Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn

Det kan godt lade sig gøre at afbureaukratisere det børnesociale arbejde i kommunerne, så socialrådgiverne kan bruge meget mere af deres tid på at hjælpe udsatte børn og familier frem for at bruge tiden på dokumentation.

Det viser et frikommuneforsøg, som VIVE har evalueret. Her er tre kommuner blevet undtaget for en række paragraffer i serviceloven – for eksempel servicelovens paragraf 50, der pålægger kommuner at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Det betød, at en omfattende og tidskrævende redegørelse kunne erstattes af en kortfattet socialfaglig vurdering.  

– Det er bare et af flere eksempler på, hvordan kommunerne har fået frigivet tid til at omlægge socialrådgivernes arbejde til kerneopgaven, nemlig at hjælpe de udsatte familier. Omlægningen er i vid udstrækning lykkedes i de tre kommuner, og den ser ud til at gavne både børn, familier og rådgiverne selv, siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk, der står i spidsen for evalueringen ’Fra dokumentation til relation i børnesager’.

Resultaterne af frikommunernes omlægning af arbejdet viser blandt andet, at:

• Socialrådgiverne kommer hurtigere og bedre ind i sagerne
• De får en tættere relation til familierne og en større forståelse for deres udfordringer og ressourcer
• Vejen fra udredning til indsats bliver kortere
• Børn og familier bliver mere inddraget og har større ejerskab til indsatserne
• Socialrådgiverne får større fleksibilitet i forhold til både familier og indsatser
• En positiv sideeffekt er lavere sygefravær, mindre udskiftning og mere tilfredshed blandt medarbejderne
• Der er tegn på, at omlægningen gavner børnenes trivsel

Resultaterne kan være en inspiration til andre kommuner, fordi de viser, at det faktisk kan lade sig gøre at fjerne bureaukrati på det sociale børneområde, mener Anne-Dorthe Hestbæk.

Men, siger hun:

– En undtagelse fra paragraffer er ikke nogen garanti for forandring. Det kræver samtidig en omstilling i den enkelte kommune.