Akademikerne

Akademikerne vil få flere i arbejde med nyt rimeligt og realistisk pensionsudspil

Del

De 26 fagforbund i Akademikerne foreslår sammen en ny pensionsmodel, der sikrer en mere rimelig og realistisk stigning i danskernes pensionsalder samtidig med en decideret rettighed, der vil få flere til at blive længere i arbejde.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne
Tomas Kepler, formand for Akademikerne

I mere end et år har spørgsmålet svævet i vinden: Hvad skal der ske med danskernes pensionsalder?

”Rørt brik skal flyttes” hed det. Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med sit bud i nyt udspil.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

  • Vi kan forstå, at det politiske system har givet sig selv lidt betænkningstid. Men danskernes pensionsalder er for vigtigt et spørgsmål til, at vi kan vente på, at der går valgkamp i den. Derfor kommer vi nu med vores udspil på vegne af mere end en halv million danskere.

I dag er kun én ud af tre danskere stadig i arbejde, når de når folkepensionsalderen på 67 år. Alligevel stiger pensionsalderen med den nuværende pensionsmodel hurtigere end levealderen.

Samtidig er meget af det, der forkorter arbejdslivet, i alvorlig vækst: Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og hver anden ansøger til invalidepension sker på baggrund af stress, angst eller depressionhos pensionsselskabet for akademikere P+.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

  • Danskernes arbejdsliv er motoren i den økonomi, der sikrer vores fælles velfærd, sikkerhed og tryghed. Og vi er på bekymrende kurs mod bristepunktet. Vi mener på den baggrund, at der er brug for en åben og konstruktiv dialog om en ny og mere rimelig og realistisk pensionsmodel. Der hænger økonomisk sammen. Og får flere snarere end færre til at blive i arbejde.

Akademikerne foreslår:

  • En mindre stejl stigning i pensionsalderen. Så den følger vores faktiske aldring.
  • En rettighed til fleksibel overgang fra arbejde til pension. Forankret i en trepart. Så flere bliver i arbejde længere.
  • Et fælles forpligtende mål blandt fagbevægelse, politikere og arbejdsgivere mod stress. Så flere kan holde til et langt arbejdsliv.
  • En økonomi, der hænger sammen. Med en mindre stejl stigende pensionsalder, højere seniorbeskæftigelse og lavere stress, der sikrer en holdbar finansiering over tid med et øget arbejdsudbud allerede i 2035 på 35.000 personer.

Hver anden dansker vil blive længere i arbejde

Ifølge en ny Megafonmåling foretaget af Akademikerne, vil hver anden dansker over 40 år blive flere år på arbejdsmarkedet, hvis de får mulighed for at gå ned i tid eller på anden vis indrette arbejdet mere fleksibelt.

Det vil ifølge Akademikernes udspil øge arbejdsudbuddet på både den korte og lange bane.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

  • Vi tror ikke på, at den nuværende stigning i folkepensionsalderen er realistisk. Og da slet ikke rimelig. Alt for mange falder fra alt for tidligt. Derfor foreslår vi, at den lempes samtidig med, at man ikke nødvendigvis skal gå fra 100 km/timen på arbejdet til 0 km/timen derhjemme som pensionist. Det vil sikre et arbejdsliv, vi som mennesker kan holde til og blive længere i. Og en økonomi, vi kan regne med. Til velfærd, klima og sikkerhed. Også i fremtiden.
  • Tidligere på året stod FH og AC sammen som samlet dansk fagbevægelse med kravet om et nyt velfærdsforlig med en mere rimelig stigning i pensionsalderen for alle danskere og en styrket mulighed for tidligere tilbagetrækningsordninger som Arnepensionen. Læs interviewet i Avisen Danmark her. Eller læs mere på FH’s hjemmeside her.
  • Her kan du læse om de nye tal fra pensionskassen p+, der viser en voldsom stigning i førtidspensioner til unge akademikere på grund af stress. Det blev bragt i Berlingske her.
  • Akademikerne er forhandlings- og hovedorganisation for flere end 26 fagforbund repræsenterende en halv million danskere.

 

Kontakt:

Jens Alkjær, pressechef, Akademikerne. Tlf: 22495856

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for mere end 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2025 ca. 500.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye