skabe ekstra nytårsgøgl via digitale fællesskaber i et år, hvor antallet af festdeltagere skal formindskes.

Globalt kultfænomen får særlig dansk aflægger
Har du hang til Instagram, naturvin og bobler, er du måske allerede stødt på det danske vinfirma VinSuperNaturels koncept #SabreFridays. Det går i al sin enkelthed ud på, at folk fra hele verden sabler flasker med alt andet end den traditionelle champagnesabel.
Gennem mere end et år er følgere på de sociale medier blevet draget af at se en amerikaner prøve kræfter med en gaffeltruck, en argentiner med et ølglas, en brasilianer med et pizzahjul og sågar ølimperiet Mikkellers grundlægger, Mikkel Bjergsø, med en murerspatel.
Nu er Mikkel Bjergsø en af de bærende kræfter i en særlig lokal udgave af #SabreFridays, som skal få gæster til årets danske nytårsfester til at hoppe med på ’ceci n’est pas une sabel’-bølgen:
”Coronaen har sat en stopper for mange slags fællesskaber i år. Blandt andet dem, vi i årevis har dyrket på Mikkellers barer. Men 2020 har også budt på en vild kreativitet i forhold til at mødes via digitale kanaler. Det fejrer vi med en nytårskonkurrence, som for alvor opfordrer danskerne til at give et hårdt år sablen med et godt grin og et glimt i øjet,” siger Mikkel Bjergsø.
Vil sikre god smag og gak til årets nytårsfester
Den danske nytårsudgave af #SabreFridays blev skudt i gang i går, søndag, med en video, hvor man kan se Claus Meyer sable med en sneskovl og en golfkølle, mens VinSuperNaturels grundlægger, Jonathan Soriano, kæmper med en håndspritstander, en møbelknop og en røremaskinespade, før det endelig lykkes at få boblerne til at springe med en stor metaløse.
Madmanden, vinmanden og ølmanden er som et uventet nytårstrekløver gået sammen om at sætte fokus på alt det, der gør nytårsfesten til noget helt særligt – især i et år, hvor mange fester bliver mindre end planlagt grundet Covid-19-restriktionerne.
”En nytårsfest er lig med god mad, lækre drikkevarer og en ordentlig røvfuld gak og gøjl,” siger Jonathan Soriano fra VinSuperNaturel, og slutter:
”Derfor giver det hamrende god mening, at vi i fællesskab kan pushe et kit bestående af en lækker nytårsmenu fra Meyers leveret til døren, øl og limited edition bobler fra Mikkeller x VinSuperNaturel, og en crazy sablingskonkurrence på Instagram, som kan bruges til at sende sjove, digitale nytårshilsner til gamle og nye venner med.”
Fælles for både drikkevarerne og de kreative sablingsmetoder lyder en samlet opfordring fra de tre herrer: Safety first. Også hvis du som Mikkel vælger at sable med en cykel. Bare se med i videoen her eller længere nede på siden.
Fakta:
- Meyers, Mikkeller og VinSupernaturel er gået sammen om en særlig, dansk nytårsudgave af det globale Instagram-fænomen #SabreFridays.
- Til #SabreFridays lægger man en video på Instagram, hvor man sabler en flaske bobler med alt andet end en traditionel champagnesabel
- Som et bud på nytårsflasken til den utraditionelle sabling har VinSuperNaturel og Mikkeller lanceret en flaske boblende riesling ved navn ’Vibrant Thing’ fra tyske Weingut Meierer.
- Limited edition-boblerne fås – sammen med en six pack ’Side Eyes American Pale Ale’ fra Mikkeller - som et tilkøb til Meyers nytårsmenuer, som leveres til døren i hele Danmark.
- Flasken kan også købes online hos VinSuperNaturel eller i deres pick-up på Vesterbrogade i København.
- Konkurrencen for bedste sablingsvideo med #SabreFridays er i gang allerede nu og tager kun til i styrke op mod nytårsaften, hvor den endelige vinder kåres på Instagram.
