Folk flytter til Guldborgsund
Det går den rigtige vej med befolkningstallet i Guldborgsund Kommune, for i løbet af de seneste år er Guldborgsund blevet en af de kommuner, som folk flytter til. Samlet set er der blevet 26 borgere flere i Guldborgsund Kommune siden 1. januar i år. Det viser den kvartalsvise befolkningsanalyse, som Økonomiudvalget behandlede på sit møde tirsdag.
Analysen viser, at stigningen primært kan tilskrives tilflytningen til kommunen kombineret med, at færre flytter fra Guldborgsund. For selvom der er født lidt flere børn i de første tre kvartaler i år i forhold til samme periode sidste år, så fødes der fortsat langt færre, end der dør, og det giver i sig selv en negativ befolkningsudvikling. Dermed skal der en del tilflyttere til, før det giver et plus i det samlede befolkningstal.
Borgmester John Brædder glæder sig over de positive tal.
”Det er rigtig godt for os alle sammen, at vi bliver flere, og det er dejligt, at der er mange, der har fået øjnene op for, hvor fantastisk her er at leve og bo,” siger John Brædder.
”Jeg er også rigtig glad for, at flere og flere ser ud til at blive boende i Guldborgsund. Vi har arbejdet rigtig hårdt på at skaffe uddannelser og mange forskellige typer af arbejdspladser til kommunen. Det er vi lykkedes med, og jeg håber, det nye byråd vil arbejde videre ad det spor. Det har blandt andet fået nogle af de unge, der er født og opvokset her, til at blive, ligesom folk, der flytter hertil på grund af arbejde, i langt højere grad bliver boende,” siger John Brædder.
Som vanligt viser befolkningsanalysen et fald i antal borgere i tredje kvartal, hvilket hovedsageligt skyldes fraflytning i forbindelse med uddannelsesstart. Det er naturligt, lyder det fra borgmesteren, og desuden flytter flere og flere tilbage igen efter endt uddannelse, siger han.
”Uanset hvor mange gode og relevante uddannelser vi har, vil der altid være unge, som ønsker en uddannelse, der udbydes et andet sted. Det er jo et godt tegn, at vores unge vil uddanne sig, så selvom jeg gerne vil holde på de unge, så ønsker jeg for dem, at de tager netop den uddannelse, de kan se sig selv i. Heldigvis ser vi også, at flere og flere vender tilbage senere i livet, fordi de gerne vil stifte familie her og bruge deres viden og kundskaber til at udvikle Guldborgsund,” siger John Brædder.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Grøn Pulje støtter flere lokale projekter i Nysted25.4.2024 08:39:06 CEST | Pressemeddelelse
Fem foreninger har netop fået tildelt støtte fra Grøn Pulje Nysted. Blandt andet gives der støtte til byens julemarked og den lokale skytteforening. I alt fordeles 69.294 kroner til byens foreninger.
Nyt iværksættermiljø etableres på CELF25.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på CELF får iværksætterlivet helt tæt på, når et nyt initiativ, der skal styrke innovations- og iværksætterkulturen blandt eleverne på CELF åbner. Partnerne bag det nye iværksættermiljø har store forventninger til den nye indsats, der på sigt skal skabe nye arbejdspladser på Lolland-Falster.
Budskab fra nyt udvalg: ”Vi ønsker en meget tæt dialog med erhvervslivet”22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for Erhverv og Udvikling i Guldborgsund Kommune har taget arbejdshandskerne på, og inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder. Første milepæl er DI´s undersøgelse af erhvervsklimaet, som lige nu er sendt til DI medlemmer.
Kom gratis på Interrail med DiscoverEU19.4.2024 12:05:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu kan alle 18-årige ansøge om at komme på gratis interrail gennem Europa med DiscoverEU.
Programleder stopper16.4.2024 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster har været i gang i en årrække, og det store forarbejde er ved at være klar til at blive realiseret. Dette skifte betyder, at programlederen for udviklingen af havnen har valgt at søge nye udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum