Fritidspædagogikken skaber bedre trivsel

I Danmark går lang de fleste mindre børn på fritidshjem og i SFO. Andelen i fritidspædagogiske tilbud daler med alderen, men det er fortsat omkring en tredjedel af de unge, som er i klubtilbud efter 5. klasse. Samtidig står vi som samfund med et voksende problem med mistrivsel blandt børn og unge.

Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet har derfor undersøgt pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken, og hvilken betydning den har for børn og unges trivsel og udvikling. Den overordnede konklusion er meget klar, fortæller Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU og leder af undersøgelsen.

”På tværs af aldersgrupper peger børnene og de unge selv på, at mistrivsel især finder sted i skolen og i familien, men ikke på fritidshjemmet eller i klubben. Det er tværtimod her, de kan finde et frirum fra mistrivsel, fortæller de”, siger Kirsten Elisa Petersen.

I den offentlige debat kan det fremstå som om, trivsel og mistrivsel rummer en dikotomi. Hvis der er meget mistrivsel, så er der ingen trivsel for de unge. Men så enkelt er det ikke understreger Kirsten Elisa Petersen.

”Det er en vigtig pointe, at børn og unge meget vel kan være i god trivsel i deres ungdomsklub, mens de samtidig oplever mistrivsel i skolen. Trivsel er dermed et begreb, som også er forbundet til de specifikke sammenhænge, hvor de unge lever deres hverdagsliv”, forklarer Kirsten Elisa Petersen.

Det, som trækker i fritidsinstitutionerne, når man spørger børnene og de unge, er, at de her oplever et inkluderende fællesskab både med jævnaldrende, men også på tværs af klasser og alderstrin. Der er inklusion af alle børn og unge, voksne, der lytter til dem, og muligheden for at deltage i aktiviteter, som de selv oplever som spændende og meningsfulde.

Medbestemmelse har afgørende betydning

Når man ser på aktiviteterne, så handler det ikke nødvendigvis om, hvilke helt særlige tilbud der er i den enkelte fritidsinstitution. Det kan være computerspil, krea-værksteder, musik, teater eller rollespil, som er nogle af de aktiviteter, de unge i undersøgelsen deltager i. Det afgørende er derimod, at børnene og de unge selv oplever, at aktiviteter netop tilbyder dem et rum, hvor de møder hinanden i uforpligtende fællesskaber, og at de samtidig har en høj grad af selvbestemmelse. De bestemmer selv, hvad de deltager i, og er selv med til at forme aktiviteterne.

”Aktiviteterne er selvvalgte, og de er båret af børnene og de unges egne interesserer. Det frivillige element er helt centralt for god fritidspædagogik. Børnene og de unge fremhæver, at de selv kan vælge, og at de kan lave noget, de selv finder på. Men så ligger hele den pædagogiske ide jo samtidig i, at det ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld. Aktiviteterne er derimod hele tiden rammet ind i det fagpædagogiske rum”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Pædagogerne spiller også en meget væsentlig rolle for børnene og de unge og deres trivsel. De har positive forventninger til pædagogerne og tiltro til, at de kan stole på dem, samtidig med at de unge er fuldstændig klar over præmissen om, at der er forskel på en professionel og en ven.

”Børnene og de unge peger selv på, at de oplever, at der er højere til loftet i fritidshjemmene og klubberne, og at der er gode voksne, som man kan snakke med. Som de siger i undersøgelsen om pædagogerne: ’De er søde og man kan joke med dem’. Og de fremhæver også, at de voksne er gode til at gå med på deres ideer”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Der skal være højt til loftet

Pædagogerne lægger til gengæld også stor vægt på børnene og de unges trivsel og peger på relationen mellem pædagogerne og børnene og de unge som afgørende for det pædagogiske arbejde.

”Pædagogerne peger på, at alle børn og unge er forskellige. De har forskellige ønsker og behov og forskellige måder at være på i deres liv. Det skal ses og anerkendes, og derfor er det væsentligt, at der er plads til forskellighed”, siger Kirsten Elisa Petersen og afslutter:

”Det helt grundlæggende i fritidspædagogikken er, at der skal være højt til loftet. Pædagogerne understreger, at alle børn og unge skal opleve, at der plads til dem. Ligegyldigt hvem de er, så skal de kunne være en del af fællesskabet. Der er nogle virkelig store potentialer i den danske fritidspædagogik. Men vi er ikke gode til at anerkende den fritidspædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdsstaten, hvor det faktisk er muligt for alvor at hjælpe børn og unge til en bedre trivsel i deres liv.”

Læs mere

Kirsten Elisa Petersen, Pernelle Rose, Sebastian Damkjær-Ohlsen og Jennifer Duncan-Bendix: "Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken - Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder". Udgivet af DPU, Aarhus Universitet 2023

• Læs hele rapporten her