Fritids- og ungdomsklubber giver tryghed og trivsel til børn og unge efter skoletid

Siden de første fritids- og ungdomsklubber opstod i Danmark for knap 100 år siden, er dette tilbud til børn og unge om et sted at være efter skoletid blevet udbredt til alle landets kommuner.

”Særligt i de nordiske lande er fritids- og ungdomsklubber et fritidstilbud for alle børn og unge, uanset social baggrund. Selvom det er frivilligt, gør mange børn og unge brug af det, og der er generelt enighed i forskningen om, at disse klubtilbud har en vigtig og positiv betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Det gælder generelt, men i særlig grad for børn og unge i udsatte positioner,” siger Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun har sammen med Trine Elisabeth Møbius Sørensen, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet skrevet den nye forskningsoversigt, der gennemgår en række skandinaviske og internationale studier om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling.

Et sted at være

Forskningsoversigten har især fokus på børn og unge mellem 10 og 18 år, men retter også opmærksomheden mod unge over 18 år, som fx deltager i væresteder, ungecafeer og aftenklubber.

”De studier, vi gennemgår, er optaget af, hvad der får børnene og de unge til at komme i fritids- og ungdomsklubberne, når det jo er et frivilligt tilbud efter skole og for mange børn og unge blot ét ud af mange tilbud til deres fritidsliv. Det særlige ved klubberne er, at her behøver man ikke være dygtig til eller interessere sig for noget bestemt på forhånd. Man kan så at sige bare ’være der’ uden at skulle præstere noget. Det, der trækker børnene og de unge ind i klubberne, er især, at det er her, deres venner er. Med det udgangspunkt kan der så åbne sig nye venskaber og fællesskaber,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Forskningen peger generelt på, at fritids- og ungdomsklubber tjener et almenpædagogisk formål. Dvs. klubberne giver børnene og de unge et sted, hvor de kan være sammen med andre børn og unge, hvor der er personale, der kan skabe sikre og trygge rammer, og hvor der er tilbud om en lang række aktiviteter som fx sport, musik og computerspil.

”Når fritids- og ungdomsklubber kan styrke børn og unges trivsel og udvikling skal det først og fremmest ses i forhold til, at de her får en række muligheder for at indgå i fællesskaber med andre børn og unge, som modsætning til risikoen for at føle sig alene, udenfor eller ekskluderet,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Central betydning for børn og unge i udsatte positioner

En række af de studier, forskningsoversigten gennemgår, beskæftiger sig især med klubbernes betydning for børn og unge i udsatte positioner. Dvs. børn og unge, der vokser op i fattigdom eller lever i udsatte boligområder. Faktorer, der særligt i den internationale forskning ofte betyder, at disse børn og unge kan befinde sig i sårbare og ofte også marginaliserede livsforhold.

”De studier, som beskæftiger sig med denne gruppe børn og unge – og i nogle tilfælde også med deres forældre ­– peger på, at fritids- og ungdomsklubindsatser kan have en central betydning for dem. Særligt i forhold til deres skolegang og uddannelse og i forhold til deres sociale og emotionelle udvikling. Klubberne kan også beskytte børn og unge mod et liv på gaden og mod risikoen for at bevæge sig ind i ungdomskriminalitet og banderelaterede fællesskaber,” siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter:

”For børn og unge i udsatte livsforhold ser vi, at det, der fastholder dem i klubberne, ofte er følelsen af, at de her kan skabe sig en slags ’andet’ hjem, hvor der bliver passet på dem, og hvor de kan danne betydningsfulde relationer til voksne.”

Klubpædagogernes faglighed

Forskningsoversigten retter også blikket mod den faglighed og de kompetencer, der er alfa og omega i forhold til personalets pædagogiske arbejde i fritids- og ungdomsklubberne.

”Det er helt centralt, at det pædagogiske personale kan skabe og vedligeholde relationer til børnene og de unge. Relationer, der er præget af respekt og omsorg, men som også er baseret på en pædagogik, der betoner børnene og de unges medbestemmelse og medindflydelse. Derudover er det vigtigt, at klubpædagogerne er i stand til både at tilrettelægge aktiviteter, der faktisk optager børnene og de unge – hvad enten det er musik, teater, sport eller computerspil – og til at inddrage dem aktivt i udviklingen af disse aktiviteter,” siger Kirsten Elisa Petersen.

I forhold til det pædagogiske personales arbejde med børn og unge i udsatte positioner peger forskningen på betydningen af at kunne tilrettelægge indsatser, der forebygger mistrivsel, vanskeligheder i skolen eller risikoen for at bevæge sig ind i kriminalitet.

”Sådanne indsatser skal i det hele taget stile mod at skabe en positiv udvikling hos denne gruppe af børn og unge, fx ved at støtte dem med lektiehjælp, hjælpe dem med at finde et fritidsjob eller ved at indgå i aktivt samarbejde med forældre, lokalmiljø og skolen,” siger Kirsten Elisa Petersen.

”Blæksprutte med mange arme – også psykisk”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor Kirsten Elisa Petersen fortæller om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling og om forskningen på området. Du møder også en klubpædagog og et par unge fra Vesterbro Ungdomsgård.

Vi hører, at en god klubpædagog er en blæksprutte, der ikke bare fysisk men også psykisk er udstyret med mange arme. Den pædagogiske faglighed må kombineres med personlige interesser, som pædagogen har lyst til at bringe i spil – hvad enten det er gaming, rollespil, fodbold eller madlavning.

De unge fortæller, hvorfor de er glade for at komme i klubben. Det er her, vennerne er, og det er et sted, hvor alle kan være, også om aftenen, og hvor man kan snakke med voksne, der lytter og ikke dømmer én, og som samtidig hjælper en, så man ikke gør noget dumt.

Fakta

’Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling’ af Kirsten Elisa Petersen og Trine Elisabeth Møbius Sørensen er den 11.  forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til pædagoger, undervisere på pædagoguddannelsen og pædagogstuderende.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

Forskningen peger på især fem forhold, hvor fritids- og ungdomsklubber kan styrke børn og unges trivsel og udvikling.

• Forebyggelse: deltagelse i fritids- og ungdomsklubber kan medvirke til at reducere risikoadfærd, fx misbrug af alkohol og stoffer.
• Beskyttelse: klubberne udgør et trygt sted, hvor der altid er voksne, der skaber sikre rammer for hverdagen.
• Forbedring: I klubberne kan man blive bedre til sport eller til at synge, til at spille musik eller teater, til computer osv.
• Skolestøtte: I klubberne er der mulighed for at lave lektier sammen med andre og få hjælp fra voksne.
• Selvudvikling og kreativitet: I klubberne er der mulighed for at udfolde sig kreativt på en række forskellige områder.

Hent forskningsoversigten og lyt til podcast

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik