Gefion Group A/S

Gefion Group sælger endnu en ejendom til Europa Capital

Del
Gefion Group har netop indgået aftale med Europa Capital om salget af Kanalgaden 3 i Albertslund, som er en spektakulær seniorboligejendom med 88 boliger.
Kanalgaden 3 i Albertslund bliver et nyt seniorbofællesskab baseret på den 
nyeste viden indenfor bofællesskaber.
Kanalgaden 3 i Albertslund bliver et nyt seniorbofællesskab baseret på den nyeste viden indenfor bofællesskaber.

Europa Capital, som tidligere har købt en række ejendomme af Gefion Group på Amager Strandvej, har valgt at købe endnu en ejendom af Gefion Group. Denne gang er der tale om Kanalgaden 3, der tidligere var en kontorejendom, men som Gefion Group er ved at konvertere til et seniorbofællesskab baseret på den nyeste viden indenfor seniorboliger og bofællesskaber.

Det er Gefion Groups første seniorboligprojekt, og udviklingen af projektet er sket i et tæt samarbejde med en antropolog med erfaringer fra seniorbofællesskaber i Danmark. Seniorboligejendommen byder derfor på tagterrasser med motionsstier, et hobbyværksted, et multifleksibelt fællesrum med køkkenfaciliteter, gæsteboliger og ikke mindst et orangeri med pejs placeret i gårdrummet, hvor der er flere forskellige udendørs siddemiljøer. Derudover er der parkering i ejendommens parterre. Ejendommen er meget velbeliggende lige ved Albertslunds handelsstrøg, kulturliv og S-togsstation.

”Vi er rigtig glade for igen at kunne sælge en ejendom til Europa Capital. Det er altid en fornøjelse og ikke mindst et godt tegn, når kunderne vender tilbage. Europa Capital købte for 2 år siden tre boligejendomme på Amager Strandvej, som i dag er blevet et meget flot og færdigudviklet område. Nu glæder vi os til igen at kunne overdrage en spændende og ambitiøs ejendom, som vi har lagt meget arbejde i at udvikle, idet det er vores første seniorbofællesskab.” siger Thomas W. Færch, CEO, Gefion Group.

Kanalgaden 3 bliver opført af Gefion Byg og forventes færdigbygget og overdraget til Europa Capital primo 2023. Ejendommen opnår DGNB certificering.

I forbindelse med handlen er Gefion Group blevet rådgivet af RED | Cushman & Wakefield og Bruun & Hjejle. Europa Capital er repræsenteret af sin lokale partner Keystone Investment Management og er blevet rådgivet af Accura og Emcon.

Fakta om Kanalgaden 3:

Type:                    Seniorbofællesskab

Boligareal:            8.210 m2

Boliger:                 88 seniorboliger

Faciliteter:             Tagterrasser med motionsstier, gæsteboliger, multifleksibelt    fællesrum med køkkenfaciliteter, orangeri, hobbyværksted og parkering. Gårdrum med siddemiljøer.

Status:                  Byggeriet forventes færdigtbygget og overdraget primo 2023

Certificering:         DGNB

Totalentreprenør:  Gefion Byg

Nøgleord

Kontakter

Thomas Færch
CEO
twf@gefiongroup.com
20201941

Billeder

Kanalgaden 3 i Albertslund bliver et nyt seniorbofællesskab baseret på den 
nyeste viden indenfor bofællesskaber.
Kanalgaden 3 i Albertslund bliver et nyt seniorbofællesskab baseret på den nyeste viden indenfor bofællesskaber.
Download

Information om Gefion Group A/S

Gefion Group A/S
Gefion Group A/S
Østergade 1, 1. sal
1100 København K

+45 70 23 20 20http://www.gefiongroup.com

Gefion Group er specialiseret i udvikling af boligejendomme i Storkøbenhavn. Ved hjælp af vores store netværk og samarbejdspartnere finder vi unikke ejendomme og byggegrunde, som vi projektudvikler og sælger, enten selvstændigt eller sammen med investorer.

Følg pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye