Første puljemidler uddelt til projekter i Sakskøbing

Et ”Byens Hus” i Sakskøbing kan nu begynde at gå fra drøm til mere konkrete planer. Det sker efter at projektet har fået del i puljen ”Små Hurtige Succeser” under Sakskøbing Byrum.
Puljen skal støtte borgernes projekter - store som små. "Byens Hus" er i den helt store skala. Derfor er puljemidlerne uddelt til at udarbejde det materiale, som skal danne grundlag for det egentlige projekt.
Men hvad er "Byens Hus"? Det skal være et samlingspunkt for byen, som kan skabe liv gennem samskabende aktiviteter. Projektgruppen bag har tanker om, at det kan være et sted, der bliver afholdt events og foredrag, fungere som ideværksted for alle byens borgere og danne kontor for eksempel Sakskøbing Byportal, Turistkontor og Frugtfestivalen.
- Vi har arbejdet på projektet siden 2019, hvor alle foreningsformænd i Sakskøbing deltog i formandsmøder om projektet. Vi er derfor også rigtig glade for, at der nu er mulighed for at undersøge mulighederne for etablering af ”Byens Hus” nærmere med den rapport, som der er givet penge til, siger Martin Stahl fra Stahl & Co, der er konsulent på udarbejdelse af rapport om projektet.
Det er foreningen ”4990 og omegn i fokus”, der står bag "Byens Hus". Der er direkte samarbejde med Turistforeningen, Little Apple og Frugtfestivalen.
- Hjertet i ”Byens Hus” er et idéværksted, der fungerer som samlingssted, hvor alle kan komme og arbejde med deres idéer til udvikling af Sakskøbing eller egentligt iværksætteri. ”Byens Hus” vil dog langtfra være en selvstændig myndighed eller et hus med mange penge. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer samarbejder med de rette institutioner, der tegner hele Lolland-Falster. Så når en idé eller et projekt skal realiseres, så står vi ikke alene. Det tror jeg netop, er vejen frem for Sakskøbing, afslutter Martin Stahl.
Tanken om et "Byens Hus" tiltaler styregruppen for Sakskøbing Byrum, som er dem, der har uddelt puljemidlerne.
- Det er et rigtigt spændende projekt, som vi kan se give stor værdi til byen. Derfor har vi nu givet støtte til, at planerne kan konkretiseret. Det er et stort projekt, som projektgruppen har i tankerne, så vi er meget spændte på at følge projektet, og se hvordan projektet udvikler sig, siger formand for styregruppen Martin Lohse, der også er formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget.
Ud over støtte til det projektet er der også givet en mindre sum til inventar (borde, stole og loungesæt) til Nilles Permahave, som er en åben have i Sakskøbing med fokus på permakultur. Inventaret skal blandt andet bruges til at holde fællesspisninger og andre arrangementer.
- Uddelingen af de første puljemidler viser rigtigt godt den bredde, som vi gerne vil støtte. Det kan være meget konkret, som indkøb af møbler og helt til udvikling af større projekter som ”Byens Hus”. Projekterne skal give værdi til byen, og det kan man jo gøre på rigtigt mange måder. Så går man med en drøm, så søg endelig. Vi vil rigtigt gerne støtte et bredt spektre af projekter, siger Martin Lohse.
Projekter under 10.000 kroner tildeles administrativt, mens projekter over 10.000 kroner skal forbi styregruppen hver anden måned til godkendelse.
Mere om ansøgning til puljen kan findes her: guldborgsund.dk/sakskoebing
Kontakter
Martin Lohse, formand for styregruppen for Sakskøbing Byrum, telefon: 25 18 18 13
Martin Stahl, projektkonsulent i Stahl & Co, telefon: 2129 2821
Maria Engsig Østergaard, projektleder Sakskøbing Byrum, telefon: 25 18 07 80
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
Stor tilfredshed med jobcenterets indsats hos virksomhederne i Guldborgsund10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KL har i 2. kvartal 2025 gennemført en tilfredshedsmåling blandt lokale virksomheder i Guldborgsund, og resultaterne viser en høj grad af tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice.
Konstituering: Sådan er det nye byråd i Guldborgsund sammensat5.12.2025 09:38:08 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 4. december var der konstituerende byrådsmøde i Guldborgsund Kommune. Her er et overblik over, hvordan byrådet er sammensat efter kommunalvalget den 18. november.
Stubbekøbing Bibliotek & Borgerservice åbner i nye rammer5.12.2025 09:16:07 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december 2025 starter flytningen fra den nuværende adresse og ind i helt nyrenoverede lokaler på Elversvej 2 i Stubbekøbing.
500.000 kr. uddelt til forprojekter i foreningslivet4.12.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Foreningen Venner af Eskilstrup Kulturhus og Nysted Kajak- og Roklub får nu puljestøtte af Guldborgsund Kommune, der skal bidrage til både et fagligt grundlag for nye løsninger og til at styrke rammerne for nuværende og kommende medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
