Billund Kommune

Folketingsudvalg blev budt velkommen til Børnenes Hovedstad

Del

Folketinget var bredt repræsenteret, da Børne- og Undervisningsudvalget i dag besøgte den internationale skole i Billund, hvor borgmester Stephanie Storbank bød udvalget velkommen til Børnenes Hovedstad.

Borgmester Stephanie Storbank bød Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg velkommen til Børnenes Hovedstad.
Borgmester Stephanie Storbank bød Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg velkommen til Børnenes Hovedstad.

Billund Kommune vil være et videncenter for børns leg og læring. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg var derfor nysgerrige på at høre mere om, hvorfor en international skole er vigtig for området – og ikke mindst, hvilken betydning kommunes legende tilgang til læring har for Børnenes Hovedstad.

”Jeg er stolt over, at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i dag lagde vejen forbi Børnenes Hovedstad for blandt andet at blive klogere på, hvordan vi arbejder med Playful Learning, hvor eleverne eksperimenterer og leger sig til læring. Vi tror nemlig på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den,” siger borgmester Stephanie Storbank.

Ifølge borgmesteren bliver kreativitet og engagement i læringsprocessen styrket gennem leg, og hun gav udvalget et indblik i, hvordan kommunen opfatter en legende situation som én eller flere af følgende fem elementer:

  • Eksperimentering
  • Mening
  • Begejstring
  • Social Involvering
  • Aktiv Deltagelse

”I Billund Kommune arbejder vi for at udvikle de bedst mulige rammer for, at børn kan vokse op og være skabende verdensborgere. Derfor samarbejder vi med organisationer, som har børns rettigheder i fokus. Vi har for eksempel et tæt samarbejde med UNICEF Danmark, der har anerkendt Billund Kommune som landets første børnevenlig kommune,” udtaler borgmester Stephanie Storbank.

Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det ses bl.a. ved, at:

  • alle pædagoger i daginstitutionerne har en særlig diplomuddannelse i Leg, kreativitet og læring
  • alle dagplejere er på vej til at få en uddannelse i En Legende Tilgang
  • der frem mod 2026 indføres en legende tilgang til læring i alle kommunens skoler
  • børn har været med til at vælge, hvad pladsen skulle kunne på de nye, store legepladser, som skyder op i bl.a. Filskov.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Frivillige kræfter skaber uforglemmelige oplevelser for børn fra hele landet16.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skole OL-finalen nærmer sig med hastige skridt, og der er ingen DIF Skole OL uden de frivillige. Over 450 frivillige fra Billund Kommune er klar til yde en kæmpe indsats - nogle for første gang, mens andre har været med i flere år. To af dem er Elsebeth Bloch, der er med som frivillig for tredje gang, og Cecillie Jutta, der er med som frivillig for første gang. De glæder sig til at gøre en forskel til dette års Skole OL-finale.

SAGRO samt Billund og Vejen Kommuner samarbejder om stort græsningsprojekt3.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I området omkring Holme Å er en række planter og insekter fra Den Danske Rødliste i fare for at forsvinde. SAGRO, Billund og Vejen Kommuner har derfor sammen med de lokale lodsejere igangsat et afgræsningsprojekt, som skal holde ådalen lysåben for at sikre den bedst mulige biodiversitet. Målet er, at i alt 190 hektar naturarealer bliver omdannet til et mekka for biodiversitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye