Forskere vil gøre ammoniakproduktion 100 pct. grøn
Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2,9 mio. kr. vil danske og amerikanske forskere nu arbejde på at udvikle en teknologi, der kan få stor betydning for ammoniakproduktion – en af verdens største udledere af CO2.
I projektet, der går under navnet "A new twist on ammonia production: more efficient electrochemical synthesis using 'designer' hydrogen-binding mediators", vil forskerne tage udgangspunkt i eksisterende elektrokemisk synteseteknologi:
”Processen er i dag totalt ineffektiv, men vi har fundet på en ny metode, hvorved vi kan kombinere nitrogen og hydrogen, som gør teknologien meget attraktiv at kigge nærmere på,” siger Adjunkt Emil Drazevic fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Produktion af ammoniak foregår i dag primært ved den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet af den tyske kemiker og nobelprismodtager Fritz Haber i startede af det 20. århundrede.
Processen fremstiller ammoniak fra luftens kvælstof (N2) ved en katalytisk reaktion med brint (H2). Den blev perfektioneret i 1910 og har siden været bredt anvendt som primær teknologi til global produktion af ammoniak (NH3) og har haft enorm betydning for vores moderne samfund.
En Haber-Bosch-reaktor cirkulerer brint og kvælstof, for i sig selv er reaktoren faktisk ret ineffektiv (15 pct. konversion pr. passage). Det er derfor denne genanvendelse af reaktanterne, der i sidste ende resulterer i processens effektivitet og lave energiforbrug.
Samtidig er Haber-Bosch-processen i dag på ingen måde en bæredygtig proces. De store mængder ammoniak, der produceres globalt på denne måde (mere end 235 millioner tons, hvilket er helt afgørende for moderne landbrug) koster årligt 1-2 pct. af verdens energiforbrug og udleder omkring 450 mio. tons kuldioxid - ca. 1 pct. af alle menneskeskabte CO2-emissioner og mere end nogen anden industriel kemisk reaktion.
”Det kan vi ændre ved i stedet at bruge ammoniak-brændselsceller, en vedvarende-energi-drevet anordning som ’indånder’ brint og kvælstof og ’udånder’ ammoniak,” fortæller Emil Drazevic.
Elektrokemisk syntese af ammoniak lider i dag under en lav faradaisk effektivitet og et højt energiforbrug. For at undgå dette vil forskerne bruge en speciel elektrolyt, der muliggør genanvendelse af brint i reaktoren og øger reaktionens selektivitet:
”På denne 100 pct. bæredygtige måde kan vi fremstille grøn ammoniak uden brug af fossile brændsler og ved et ganske lavt energiforbrug. Processen kan formentlig ikke konkurrere med Haber-Bosch på den store skala, men teknologien har potentiale til at revolutionere fremstillingen af ammoniak på verdensplan, da det er en langt billigere og mere simpel metode, og som fungerer virkelig godt lokalt og i mindre skala,” siger adjunkten.
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og løber i 3,5 år.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Emil Drazevic
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: edrazevic@eng.au.dk
Tel.: +45 93508345
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
Julestjernen får et grønnere fremtidsperspektiv22.9.2025 12:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Nye forskningsresultater viser vejen til bæredygtig produktion af de karakteristiske julestjerner uden brug af bakterier og tunge arbejdsprocesser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum