Fynske kandidater diskuterede uddannelse på landet
Engang lå der en folkeskole i de lokaler, hvor 85 elever i dag er indskrevet på Langtved Friskole. Men sådan skulle det ikke være. På grund af dårlig økonomi besluttede kommunen, at skolen skulle lukke – men det var kun lige indtil de lokale beboere besluttede sig for noget andet. I dag er Mette Møller Bisgaard skoleleder på Langtved Friskole og har stillet lokalet, kaffe og sin faglige viden til rådighed for både folketingskandidater og interesserede onsdag aften.
Netop problemet med dårlige økonomi for folkeskoler i landdistrikterne, blev de otte kandidater bedt om at forholde sig til og fremføre hvert partis ambitioner om at skabe bedre lokalt forankrede uddannelsesmuligheder i hele landet - fra folkeskole til ungdoms, - voksen- og videreuddannelse.
Mens hver kandidat redegjorde for partiets synspunkt, stod én ting klart: Ingen ønsker at spare mere på landets uddannelsestilbud - de skal fremover styrkes og gøres attraktive. Via investeringer og en ny udligningsreform, som især Anne Styrishave fra Radikale Venstre slog på tromme for, via bedre og mere bæredygtig infrastruktur nævnte Stine Helles fra Alternativet, ved at opbygge fællesskaber om skolerne ifølge Camilla Lydiksen fra Konservative. Og så kunne Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk folkeparti ikke mindst støtte op om samtlige af Landdistrikternes Fællesråds syv anbefalinger til at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.
Friskolerne stjal billedet
Enigheden til trods, var der særligt ét emne, der fik lov til at stjæle billedet fra dagsorden. Friskolen fik nemlig lov til at danne mere end den fysiske ramme for debatten. Det viste sig, at alle kandidater havde ønske om at bevare koblingsprocenten til friskolerne på 76 procent - undtagen Socialdemokratiet. Og det måtte kandidaten Trine Bramsen stå på mål for:
- Det er jo ikke fordi vi ønsker at slagte friskolerne. Vi mener, det er et glimrende alternativ til folkeskolen og selvfølgelig har det sin berettigelse. Men folkeskolen skal være det primære, og det koster at bruge penge til at forbedre dem og skabe flere i hele landet, forsvarede hun Socialdemokratiets udmelding med.
Men der var de andre partier lodret uenige.
- Selvfølgelig ønsker vi at styrke folkeskolen så den i højere grad bliver valgt til. Uddannelse er en forudsætning for vores fremtid, men det skal ikke ske på bekostning af friskolerne, lød det fra Anne Styrishave, der via sit parti Radikale Venstre vil investere en mia. kr. om året til folkeskolerne, og styrke den offentlige transport til uddannelsessteder.
Koblingsprocenten blev af Venstres regering i 2018 hævet til 76 procent efter i flere år at have kredset mellem 75 og ned til 71 procent. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti var imod at lade koblingsprocenten skifte fra år til år og foreslog en fast koblingsprocent, som vil gøre det lettere for friskolerne at planlægge økonomien fremover. Socialdemokratiet ønsker, som det eneste parti, at løfte folkeskolen ved at lade nogle af pengene gå fra friskolerne til folkeskolen. Det var heller ikke en populær udmelding for hverken tilhørerne eller debatmodstanderne, der for fleres vedkommende havde tilknytning til en friskole.
- Det er i forvejen en kamp at få lov at starte en friskole, selvom folkeskolen lukker, og vores børn har ret til uddannelse. Behovet kommer jo ikke ud af ingenting, lød det fra en af initiativtagerne til Langtved Friskole.
Samtidigt har uenigheden om koblingsprocenten til friskolerne fyldt godt i mediedækningen den seneste tid, fordi Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketingssalen, står rungende alene med det ønske. I går var altså ingen undtagelse.
Enighed i sidste ende
Trods uenigheder om pengenes fremtidige fordeling mellem friskolerne og folkeskolerne, så var der meget at være enige om for partierne. Både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal fortsat ligge spredt ud over hele landet og besparelserne skal stoppe. Dernæst skal rammerne for fusioner og campusdannelse styrkes og taxametersystemet have et eftersyn. Alternativet og Enhedslisten ønsker samtidig at rulle nogle af besparelserne tilbage til uddannelserne, mens Socialdemokratiet konkret foreslår, at 6 ud af 10 velfærdsuddannelser skal placeres uden for de fire største byer.
Med bred enighed om at skabe flere uddannelser fordelt i hele landet, kunne Landdistrikternes Fællesråd med tilfredshed takke af for en god debat. Nu står det kun tilbage at se, om partierne kan leve op til, hvad de har lovet.
Debattens deltagere var:
Jane Heitmann, folketingskandidat (V)
Per Nansted, folketingskandidat (KD)
Trine Bramsen, folketingskandidat (S)
Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingskandidat (DF)
Stine Helles, folketingskandidat (ALT)
Anne Skau Styrishave, folketingskandidat (RV)
Vibeke Syppli Enrum, folketingskandidat (EL)
Camilla Lydiksen, folketingskandidat (K)
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, mail cdh@landdistrikterne.dk
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ny undersøgelse bekræfter tendens: Nedgang i dagligvarebutikker i landdistrikterne6.5.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at dagligvarebutikkerne er på tilbagetog landet over, og særligt i landdistrikterne er butikslivet udfordret. Her er hver 10. butik lukket siden 2017 og det får Landdistrikternes Fællesråd til at kalde på politisk handling.
Presseinvitation: Nye anbefalinger vil styrke detailhandlen i landdistrikterne1.5.2024 13:18:02 CEST | Presseinvitation
Mandag den 6. maj præsenterer De Samvirkende Købmænd og Landdistrikternes Fællesråd en række klare anbefalinger til, hvordan vi kan styrke det lokale handelsliv i landdistrikterne. På morgenmødet vil Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, også fortælle om sin vision for udviklingen i landdistrikterne.
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum