Forskere har for første gang kortlagt undervandsstøjen omkring Grønland

Et internationalt hold af forskere fra Aarhus Universitet, Grønlands Naturinstitut og University of Washington har analyseret et af de største datasæt omkring undervandsstøj, der nogensinde er indsamlet.

Datasættet er indsamlet under ledelse af Seniorforsker Malene Simon fra Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut, og indeholder lydoptagelser fra 26 målestationer ud for Grønlands kyst, hvor lydoptagere har været placeret på dybder mellem 100 og 400 m.

Målestationernes placeringer giver en bred geografisk dækning, der inkluderer Melvillebugten, Baffinbugten og Davisstrædet, Sydgrønland, havet ud for Tasiilaq samt Grønlandshavet. Havets lyde er her blevet optaget i op til et år ad gangen, så forskerne kan undersøge og sammenligne de undersøiske lydbilleder på tværs af årstider og lokaliteter.

Målestationerne registrerer lyde fra menneskelige aktiviteter, havpattedyr og ikke mindst den naturlige baggrundsstøj fra vind, bølger og isens knagen.

Og målingerne afslører meget store variationer i baggrundsstøjen i løbet af året – variationer, som forskerne tilskriver kontrasten fra isfri perioder i sensommeren til komplet isdækkede perioder under den arktiske vinter.

Isen påvirker lydbilledet drastisk

”I de isfri perioder har havets bølger frit spil og kan bidrage væsentligt til at hæve baggrundsstøjen især under uvejr, hvorimod bølgerne tæmmes om vinteren, når isen lægger sig som et låg over havet. Her kan baggrundsstøjen i nogle perioder være så lav, at vi selv med moderne optageudstyr har svært ved at måle den,” forklarer Michael Ladegaard, som er postdoc ved Aarhus Universitet. Han er også førsteforfatter til studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Michael Ladegaard fortæller videre, at havisens akustiske rolle dog hurtigt skifter, da isens bevægelser og temperaturændringer kan medføre, at isen i perioder knager, hyler og brager, hvorved baggrundsstøjen stiger betragteligt.

De omskiftelige akustiske forhold er noget, som de arktiske havpattedyr må forholde sig til og indordne sig under. Sæler og hvaler er nemlig selv dybt afhængige af lyde, som de bruger til f.eks. kommunikation, orientering og fødesøgning. Variationen i den naturlige baggrundsstøj betyder, at der er stor forskel på i hvor høj grad, dyrenes egne lyde drukner i andre lyde fra omgivelserne.

Isfrit hav vil give mere menneskeskabt støj

Havepattedyrerenes risiko for at opleve akustisk maskering kan dog blive endnu større i fremtiden i takt med, at de isfri perioder bliver længere. Malene Simon fra Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut, og medforfatter af studiet, fortæller:

”Et mere isfrit Arktis fører sandsynligvis til større menneskelig tilstedeværelse i området både i form af nye og hurtigere skibsruter mellem Atlanterhavet og Stillehavet, øget fiskeri, råstofudvinding som f.eks. olieefterforskning, og en stigende militær tilstedeværelse fra de arktiske nationer. Dermed forventes undervandsstøjen også at stige, men for at måle en stigning skal man have et sammenligningsgrundlag, og det er her vores nye studie kommer ind i billedet med en masse ny viden.”

Mere støj kan forstyrre havpattedyr

Viden om undervandsstøj er vigtig, da støjen kan påvirke havpattedyr på mange forskellige måder; den kan give høretab, hvis dyrene befinder sig meget tæt på en kraftig lydkilde, eller resultere i flugt, hvis dyrene skræmmes.

Ofte vil støjen nok snarere resultere i mildere reaktioner, hvor dyrene måske midlertidigt opgiver deres forehavende, bevæger sig væk fra et område, eller dyrenes kommunikationsafstande forkortes. I de tilfælde kan det være vanskeligt at bedømme, om påvirkningerne blot er midlertidige, eller om problemerne på sigt fører til f.eks. sult, stress eller nedsat ynglesucces.

”De arktiske havpattedyr må evolutionært have tilpasset sig til de omskiftelige støjforhold i havet,” fortæller Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi og medforfatter af studiet, og fortsætter:

”Men om havpattedyrene dermed er godt rustede til at håndtere endnu mere undervandsstøj, eller om dyrene allerede lever under betydeligt pres fra den naturlige støjvariation, det ved vi dybest set ikke. Derfor er det vigtigt dels at forske i, hvordan havpattedyr reagerer på forskellige støjtyper og støjniveauer, og dels at vi er i stand til at følge udviklingen af undervandsstøj i Arktis.”

Artiklen ”Soundscape and ambient noise levels of the Arctic waters around Greenland” er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, hvor den frit kan læses af alle interesserede, da der er gratis adgang til artiklen: www.nature.com/articles/s41598-021-02255-6