Forskere vil undersøge hvordan COVID-19-krisen påvirker arbejdsfællesskabet og den mentale sundhed i private virksomheder

Coronakrisen har henvist mange til at arbejde hjemmefra, samtidig med at de skal passe deres børn, mens andre sidder helt alene uden at se meget til andre mennesker - en tredje gruppe møder ind til en anderledes hverdag på arbejdspladsen. Arbejdslivet og arbejdsfællesskabet er med andre ord forandret for mange danske medarbejdere og ledere. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil i et nyt forskningsprojekt med forsker Malene Friis Andersen i spidsen undersøge, hvordan COVID-19-krisen påvirker arbejdsfællesskabet, opgaveløsningen og den mentale sundhed hos ledere og medarbejdere i private virksomheder. Projektet muliggøres med støttet på 2,5 millioner kr. fra Velliv Foreningen.
”Vi ved fra forskningen, at arbejdsfællesskabet har afgørende betydning for den mentale sundhed. Men vi ved kun meget lidt om hvilke handlinger og hvad i arbejdsfælleskabet, der er vigtige for at skabe god trivsel og god opgaveløsning i ekstraordinære situationer som COVID-19-krisen. Jeg forventer, at vi med projektet kan skabe viden og redskaber som danske arbejdspladser kan bruge i kritiske situationer som denne, men også viden og redskaber, der kan bruges i fredstid. For når vi sættes i ekstraordinære situationer, kan vi lære meget om os selv, hinanden og arbejdsfællesskabet,” siger Malene Friis Andersen, forsker i NFA.
Det nye forskningsprojekt vil afdække, hvordan ledere og kollegaer konkret kan gøre en – positiv eller negativ – forskel for trivslen og opgaveløsningen. Både ledere og medarbejdere, der arbejder på distancen og dem, der møder ind på arbejde i en forandret verden, vil indgå i projektet.
Konkrete værktøjer til små og mellemstore virksomheder
På grund af den særlige situation vil der allerede senere på året - inden de videnskabelige artikler publiceres - blive lanceret anvendelsesorienteret forskningsbaserede materialer og redskaber. Det vil være redskaber, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder til at navigere i ekstraordinære situationer og i fredstid.
”Projektet er en helt unik mulighed for at samle data i real tid, og samtidig er det forskning, der er relevant for rigtig mange små og mellemstore virksomheder, en sektor der er særlig hårdt ramt af situationen. Det er dejligt, at forskerne kan rykke hurtigt og sætte gang projektet, og ikke mindst at virksomhederne hurtigt får gavn af den nye viden gennem løbende formidling,” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen.
Fokus på den tavse viden
Ekstraordinære situationer som den nuværende COVID-19-krise kan sætte spot på tavs viden og vigtige faktorer i arbejdsfællesskabet, som ellers tages for givet. Projektet vil give mulighed for at forstå, hvilken betydning relationen og samarbejdet mellem ledere og medarbejdere og kollegaer imellem har for den mentale sundhed og opgaveløsning. Forhåbningen er, at projektet vil kunne lære os mere om betydning af arbejdsfællesskabet i kritiske situationer, men også inspirere til nye måder at understøtte opgaveløsning og forebygge og håndtere mentale helbredsproblemer i en normal hverdag.
Flere, herunder WHO og United Nations, har peget på, at COVID-19-krisen vil få betydning for den mentale sundhed og at risikoen for at udvikle mistrivsel og mentale helbredsproblemer øges. Tidligere forskningsresultater har vist, at ledere og kollegaer spiller en særlig central rolle for opgaveløsningen, den mentale sundhed og håndtering af mentale helbredsproblemer. Nu vil forskerne se på, hvordan det gør sig gældende i en krisesituation.
Velliv Foreningen har valgt at støtte det nye forskningsprojektet med 2,5 mio. kr. Det sker som led i Velliv Foreningens almennyttige indsats for at fremme danskernes mentale sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Malene Friis Andersen
Tlf. 51 94 84 48
mfa@nfa.dk
Kommunikationskonsulent i Velliv Foreningen
Christina Gro Storm-Andersen
Tlf. 22 21 17 07
cga@vellivforeningen.dk
Billeder
Information om Velliv Foreningen
Vi skaber overskud i livet
I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.
Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.
I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.
Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.
Læs mere om Velliv Foreningen her.
Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Ny rapport kortlægger danske iværksætteres mentale sundhed28.1.2025 09:20:47 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Syddansk Universitet afslører, at danske iværksættere generelt er tilfredse med deres arbejde, men en fjerdedel oplever mistrivsel - det gælder især neurodivergente iværksættere.
Nyt forskningsreview: Så stor betydning har lederes trivsel for hele organisationen27.1.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Den første kortlægning af forskningen i lederes trivsel viser, at lederes trivsel har stor betydning for organisationens resultater, ledelseskvaliteten, ledernes tilknytning til arbejdspladsen og medarbejdernes trivsel.
Det går den forkerte vej: Flere yngre bliver sygemeldte med stress7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de yngre grupper på arbejdsmarkedet bliver flere sygemeldt med stress. Det kan blandt andet skyldes generationers forskellige opfattelser af sygdom og trivsel, siger generationsekspert Karen Christina Spuur.
Danmarks Mentale Sundhedsdag: Der er brug for at bygge bro imellem generationer7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Én tendens er tydelig, når danske arbejdspladser for sjette år i træk fejrer Danmarks Mentale Sundhedsdag: Flere af aktiviteterne handler om at forstå og lære at værdsætte forskelle mellem yngre og ældre generationer.
Velliv Foreningen afsætter 100 mio. kr. til mental sundhed og sender 400 mio. kr. ud til medlemmerne19.4.2024 09:54:52 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har den 18. april godkendt årsrapporten for 2023 samt udbetaling af medlemsbonus og til støtte af almennyttige projekter, der skal styrke danskernes mentale sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum