Aalborg Universitet

Livø-anbragtes stemmer vakt til live i projekt fra Aalborg Universitet

Del

Næsten 3.000 stykker historisk graffiti på Livø Anstaltens kornloft giver et unikt indblik i livet for de 743 mænd, som fra 1911 til 1961 var tvangsanbragt på øen. Specialestuderende fra Aalborg Universitet har kortlagt og tematiseret alle tegninger og tekststykker.

Graffiti fra de tidligere anbragte på Livø
Graffiti fra de tidligere anbragte på Livø Foto: Eva Rosalie Buch Nielsen

Tidligere anbragte på Livø Anstalten kan for første gang selv fortælle om deres liv og tanker, efter at specialestuderende på Aalborg Universitet Eva Rosalie Buch Nielsen har kortlagt op mod 3.000 stykker historisk graffiti på anstaltens kornloft. Kortlægningen giver et unikt indblik i de anbragtes liv med kærlighedsforhold, venskaber og afsavn, som de anbragte har haft behov for at udtrykke et sted.

”På loftet får vi et unikt billede af de anbragte, fordi det er et af de eneste steder, hvor vi får de anbragtes egne ord og tanker. Deres historie er hidtil blevet fortalt gennem systemet fx i patientjournaler, og derfor er det noget helt særligt at få kortlagt graffitien, fordi de her tager ordet i deres magt,” siger Eva Rosalie Buch Nielsen, der dimitterede i sommer fra historiestudiet på Aalborg Universitet.

I perioden 1911-1961 var 743 mænd anbragt på Livø Anstalten. De blev sendt til den lille ø i Limfjorden, fordi man anså dem for utilpassede eller det, man betegnede som ”moralsk åndssvage”. Lægerne mente dengang, at de unge mænd med ’afvigende adfærd’ havde godt af frisk luft og fysisk arbejde – derfor gik dagene på anstalten med hårdt arbejde i marken, i skoven eller på et værksted.

De i alt 2.884 stykker graffiti på kornloftet bakker grundlæggende op om den historie, vi kender om livet på Livø. I kildematerialet fra Livø står der blandt andet, at de anbragte havde homoseksuelle relationer med hinanden. Men på loftet får vi mere at vide om deres forhold til hinanden og deres venskaber. Deres små konflikter bliver til virkelighed, og de små indskrifter vidner om, at de anbragte unge mænd naturligvis havde tanker og følelser som alle andre mennesker.

Eva Rosalie Buch Nielsen har inddelt graffitien i seks overordnede temaer:

  1. ”Jeg var her”: autograferne med navn med forskellige tilføjelser, fx dato for ankomst, fødselsdag, hjemby og alder
  2. Arbejde og hverdagsliv: Fx optællinger af korn, kommentarer på hverdagslivet, fx ”Kan du tænke dig at få vælling?”, nedskrevne typer af korn
  3. Interaktioner på loftet: Udtryk for venskab, men også advarsler og konflikter. De har også brugt loftet til at få frustrationer ud og kaldt hinanden grimme ting: ”Johannes er en dum torsk”, osv. Der er også en tegning, hvor der står ”Kom an” 
  4. ”Kære Livø”: Beskeder til hinanden, tanker på loftet (ligesom en dagbog) og forholdet til ø-anstalten. Nogle af de mørkeste tanker er skrevet i de mørkeste kroge: fx en beskrivelse af en voldtægt i et hjørne allerlængst inde.
  5. ”Elskede lille du”: Kærlighed, afsavn og længsel. Stor blanding af tegninger og skrift af seksuel karakter. Fx står der flere steder: ”Kusse er godt, men røv er bedst”. Der er emner som homoseksualitet, afsavn og længsel efter deres familier og kærester udtrykkes flere steder.
  6. Tegninger: Mange tegninger på loftet. Både simple motiver som stjerner, men også store detaljerede tegninger, fx en soldat i uniform med medaljer og et sværd. Der er også mange portrætter – de fleste forestiller mænd.

Ifølge Eva Rosalie Buch Nielsen er det tankevækkende, at den type graffiti, der optræder flest gange, er autograferne.

”De har haft et behov for at fortælle, at de var på Livø, for ikke at gå i glemmebogen. Et af de stærkeste udsagn, jeg har læst på loftet er: ’Elsket ikke savnet’. Graffitien illustrerer de følelser, der opstår, når man får følelsen af, at familien hjemmefra ikke rigtig savner én”, fortæller Eva Rosalie Buch Nielsen.

Unge mænd som alle andre

Målet med Livø Anstalten var blandt andet at forhindre, at de anbragte ’formerede sig’, fordi man i datidens samfund var overbevist om, at fx ’moralsk åndssvaghed’ gik i arv. Derfor blev der i 1929 og i 1934/1935 vedtaget love med bred politisk opbakning, som betød, at de anbragte på Livø, blev stillet overfor muligheden for at forlade øen og få deres frihed tilbage, hvis de lod sig sterilisere.

Selvom de mange stykker graffiti oftest indeholder ganske lidt tekst, så fortæller de en hel del om de mænd, der blev sendt til Livø Anstalten mod deres vilje, fortæller professor i historie på Aalborg Universitet Poul Duedahl, der har været vejleder på projektet.

”Det her er et af de meget få steder, hvor de anbragte mænd kommer til orde. Eva har registreret det hele, og delt graffitien op i tematikker. På den måde får vi for første gang en ide om, hvad de har haft på sinde”, siger Poul Duedahl og fortsætter:

”Det er unge mænd, som blev set som trusler for samfundet. De er seksuelt aktive, og de kan gå i byen. Når man sendte dem til Livø, handlede det om at beskytte samfundet imod dem. Det eneste sted, de unge mænd har kunne udfolde sig frit og uhindret, det var på væggene”, lyder det fra Poul Duedahl.

Ifølge udviklingschef og museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum er det exceptionelt, at vi har de anbragtes egne ord på loftet. Selvom der ikke står meget, så giver mængden tilsammen et unikt indblik i deres følelsesliv.

”Loftet er det mest autentiske sted på øen. Her kommer man helt tæt på de anbragte mænd og deres tanker og følelser”, siger Maria Clement Hagstrup og tilføjer:

”Når man sidder med patientjournalerne på Rigsarkivet, så fortæller de, hvordan systemet så på de anbragte. Men her får vi med deres egne ord et sjældent indblik i deres følelsesliv. For os som museum er det så vigtigt nu endelig at have fået dokumenteret hele loftet med Evas kæmpe indsats,” understreger Maria Clement Hagstrup.

Specialeprojektet er udarbejdet i samarbejde med Vesthimmerlands Museum.

FAKTA:

I 50 år fra 1911 til 1961 var Livø Anstalten hjem for kriminelle, moralsk åndssvage og utilpassede unge mænd. De blev sendt til den lille ø i Limfjorden, så de var skjult fra offentlighedens blikke. Formålet med anbringelsen var at få de anbragte på ’rette vej’, eller forhindre at de selv fik børn og dermed gav deres ’moralsk åndssvaghed’ videre.

Igennem Livø Anstaltens 50 år blev 743 mænd tvangsanbragt på øen. Hver tredje af de anbragte mænd på Livø har været mellem 13-24 år.

Livø ejes af Miljøministeriet og drives af Naturstyrelsen.

Kilde: ’Afvigernes Ø’ af Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup.  

Pressekontakt: 

Eva Rosalie Buch Nielsen
Mail: eva.buch.nielsen@gmail.com
Tlf.: 2482 8809

Poul Duedahl,
Professor I historie på Aalborg Universitet
Mail: duedahl@dps.aau.dk
Tlf.: 3089 1657

Maria Clement Hagstrup
Udviklingschef og museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum
Mail: mch@vmus.dk
Tlf.: 6142 3080

Jane Grønning Johansen
Presserådgiver ved Aalborg Universitet
Mail: janegj@adm.aau.dk 
Tlf.: 9356 2377

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye