Hartmanns

Forventet hammerslag: 175-235 mio. kr. - for én sten…

Del
En af verdens største pink diamanter – The Princie Diamond på 34,65 carat - kommer på auktion i næste uge hos Christie’s i New York.

Lige nu er der run på de sjældne pink diamanter over hele verden. ”Aldrig har interessen været større, og det gælder både inden for investering og for køb af de smukke pink diamantsmykker”, udtaler den danske juveler Ulrik Hartmann.

Christie´s auktioner i New York har den 16. april en yderst sjælden pink diamant under hammeren. Der er tale om en af verdens største pink diamanter, nemlig ”THE PRINCIE DIAMOND” en historisk cushion-cut Natural Fancy Intense Pink diamant, som vejer 34,65 carat. Diamanten forventes at indbringe mellem 175 og 235 millioner kroner (30-40 millioner dollars).

”Det kan være svært at forstå, at en lille genstand, der er på størrelse med en 2-krone, har så astronomisk høj værdi. Men for diamanter er denne størrelse enorm – og når farven er intens pink, så sætter ikke engang fantasien grænser for prisen”, fortæller Ulrik Hartmann.

Situationen er den, at 90% af verdens pink diamanter kommer fra den australske Argyle-mine, som er ved at løbe tør. ”Man forventer, at Argyle-minen kun har godt 5 års levetid tilbage, og lige nu ser vi stærkt begrænsede mængder komme til salg fra Argyle-minen” siger Ulrik Hartmann og fortsætter ”Der er simpelthen større efterspørgsel end udbud, og det mærkes i hele verden, hvor de intense pink diamanter bliver revet væk”.

Også hos Ulrik Hartmann i Bredgade kan interessen for de pink diamanter mærkes. Hans forretning er én af kun 3 i Europa, der må kalde sig Argyle Pink Diamonds Select Atelier, og salget har gennem de sidste 10 år været støt stigende. ”Salget af pink diamanter går forrygende, og det gælder både de mere fornuftige prisklasser, men også de sjældne investeringsdiamanter over 250.000 kroner, som efterspørges i højere grad fra Norge, Tyskland og Schweiz”.

---

Om pink diamanter – Rio Tinto ejer Argyle-minen i Australien, hvorfra 90% af verdens pink diamanter kommer fra. Argyle-minen forventes kun at have yderligere 5-7 års produktion tilbage. Pink diamanter er steget markant i pris de seneste 10 år og har under finanskrisen vist stor værdistigning og interesse blandt professionelle investorer, samlere og consignors.

Om The Princie Diamond – man hører først om diamanten i 1700-tallets Indien, hvor skiftende velhavende ejermænd bærer den på forskellig vis. Først i 1960 vises diamanten offentligt ved en auktion hos Sotheby’s. Den franske juveler Van Cleff & Arpels erhverver diamanten for £ 46.000. Ved dåbsfesten efter overdragelsen, navngives diamanten efter en af gæsterne – en 14 årig indisk prins, hvis øgenavn var Princie. Diamanten blev indfattet i en halskæde og solgt til en ukendt køber – og nu er den så igen til salg. Diamanten er 34,65 carat Natural Fancy Intense Pink/VS2.

Om Hartmann’s – Hartmann’s er en af Skandinaviens førende juvelerer med speciale i diamanter. Forretningen i Bredgade åbnede i 1997. Hartmann’s er desuden Skandinaviens eneste forhandler af Argyle Pink Diamanter, som anses for at være noget af det sjældneste og ypperste inden for diamanter. For yderligere information kontakt Ulrik Hartmann(+45) 22 13 13 30. Billedmateriale fås hos frederikke@hartmanns.com


 

Nøgleord

Kontakter

Ulrik Hartmann

Vedhæftede filer

Links

Information om Hartmanns

Hartmanns
Hartmanns
Bredgade 4
1260 København K

22131330http://www.hartmanns.com
Hartmann’s er en af Skandinaviens førende juvelerer med speciale i diamanter. Forretningen i Bredgade åbnede i 1997. Hartmann’s er desuden Skandinaviens eneste forhandler af Argyle Pink Diamanter, som anses for at være noget af det sjældneste og ypperste inden for diamanter. For yderligere information kontakt Ulrik Hartmann(+45) 22 13 13 30. Billedmateriale fås hos frederikke@hartmanns.com

Følg pressemeddelelser fra Hartmanns

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hartmanns

Forårets store forlovelsestendens: Tidsløst med et tvist20.3.2013 11:20:19 CET | Pressemeddelelse

Når han skal fri til sin udkårne, sker det formentlig i foråret – evt. på en rejse i påsken – formentlig med en brillantring, der lige skiller sig en anelse ud, og helt sikkert på en måde, der afspejler hans personlighed. ”Ned-på-knæ-under-Eiffeltårnet-med-en-solitairering-frieriet” har fået et tvist. Den danske juveler Ulrik Hartmann har kigget nærmere på sine forlovelseskunder gennem de sidste år og kommer her med et bud på forlovelsestendenser anno 2013.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye