Gefion Group A/S

Gefion Group med rekordoverskud

Del
Gefion Group offentliggør i dag årsrapport for 2021. Årsrapporten udviser det bedste resultat nogensinde i Gefion Groups historie med et rekordresultat før skat på 210 mio. kr. og en egenkapital på 65 mio. kr. som udgør et stærkt økonomisk grundlag for de kommende års projekter.

Resultatet er primært drevet af salg af Telegrafkollegiet i Ballerup, som i foråret 2021 blev solgt til tyske Catella, salg af første etape af studieboligprojektet på Engvej, som i sommeren 2021 blev solgt til svenske SBN, samt salg af den tidligere politistation i St. Kongensgade, som i december 2021 blev solgt til abrdn.

Resultatet før skat på 210 mio. kr. er udelukkende baseret på realiserede salgsavancer for afsluttede udviklingsprojekter og indeholder ikke ejendomsopskrivninger.

Gefion Groups egenkapital udgjorde pr. 31. december 2021 65 mio. kr. i forhold til -63 mio. kr. i 2020.

Gefion Group har i 2021 og første kvartal af 2022 væsentligt reduceret sin rentebærende gæld. Ved udgangen af første kvartal 2022 udgjorde Gefion Groups rentebærende gæld på koncernniveau inkl. projektfinansieringer således ca. 678 mio. kr. i forhold til ca. 1.896 mio. kr. ved udgangen af 2020.

Gefion Group forventer for 2022 et positivt driftsresultat i størrelsesordenen DKK 20-40 mio.

Etape 2 af studieboligprojektet på Engvej forventes afleveret til SBN medio 2022, mens seniorboligprojektet i Albertslund, som netop er blevet solgt til Europa Capital, forventes afleveret primo 2023.

Byggeriet og udlejningen af Rødovre Port projektet, som Gefion Group udvikler i et joint venture med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, forløber planmæssigt, og projektet forventes afsluttet i sommeren 2023.

Gefion Group har sikret sig en stor pipeline af nye udviklingssager til de kommende år, herunder boligbyggeretter i bl.a. København, Køge, Holbæk, Solrød og Helsingør kommuner. Samlet set råder Gefion Group pt. over nye boligudviklingsprojekter svarende til mere end 350.000 m2 boliger, som skal udvikles i årene 2023-2030.

Thomas W. Færch, CEO, udtaler: ”Vi er enormt glade og stolte over det flotte resultat, som er den foreløbige kulmination på flere års hårdt arbejde fra vores dedikerede medarbejdere. Vi ser frem til, at alle vores nye udviklingssager henad vejen også materialiserer sig til flotte byggerier til glæde for beboere og investorer. Samtidig med, at vi stort set har disponeret hele vores tidligere udviklingsportefølje med et rigtig fint resultat til følge, så har vi også sikret os en ny og spændende pipeline af sager til de kommende år”

Nøgleord

Kontakter

Thomas Færch
CEO
twf@gefiongroup.com
20201941

Billeder

Information om Gefion Group A/S

Gefion Group A/S
Gefion Group A/S
Østergade 1, 1. sal
1100 København K

+45 70 23 20 20http://www.gefiongroup.com

Gefion Group er specialiseret i udvikling af boligejendomme i Storkøbenhavn. Ved hjælp af vores store netværk og samarbejdspartnere finder vi unikke ejendomme og byggegrunde, som vi projektudvikler og sælger, enten selvstændigt eller sammen med investorer.

Følg pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gefion Group A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye