Telia Danmark

Genbrug af smartphones har givet Telias kunder millionrabat

Del
Med den delvise genåbning af samfundet holder 22 af Telias butikker igen åbent, og muligheden for at aflevere sin brugte mobil til Telia Recycle er derfor tilbage. Der er både gode rabatter og god samvittighed at hente. Telias Recycle projekt gav i gennemsnit små 1000 kr. for en brugt smartphone i 2020. Alle telefoner bliver enten genbrugt eller bortskaffet på ansvarlig vis.

Det kan være godt for både pengepungen og miljøet at aflevere sin brugte mobiltelefon hos Telia i stedet for blot at stede den til hvile i skuffen sammen med den gamle oplader.

Telefonen kan nemlig udløse kontantrabat ved køb af en ny telefon eller andre produkter hos Telia. Og man får samtidig sikkerhed for, at telefonen enten genbruges eller bortskaffes på ansvarlig vis.

Samlet rabat på over 6 mio. kr.
Telia gav i 2020 samlet set rabat for 6.149.298 kr. for indleverede mobiltelefoner. I gennemsnit udløste en brugt mobil en rabat på 968 kr. i 2020. I 2019 blev der indleveret flere telefoner, men til gengæld var gennemsnitværdien af dem på 850 kr. Noget tyder altså på, at der allerede i 2019 blev ryddet godt ud i skufferne med gamle telefoner. 

”Vi er enormt glade for at kunne byde vores kunder velkommen tilbage i 22 af vores butikker. Den delvise genåbning betyder samtidig, at vi igen kan tage imod brugte telefoner i vores butikker. Telia har et mål om at eliminere spild og udlede nul procent CO2 i 2030 og Telia Recycle er et skridt på vejen til det. Med ordningen tager vi ansvar for, at de produkter, vi sælger, også kan blive genanvendt på den bedste måde – og samtidig giver vi vores kunder et tilskud til en ny mobiltelefon,” siger Lone Kyhl Hendriksen, Head of Consumer & Channels hos Telia.

Alle personlige data slettes
Hvor mange penge, man får for sin brugte telefon, er afhængig af flere faktorer. F.eks. stand, mærke og alder. Når telefonerne indleveres til Telia, bliver de i første omgang værdisat af uddannet personale, så kunden får tilbudt et beløb, der kan bruges til køb af andet udstyr – f.eks. mobiltelefon, tablet eller andet. 

De indleverede telefonerne bliver formateret, så alle personlige data slettes. Herefter bliver det vurderet, om de kan videresælges direkte, repareres eller om der er brugbare komponenter, der kan tjene som reservedele til andre telefoner. De dele, der er ødelagte eller som på anden vis ikke kan genbruges, bliver smeltet om og genanvendt, hvis det er muligt. De dele, som ikke kan genanvendes, bliver miljørigtigt bortskaffet.

Telia Recycle er en central del af Telias strategi for bæredygtighed. Salg og håndtering af hardware – som f.eks. telefoner – udgør 34% af Telias samlede udledning af CO2.
Ved at have fuldt fokus på genbrug og livstidsforlængelse ser vi ind i at kunne sænke emissioner fra telefoner og tablets alene med 15% i 2025.

Læs mere om Telia Recycle her.

Læs mere om Telias bæredygtighedsindsats her. 

Fakta

Top 10 indleverede telefoner til Telia Recycle 2020

1 Apple iPhone 7
2 Apple iPhone x
3 Apple iPhone 8
4 Apple iPhone 6
5 Apple iPhone 6S
6 Apple iPhone 5S
7 Samsung Galaxy S9
8 Huawei P20 Lite
9 Huawei P20 Pro
10 Samsung Galaxy S8

Top 10 står for 50% af det samlede antal telefoner indleveret til Telia.

Kontakter

Billeder

Download
Lone Kyhl Hendriksen, Head of Consumer & Channels hos Telia. Foto: Telia
Lone Kyhl Hendriksen, Head of Consumer & Channels hos Telia. Foto: Telia
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye