Sådan ultralydsscanner du dig til den perfekte flæskesteg
Danske forskere har i et nyt videnskabeligt studie vist, at du med en håndholdt ultralydsscanner kan sikre, at du får den helt perfekte flæskesteg med hjem i indkøbskurven. Hvis du vel at mærke har råd!

Julen nærmer sig – og det betyder, at den vanlige priskrig på flæskesteg udspiller sig i supermarkedets kølediske. Men hvordan vælger du egentlig den bedste steg, der ikke bliver tør som en skosål?
Bare rolig! Det skal nok blive jul - også i år. Og som så ofte før kommer forskningen os til undsætning: Du skal såmænd bare tage en ultralydsscanner under armen næste gang, du går i supermarkedet.
Den videnskabelige opdagelse er offentliggjort i Ugeskrift for Læger og er resultatet af et samarbejde mellem læge Phillip Kaasgaard Sperling fra Aalborg Universitetshospital og lægestuderende Gustav Normann fra Aalborg Universitet.
En MR-scanner er for tung og dyr
Ideen til at bruge ultralyd i denne lidt aparte sammenhæng opstod sidste år, da de to ultralydsnørder ved anden lejlighed diskuterede, hvordan man laver den bedste flæskesteg. Her faldt snakken på en tidligere undersøgelse, hvor andre forskere ved hjælp af en MR-scanner havde konkluderet, at flæskestege med meget væskeholdigt kød blev tør efter tilberedning.
Men som Gustav Normann siger:
”Desværre er en MR-scanner både voldsom tung, vanvittig dyr og ikke så tilgængelig. Et alternativ er ultralydsscanning, som i mange henseender er billigere, effektiv og nem at aflæse. Så vi tænkte: Hvis vi kan vurdere væskeindholdet med en ultralydsscanner, kan vi måske også finde den bedste steg!”
En klar opfordring
Bevæbnet med håndholdte ultralydsscannere indkøbte de unge forskerspirer tre flæskestege i forskellige kvaliteter, som de ultralydsscannede for derefter at behandle scanningsbillederne i et stykke software, som kan kvantificere, om der er tale om fedt, væske eller bindevæv.
Stegene blev herefter tilberedt og serveret for 40 studerende, som vurderede smag, saftighed og konsistens.
”Vi kan se en klar sammenhæng mellem de stege, hvor vi kan se, at væskemængden er høj, og så resultaterne af smagstesten. Det mest væskeholdige kød blev simpelthen rangeret dårligst og mindst saftig. Så jeg vil da klart opfordre kunder til at bruge en ultralydsscanner, hvis de har en til rådighed,” siger Gustav Normann.
Måske er ultralyd fremtiden på Michelin-restauranterne
I dag koster en ultralydsscanner omkring 80.000 kr., så det er nok ikke noget, du får i firmajulegave. Men teknologi falder som bekendt hurtigt i pris, og for få år siden kostede en ultralydsscanner det tredobbelte. Derfor tror Gustav Normann også, at det er en teknologi, som vi i fremtiden vil se i anvendelse i andre sammenhænge end på sygehuset:
”Jeg kunne sagtens forestille mig, at det fremover er et redskab, der kunne bruges i forbindelse med fine dining, når man skal købe dyre råvarer. Her er kvaliteten altafgørende. Men mulighederne er mange – for det er ikke særlig svært at scanne. Det svære er at forstå, hvad man laver,” siger Gustav Normann, der sammen med sin ven og kollega nu har fået god erfaring i bagagen til fremtidig brug.
Ingen grund til at øffe
Som en krølle på halen er der brug for opfølgende studier, der kan påvise, om metoden også kan bruges på andefugle. Desværre ligner ænder ikke mennesker helt så meget som grise, så det kan blive svært trække på videnskabelige evidens fra MR- og ultralydsforskning, når der skal bestemmes vævstyper mm.
Inden nogen begynder at øffe om lægemangel, vil vi lige understrege, at studiet er udført i forskernes fritid.
Fakta |
Et populært stykke svin
|
Kontakter
Gustav NormannMedicinstuderende 12. Semester ved Aalborg Universitet
Tlf:60709305g.normann@rn.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer får navne efter danske byer9.9.2025 12:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Et banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer – og over 1.000 af dem har nu fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og deres naturlige omgivelser.
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum