Første skoleklasse prøver kræfter på værkstedet hos Skorstensgaard
Fagfolk, politikere, medierne – alle taler efterhånden om det: vi har alt for få faglærte i Danmark, og erhvervsskolerne skal uddanne flere, hvis ikke vi skal mangle endnu flere hænder i fremtiden. Det kræver handling at løfte den opgave, og det er ikke kun politikerne og skolerne, der har et ansvar – virksomhederne, der skal oplære og ansætte de faglærte, skal også ind i kampen.
Det var netop derfor, værkstedskæden Skorstensgaard etablerede sit nye skoleprojekt Faglærte Forbilleder for knap to måneder siden. For autoværkstederne er nemlig lige så afhængige af, at flere unge får øjnene op for de mange uddannelser, erhvervsskolerne har at byde på. Værkstedskæden har lige haft den første folkeskoleklasse på besøg i deres Kolding-afdeling.
8.C fra Østerbyskolen ”i lære” på Skorstensgaard værkstedet
Det var 8.C fra Østerbyskolen i Vejen, der blev de første folkeskoleelever til at afprøve Skorstensgaards skoleprojekt. Samarbejdet blev så småt sat i gang allerede på det første møde med skolen tilbage i januar, hvor både skolelederen og et hold udskolingslærere kom med på råd for at gøre projektet så inspirerende som muligt for eleverne. Formålet var, at eleverne skulle få hands-on erfaring med værkstedsledelse samt fagområderne personvognsmekaniker og karosseritekniker, der kræver hver sin uddannelse.
Under værkstedsbesøget udviste eleverne stor entusiasme og var meget engagerede på de tre poster, de kom forbi på værkstedet. De fik lov til at prøve kræfter med flere discipliner inden for mekanikerfaget, hvor de både fik banket buler i reservedele hos karosseriteknikerne og rettet bulerne ud igen. Hos mekanikerlærling Nicklas Mouboe Gildhoff, som er regionsmester for personvognsmekanikerlærlinge i Region Syddanmark, strammede eleverne bolte op med topnøgler og kortsluttede bilpærer, så det slog gnister. Og de fik også lov til at tage imod kunder i indskrivningen sammen med afdelingschefen.
Alberte Normann Jessing, som er klasselærer for 8.C, fortæller om den positive tilbagemelding, hun har fået fra sine elever efter forløbet.
- Mine elever blev rigtig glade for, at de fik lov til selv at have hænderne nede i reservedele og værktøjer. De satte stor pris på, at de kom ind og se selve værkstedet i stedet for bare at høre lidt om det, og der var endda nogle af dem, der efterspurgte lidt mere tid på nogle af posterne. De synes også, det var spændende at møde medarbejderne på hovedkontoret, hvor de også fik hilst på medejer og grundlægger Martin Skorstensgaard og hørt om, hvilke oplevelser han selv har haft i faget, fortæller Alberte Normann Jessing, klasselærer for 8.C på Østerbyskolen.
Pigegruppe løb med prisen for bedste videoprojekt
Efter besøget havde klassen en uge til i grupper at lave en video om en af de tre arbejdsfunktioner, de fik afprøvet på Skorstensgaards værksted. Kreativiteten fik frit løb, da eleverne skulle lave video, og fredag den 10. marts blev vindervideoen kåret af Skorstensgaard. Det foregik på 8.Cs klasseværelse på Østerbyskolen i Vejen, hvor Skorstensgaards marketingafdeling kiggede forbi for at udnævne vinderholdet og overrække prisen, som bestod af en stor kurv fyldt med lækre sager målrettet de 15-årige.
Det blev pigerne Emma, Freja, Laura og Malou, der vandt prisen for bedste video. De havde fokus på arbejdsområdet afdelingschef, men havde også givet plads til en mekaniker i videoen. Ved prisuddelingen var en journalist fra Erhverv+ Sydjylland også til stede, idet avisen ville bringe en historie om de første folkeskoleelever, der fik prøvet kræfter med Skorstensgaards skoleprojekt. Klasselærer Alberte Normann Jessing kan se et stort potentiale i Skorstensgaards projekt Faglærte Forbilleder. Hun fortæller, at hendes elever har fået øjnene op for, at en erhvervsuddannelse har mange muligheder at byde på.
- Jeg synes, det fungerede rigtig godt, at forløbet bestod af flere dele i form af præsentation af projektet på skolen, selve værkstedsbesøget og til sidst videoproduktionen samt prisuddelingen tilbage på skolen. Der var gjort et grundigt forarbejde i forhold til at forberede eleverne på, hvad de ville blive mødt med. Jeg synes især, det har været et godt forløb, fordi eleverne fik en opgave i form af videoproduktion. Det engagerede dem en hel del. Projektet har gjort, at mine elever har fået øjnene op for, at der er andre veje at gå i verden end bare at vælge gymnasiet, og at man faktisk også kan meget med en erhvervsuddannelse, siger Alberte Normann Jessing, klasselærer for 8.C på Østerbyskolen.
Skorstensgaard har allerede to andre skoler i pipelinen og er ved at planlægge det næste værkstedsbesøg, som muligvis kan realiseres inden sommer.
Om Skorstensgaard-projektet Faglærte Forbilleder:
- Virksomhedsbesøg for 8. og 9. klasseelever rundt omkring i landet
- Et interaktivt projektforløb, som skal skabe interesse for værkstedsbranchens fag
- Fokus på arbejdsområderne automekanik, karosseriteknik og værkstedsledelse
- Eleverne skal under forløbet udarbejde en video, hvorefter Skorstensgaard uddeler en pris til den bedste video
Læs mere om projekt Faglærte Forbilleder: https://skorstensgaard.dk/faglaerte-forbilleder
Se video af det første værkstedsbesøg: https://www.youtube.com/watch?v=iQn6Aa98plI
Se projektets introvideo: https://www.youtube.com/watch?v=XAfXPXWQ11w
Nøgleord
Kontakter
Selda CanbekKommunikationsspecialistSkorstensgaard Danmark / Marketing
Tlf:24604070seca@skorstensgaard.dkBilleder
Links
Information om Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard er en af landets førende, frie autoværkstedskæder. Siden 2009 har vi serviceret flere hundrede tusind danske personbiler, og 9 ud af 10 af vores kunder siger, at de vil anbefale os til andre. Hos os bevarer du din fabriksgaranti, da vi yder samme høje serviceniveau som mærkeværkstederne.
Virksomheden er grundlagt i 2009 af brødrene Martin og Anders Skorstensgaard, som altid har arbejdet med drift af værksteder – både som selvstændige og som driftsansvarlige på mærkeværksteder. Deres innovative tilgang til processer, deres forståelse for markedet samt deres fokus på kundernes behov er nøglen til virksomhedens succes.
Følg pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard-afdelingschefen, der følger i faderens fodspor1.2.2024 15:32:03 CET | Nyhed
Det kan pible frem med guldkorn, når først man spørger sine medarbejdere, hvad de laver, når de ikke er på arbejde. Vi har spurgt Per Gandrup Christiansen, som er afdelingschef i Skorstensgaard Herning, og dét er der kommet flere, interessante historier ud af – blandt andet at han er en stor jagtentusiast. Læs portrættet af afdelingschefen, der ynder at blive ét med det danske naturlandskab.
Skorstensgaard modtager pris for at hjælpe unge og ledige i job19.1.2024 15:51:20 CET | Pressemeddelelse
Skorstensgaard, en førende værkstedskæde med hovedsæde i Kolding, har netop modtaget SammenomJOB-prisen for deres bemærkelsesværdige engagement i at støtte unge og ledige til at komme i job. Prisen, som er et initiativ fra Kolding Kommune, anerkender virksomheder, der skiller sig ud ved at skabe mangfoldige og inkluderende jobs og lærepladser – og Skorstensgaard opfylder alle kriterierne for prisen.
Fra lærling til leder på en dag12.12.2023 15:29:36 CET | Nyhed
Et job i værkstedsbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores medarbejder Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.
Mød en diagnosetekniker fra Skorstensgaard4.12.2023 12:34:46 CET | Nyhed
Når du afleverer din bil på et autoværksted, er der mange specialister, der kigger på den. Mekanikere, pladesmede (også kaldet karosseriteknikere), værkførere og ikke mindst diagnoseteknikere. I denne artikel har vi givet plads til en af vores diagnoseteknikere – Frederik Christensen fra Skorstensgaard Esbjerg. Han fortæller, hvad en diagnosetekniker kan, og hvordan han bruger sine kompetencer inden for diagnosticering til at udbedre fejl på bilerne.
Skorstensgaard: Støtter unge elever fra Kolding i Projekt Edison 20236.11.2023 14:04:06 CET | Pressemeddelelse
Anders Skorstensgaard, administrerende direktør for den koldingbaserede værkstedskæde Skorstensgaard, indtog i fredags for 2. år i træk rollen som dommer i årets lokale Projekt Edison konkurrence på IBC i Kolding. Dette initiativ har til formål at støtte og opmuntre unge, der ønsker at forfølge deres iværksætterdrømme, og netop disse drømme er tæt knyttet til Skorstensgaards egen opstartshistorie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum