Genindfør retten til at passe coronasyge børn på dagpenge
Regeringen bør igen sikre forældre mulighed for at modtage dagpenge, hvis de ikke kan passe deres arbejde, fordi de skal tage sig af et coronasmittet barn, mener HK Handel.
Corona er igen i fremmarch i Danmark, og vi er dagligt vidner til stigende smittetal og hele skoleklasser, der bliver hjemsendt pga. smitteudbrud. Det sætter mange forældre under pres, for det er især blandt de uvaccinerede børn i skoler og daginstitutioner, at smitten raser. Det risikerer især at gå hårdt ud over de forældre, hvor hjemmearbejde ikke kan lade sig gøre.
- Jeg vil gerne opfordre regeringen til at genindføre muligheden for at modtage dagpenge, mens man passer sine coronasmittede børn. Mange af vores medlemmer arbejder i butikker og på lagre og har ikke mulighed for at tage arbejdet med hjem. Det betyder, at de kan være tvunget til at holde fri uden løn for at passe deres børn, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
For handelsansatte, der ikke kan arbejde hjemme, mens de passer coronasyge børn, kan det have store arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Mange risikerer at miste en eller to ugers løn, fastslår Mette Høgh.
Genindfør dagpengemulighed
Den 1. juli udløb de midlertidige regler, som gav forældre ret til at modtage dagpenge i forbindelse med fravær til pasning af et coronasmittet eller hjemsendt barn.
Men nu, hvor smittetallene igen er høje, bør man overveje, hvordan man bedst kan hjælpe de mennesker, der ikke kan arbejde hjemmefra under en ny coronabølge, lyder det fra HK Handels formand.
- De butiksansatte har allerede taget en stor tørn, når samfundet har været lukket ned. De har trodset bekymringerne og er troligt gået på arbejde for at sikre, at vi alle kunne være velforsynede. Men det er simpelthen ikke muligt at betjene kunder hjemmefra eller fylde hylderne op fra skærmen derhjemme. Det kan ende med at koste dem dyrt, og det skylder vi dem at finde en løsning på, siger Mette Høgh.
Nøgleord
Kontakter
Jacqueline RodriquesPressemedarbejder
Tlf:28109998Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Nye tal: Butiksansatte bliver svinet til af kunderne i stor stil7.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra HK Handel viser, at 80 pct. af de butiksansatte har oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til af kunder. Mange har også oplevet at få trusler.
HK Handel rejser sag mod Salling Group om usikre kontrakter1.5.2022 10:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Det vurderes, at over 50 procent af de ansatte i Salling Groups kæder er på en kontrakt uden fast arbejdstid. HK Handel har nu rejst en sag for at få det stoppet helt.
HK Handel vinder kæmpe sag om udnyttelse af mellemledere11.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Handel har ved voldgiftsretten vundet en sag mod supermarkedskæden ALDI om systematisk udnyttelse af overarbejde for mellemledere. Afgørelsen er principiel og forventes at få indflydelse på flere overenskomster.
HK Handel: Reformkommission træder på de faglærtes arbejdsmarked6.4.2022 13:31:14 CEST | Pressemeddelelse
HK Handel frygter, at reformkommissionens anbefaling om at omlægge SU’en på kandidaten til lån kan få utilsigtede konsekvenser for de faglærtes jobmuligheder, hvis det bliver til endelig politik.
HK Handel: Flygtede ukrainere fortjener ordentlige forhold4.3.2022 14:58:44 CET | Pressemeddelelse
Ukrainere på flugt fra krigen i hjemlandet skal være velkomne på det danske arbejdsmarked - men det er afgørende, at de får ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum