Aalborg Universitet

Forskere undersøger det demokratiske valgsystem

Del
Det Frie Forskningsråd har netop bevilget 4,95 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge politisk lighed og retfærdig stemmeafgørelse ved demokratiske valg.

Frie og uafhængige valg er en af de vigtigste hjørnesten i ethvert demokrati, men hvordan ser et retfærdigt valgsystem egentligt ud? Det skal et helt nyt forskningsprojekt ”Political equality and voting matters”, som Det Frie Forskningsråd (DFF) netop har støttet med 4,95 mio. kr., undersøge.

- Der er en antagelse i demokratiske lande om, at der i en retfærdig stat skal herske politisk lighed, og staten skal behandle alle borgere ens. Jeg mener imidlertid, at en del populære antagelser om, hvad politisk lighed indebærer med hensyn til, hvordan et retfærdigt valgsystem ser ud, er fejlbehæftede. På den baggrund vil vi i det aktuelle forskningsprojekt undersøge, om det er moralsk acceptabelt at offentliggøre meningsmålinger og exit poll-resultater, om alle stemmer bør tælle med lige megen vægt, om det bør være hemmeligt, hvad den enkelte vælger har stemt, og om der bør være software som ”Voting Advice Applications” tilgængelig, som ud fra input fra den enkelte vælger om vedkommendes politiske synspunkter kan vejlede i forhold til, hvilket parti vedkommende skal stemme på, siger lektor Jørn Sønderholm fra Institut for Læring og Filosofi, som er projektleder på ”Political equality and voting matters”.

Fakta:
- Forskningsprojektet ”Political equality and voting matters” løber de næste fire år
- DFF har støttet projektet med 4,95 mio. kr.
- Lektor Jørn Sønderholm fra forskningsgruppen CAF ved Institut for Læring og Filosofi er leder af projektet. Derudover ansættes en ph.d.-studerende og en postdoc i tilknytning til projektet.

Kontakter

Jørn Sønderholm på e-mail: jds@learning.aau.dk

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye