Fynske kandidater diskuterede uddannelse på landet

Engang lå der en folkeskole i de lokaler, hvor 85 elever i dag er indskrevet på Langtved Friskole. Men sådan skulle det ikke være. På grund af dårlig økonomi besluttede kommunen, at skolen skulle lukke – men det var kun lige indtil de lokale beboere besluttede sig for noget andet. I dag er Mette Møller Bisgaard skoleleder på Langtved Friskole og har stillet lokalet, kaffe og sin faglige viden til rådighed for både folketingskandidater og interesserede onsdag aften.

Netop problemet med dårlige økonomi for folkeskoler i landdistrikterne, blev de otte kandidater bedt om at forholde sig til og fremføre hvert partis ambitioner om at skabe bedre lokalt forankrede uddannelsesmuligheder i hele landet - fra folkeskole til ungdoms, - voksen- og videreuddannelse.

Mens hver kandidat redegjorde for partiets synspunkt, stod én ting klart: Ingen ønsker at spare mere på landets uddannelsestilbud - de skal fremover styrkes og gøres attraktive. Via investeringer og en ny udligningsreform, som især Anne Styrishave fra Radikale Venstre slog på tromme for, via bedre og mere bæredygtig infrastruktur nævnte Stine Helles fra Alternativet, ved at opbygge fællesskaber om skolerne ifølge Camilla Lydiksen fra Konservative. Og så kunne Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk folkeparti ikke mindst støtte op om samtlige af Landdistrikternes Fællesråds syv anbefalinger til at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.

Friskolerne stjal billedet

Enigheden til trods, var der særligt ét emne, der fik lov til at stjæle billedet fra dagsorden. Friskolen fik nemlig lov til at danne mere end den fysiske ramme for debatten. Det viste sig, at alle kandidater havde ønske om at bevare koblingsprocenten til friskolerne på 76 procent - undtagen Socialdemokratiet. Og det måtte kandidaten Trine Bramsen stå på mål for:

- Det er jo ikke fordi vi ønsker at slagte friskolerne. Vi mener, det er et glimrende alternativ til folkeskolen og selvfølgelig har det sin berettigelse. Men folkeskolen skal være det primære, og det koster at bruge penge til at forbedre dem og skabe flere i hele landet, forsvarede hun Socialdemokratiets udmelding med.

Men der var de andre partier lodret uenige.

- Selvfølgelig ønsker vi at styrke folkeskolen så den i højere grad bliver valgt til. Uddannelse er en forudsætning for vores fremtid, men det skal ikke ske på bekostning af friskolerne, lød det fra Anne Styrishave, der via sit parti Radikale Venstre vil investere en mia. kr. om året til folkeskolerne, og styrke den offentlige transport til uddannelsessteder.

Koblingsprocenten blev af Venstres regering i 2018 hævet til 76 procent efter i flere år at have kredset mellem 75 og ned til 71 procent. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti var imod at lade koblingsprocenten skifte fra år til år og foreslog en fast koblingsprocent, som vil gøre det lettere for friskolerne at planlægge økonomien fremover. Socialdemokratiet ønsker, som det eneste parti, at løfte folkeskolen ved at lade nogle af pengene gå fra friskolerne til folkeskolen. Det var heller ikke en populær udmelding for hverken tilhørerne eller debatmodstanderne, der for fleres vedkommende havde tilknytning til en friskole.

- Det er i forvejen en kamp at få lov at starte en friskole, selvom folkeskolen lukker, og vores børn har ret til uddannelse. Behovet kommer jo ikke ud af ingenting, lød det fra en af initiativtagerne til Langtved Friskole.

Samtidigt har uenigheden om koblingsprocenten til friskolerne fyldt godt i mediedækningen den seneste tid, fordi Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketingssalen, står rungende alene med det ønske. I går var altså ingen undtagelse.

Enighed i sidste ende

Trods uenigheder om pengenes fremtidige fordeling mellem friskolerne og folkeskolerne, så var der meget at være enige om for partierne. Både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal fortsat ligge spredt ud over hele landet og besparelserne skal stoppe. Dernæst skal rammerne for fusioner og campusdannelse styrkes og taxametersystemet have et eftersyn. Alternativet og Enhedslisten ønsker samtidig at rulle nogle af besparelserne tilbage til uddannelserne, mens Socialdemokratiet konkret foreslår, at 6 ud af 10 velfærdsuddannelser skal placeres uden for de fire største byer.

Med bred enighed om at skabe flere uddannelser fordelt i hele landet, kunne Landdistrikternes Fællesråd med tilfredshed takke af for en god debat. Nu står det kun tilbage at se, om partierne kan leve op til, hvad de har lovet.

Debattens deltagere var:

Jane Heitmann, folketingskandidat (V)
Per Nansted, folketingskandidat (KD)
Trine Bramsen, folketingskandidat (S)
Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingskandidat (DF)
Stine Helles, folketingskandidat (ALT)
Anne Skau Styrishave, folketingskandidat (RV)
Vibeke Syppli Enrum, folketingskandidat (EL)
Camilla Lydiksen, folketingskandidat (K)