Forældre skal have vished om plads i dagtilbud fire måneder før start
17.11.2022 06:00:00 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
-Jeg er utrolig glad for, at vi med den nye anvisningsmodel skaber mere forudsigelighed og ro i maven ved at tilbyde en plads allerede fire måneder før, at barnet skal starte. Når forældrene har ro i maven, er der også mere ro blandt børnene. Der er ingen grund til, at forældre skal opleve uvished og frustration, fordi de går og venter i månedsvis på, at få vished for, hvor deres barn skal passes.Modellen giver tilmed også ro og budgetsikkerhed i daginstitutionerne, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
I den nuværende pladsanvisningsmodel bestemmer dagtilbuddene selv tidspunkt og antal for opstart af nye børn i institutionen. Pladsanvisningens rolle er primært at styre, hvilke børn der tilbydes plads ud fra ventelister og anciennitet. Den centrale ændring i modellen er, at pladsanvisningen fremover har det fulde ansvar for, hvornår tilbud om pladser sendes til forældrene.
På baggrund af møder med klyngeledere og det pladsansvarlige personale i dagtilbuddene lægges der også en plan for, hvor mange pladser dagtilbuddene ønsker at få besat de kommende 6-9 måneder. Ved at fastlægge aktuelt aftalte normeringerne for hver institution i et længere tidsperspektiv og give pladsanvisningen mulighed for at disponere frit over pladserne, kan man give forældrene besked om en institutionsplads i bedre tid.
Den nye model bliver også hilst velkommen hos Københavns forældreorganisation.
-Vi havde brug for en ny model I København, fordi den gamle var for uigennemsigtig. Den betød bl.a. at institutionsledere kunne bruge meget tid på forældre som ringede og spurgte til plads i den lokale institution. Nogle forældre fik også alt for sent besked om, hvornår og hvor de havde fået en plads. Det håber vi meget bliver bedre med den nye model. For os er gennemsigtigheden i den nye model ret afgørende. Fortæller Signe Nielsen, der er formand for Københavns forældreorganisation
Justeringerne i pladsanvisningsmodellen har været i høring i seks uger. På baggrund af høringssvarene har udvalget behandlet sagen d. 16. november i år.
Fakta:
- Hvert år starter godt 9.200 nye børn i kommunale og selvejende dagtilbud.
- Der går over 32.000 børn i kommunens institutioner
- I maj og april åbnes der typisk op for flest pladser i daginstitutionen (Vuggestue, børnehave og KKFO). Det skyldes børn i vuggestuer og børnehaver rykker op i henholdsvis børnehave og skole og skaber mere plads til nye børn.
- Pladsanvisningen modtager hver dag ca 300-400 henvendelser, hvoraf ca 200 af dem er telefonisk.
- I dag er der ikke regler for i hvor god tid, forældrene skal have besked om, at deres barn har fået plads i daginstitutionen. Hvis man har en garantiplads, skal forældrene dog have en plads indenfor 2 måneder.
Nøgleord
Kontakter
Janni BrixenPressechefBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:51336860p97w@kk.dkInformation om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Tre ud af fire elever fik markant mindre fravær: Nu bliver succesfuld fraværsindsats udvidet til 13 nye skoler25.9.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
På Nørrebro Park skole har indsatsen "Kom glad i skole" givet tre ud af fire deltagende elever markant mindre fravær. Nu bliver ordningen udvidet til 13 nye skoler.
Københavnske skoleelever trækker landsgennemsnittet op igen i år18.9.2026 13:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra sommerens afgangseksamener viser, at de københavnske folkeskoleelever fastholder deres høje faglige niveau, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
København runder milepæl: 1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere er startet på merituddannelse15.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere har siden 2018 taget springet og er startet på meritpædagoguddannelsen, mens de har fastholdt deres arbejde i Københavns dagtilbud. Det er en vigtig milepæl i kampen mod manglen på uddannede pædagoger i hovedstaden.
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
