Forskningsreserven 2021: Grøn forskning skal genstarte dansk økonomi

Årets fordeling af forskningsmidler har som forventet meget stor vægt på den grønne forskning, som får i alt 2,7 mia. kr. Dermed er der sat kr. og øre på realiseringen af regeringens nye grønne forskningsstrategi, og så er det forskernes tur til at bidrage. 

”Det er positivt, at alle folketingets partier står bag aftalen om de grønne forskningsmidler, så det bliver et fælles skridt, når samfundet for første gang sætter så mange forskningspenge af til et enkelt område. Forhåbentlig lykkes det så forskerne at skabe resultater, der kan hjælpe os til at håndtere de store grønne udfordringer” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard. 

Politikerne har som noget nyt valgt at sende et signal om, at midlerne til grøn forskning er flerårige ved tentativt at afsætte nogle af midlerne helt frem til 2024. En sådan flerårig tildeling bør gælde en større del af forskningsmidlerne. 

”Akademikerne har i mange år talt for, at forskningsmidlerne skal være flerårige, fordi forskning er en langsigtet aktivitet, der sjældent skaber afgørende resultater inden et enkelt eller nogle få år. Det er der nu åbnet for med dagens aftale,” uddyber Lars Qvistgaard.

Den Frie Forskningsfond får 60 mio. kr. mindre end i 2020, og en større og større del af fondens midler er tematiserede. Der afsættes en del midler til grøn forskning og en del midler til særlige grupper af forskere, men kun knapt 23 mio. kr. er sat af til helt fri forskning. 

”Det ser bedre ud, end jeg havde frygtet, men de frie forskningsmidler må ikke komme under yderligere pres. Vi må holde fast i, at der også skal være forskningsmidler, som er helt uden bindinger og fordeles efter kvaliteten i forskernes egne ideer”, siger Lars Qvistgaard. 

Som noget nyt er der indgået en særlig aftale om nogle af midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond. Det skyldes formodentlig, at ikke alle partier bakker op om, at midlerne til Inge Lehmann-programmet øges. Programmet har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, men har været kritiseret for at favorisere kvinder. 

”Vi har desværre gennem mange år set, at der er for få kvinder i forskningen, og der er brug for nye metoder til at ændre det. Jeg støtter intentionen i programmet og har noteret mig, at det vurderes at ligge inden for ligebehandlingslovens rammer”, slutter Lars Qvistgaard.