Frederiksborgvej bliver indgang til grønt byområde
26.11.2020 09:16:47 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

En 'port' ind til kultur- og handelslivet. Mulighed for erhverv eller boliger i det gamle rådhus. Yderligere 90 nye lejligheder og gode, grønne stier mellem Kumbelhaven, Farum Kulturhus og Farum Bytorv. Det er nogle af de perspektiver, der nu kan blive til virkelighed med byrådets vedtagelse af lokalplan 146 og Tillæg 8 til Kommuneplan 2017.
"Jeg er virkelig glad for, at vi i Furesø Byråd har kunnet samles om at sætte gang i udviklingen af så centralt et sted i Farum: Nu står vi med en lokalplan og et konkret projekt, der dels bevarer den gamle skole, dels muliggør nogle rigtigt gode, grønne opholdsområder og passager mellem Frederiksborgvej, Farum Kulturhus og bytorvet, siger Susanne Mortensen, (C), formand for Udvalget for Byudvikling og boliger.
På onsdagens byrådsmøde vedtog byrådet, at de bevaringsværdige, gamle skolebygninger, der senest har været anvendt til rådhus, fremover skal huse op til 13 rækkehuse eller liberale erhverv, kontor, café og restaurant. Hvis det bliver boliger, kan de indrettes i to plan, så de vil være velegnede til familieboliger. Bliver det erhverv, skal det ikke mindst bidrage til liv og bevægelse i området.
"Bygningen skal omdannes med respekt for de bærende kulturværdier," tilføjer hun.
Lokalplanen giver mulighed for 90 nye etageboliger på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, hvor der i dag er parkering til Kulturhuset, og hvor den tidligere daginstitution Solsikken lå. Boligerne bliver velegnet til flere målgrupper og får i overvejende grad privat altan. I stueetagen er der mulighed for at etablere boliger, liberalt erhverv, kontor, café og lignende.
Bagved og mellem bebyggelserne etableres der grønne fælles friarealer med adgang for alle.
"Processen med at nå hertil har været lang, for det har taget tid og krævet meget inddragelse af borgere og kommunens arkitekturudvalg at få samlet de mange ønsker og forventninger, der er til et så centralt område i byen. Men jeg er overbevist om, at vi står med et virkelig godt projekt nu," siger Susanne Mortensen.
Byliv, bedre stiforbindelser og markant portindgang
Lene Bang (A), næstformand i Udvalget for byudvikling og bolig mener, at de nye boliger i området vil forstærke bylivet omkring det allerede velbesøgte Farum Kulturhus.
"Nu får vi skabt liv i de gamle skolebygninger og løftet området som helhed med den tætte nærhed til Farum Bytorv, som også står overfor en større udvidelse. Planen åbner op for opholds- og siddemuligheder både i bibliotekshaven mellem biblioteket og sundhedshuset og omkring den nye boligbebyggelse og gode stiforbindelser rundt om Farum Kulturhus og til resten af området," siger hun.
Da den nye bebyggelse etableres som en randbebyggelse med skråtage og en markant portindgang ved hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, vil byggeriet blive en ny og central indgang til området omkring Farum Kulturhus.
Parkering
Parkering skal væsentligst ske i en ny parkeringskælder under den nye boligbebyggelse. Dette giver plads til, at besøgende til Farum Kulturhus kan parkere på en ny parkeringsplads på terræn, som der bliver plads til ved at fjerne Musikhuset, som har fungeret som danseskole.
Nøgleord
Kontakter
Susanne K. Mortensen (C), formand for Udvalget for byudvikling og bolig, tlf. 7216 3950
Lene Bang (A), næstformand for Udvalget for byudvikling og bolig, tlf. 2148 2223
Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, tlf. 7216 5858
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