- Læs mere om boblerne, øllet og maden til nytår via www.meyers.dk
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoPR & Kommunikationsrådgiver
Meyers
Billeder





Information om Meyers
Om VinSuperNaturel
VinSuperNaturel blev startet i 2019 af Jonathan Soriano og Joachim Friis, som begge har haft en stor interesse i verdenen af naturlig vin og vin fremstillet med lav intervention. Målet er at gøre disse vine tilgængelige for flere end de allerede indviede.
Grundlæggerne oprettede vinsupernaturel.dk, fordi det var svært for dem at finde et websted, der kun solgte naturlige vine og havde et stort udvalg året rundt.
Om Mikkeller:
I 2006 begyndte fysik- og matematiklæreren Mikkel Bjergsø at eksperimentere med humle, malt og gær i sit lille køkken i København. I dag eksporterer han sit øl til 50 lande og driver 47 barer, restauranter og butikker verden over.
Mikkeller brygger først og fremmest øl - i alle mulige stilarter og med alle mulige ingredienser, men det stopper ikke der. Bryggeriet er også vært for en internationalt kendt ølfestival og har en verdensomspændende løbeklub med 250 afdelinger. Sidst men ikke mindst samarbejder Mikkeller med et utal af sjove, talentfulde folk fra den gastronomiske og kulturelle verden.
Om Meyers:
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord.
Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Færre gæster om bordet til jul og nytår betød alligevel flere kunder hos Meyers19.1.2021 10:17:18 CET | Pressemeddelelse
10 tons kartofler, 4.000 liter skaldyrsbisque og 30.000 ølandsboller. Med små men talrige bestillinger skabte Corona-restriktionerne travlhed i køkkenerne hos Meyers.
Undgår Corona-madspild: Tusindvis af strandede østers forvandles til ren velsmag18.12.2020 09:01:31 CET | Pressemeddelelse
Med størstedelen af landets restauranter lukket ned, var gode råd dyre for sea food-leverandøren Fiskerikajen. Pludselig lå de inde med et stort lager af luksuriøse men letfordærvelige østers. Nu går de sammen med Meyers om at forvandle potentielt madspild til madglæde med en storstilet produktion af østerssauce efter asiatisk forbillede.
Meyers Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater1.12.2020 12:25:26 CET | Pressemeddelelse
Holdet omkring Meyers Bageri er klar med en pop-up i den historiske foyer og tidligere Café August B i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Den ny café og kaffebar byder på morgenmad og frokost med afsæt i de gode sager fra ovnene 300 meter nede ad vejen i bageriet på Store Kongensgade. Desuden lanceres i løbet af december og januar et helt nyt sortiment af kager, udviklet af den unge konditor Freja Krarup Johansen, der kommer fra en stilling som chefkonditor hos vinderen af Bocuse d’Or 2019 Kenneth Hansen på Svinkløv Hotel. Dørene slås op tirsdag 1. december kl. 08.
Salget mere end fordoblet: Mad til mortensaften hitter på nettet10.11.2020 11:10:37 CET | Pressemeddelelse
Aflyste fester og strikse forsamlingsforbud gør, at danskerne samles om de traditionsrige måltider på nye måder. Hos Meyers hæver man forventningerne til salget af jule- og nytårsmenuer, efter salget af mortensaftenmenuer er steget med 169% i forhold til 2019.
Klar med skræddersyede virtuelle julefrokoster: Folkene bag Musik i Lejet nytænker med Meyers26.10.2020 08:45:13 CET | Pressemeddelelse
Med anbefalingen om aflysning af sociale arrangementer og et forsamlingsforbud på 10 personer, er danske virksomheder tvunget til at tænke ud af boksen, hvis de stadig ønsker at samle medarbejderne til julefrokost. Meyers og kulturbureauet Good Boys Agency har en fælles løsning.
I dag åbner Meyers traktørstedet Fasangården i Frederiksberg Have1.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2020 slår køkkenchef Anika Madsen dørene op til den historiske bygning Fasangården. Den tidligere kongelige embedsbolig skal nu være traktørsted for gæster i Frederiksberg Have.