AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Flyttemønstre bidrager til markant stigning i indkomstforskelle på tværs af landet – se tallet for din kommune

Del

Tilflytteres indkomster har bidraget til øget ulighed mellem kommuner og landsdele, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rapporten ”Fordeling & Levevilkår” tager temperaturen på blandt andet uligheden og polariseringen i det danske samfund.

GEOGRAFISK ULIGHED

Der er store forskelle på indkomsterne i de forskellige kommuner, og nu viser en ny ulighedsrapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor meget flyttemønstre har betydet for udviklingen i den enkelte kommune de seneste ti år.

I toppen af skalaen har tilflytterne til Hørsholm Kommune bidraget med en stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst på 6,0 procent i perioden fra 2010 til 2020. I den anden ende af skalaen har tilflytningen i Lolland Kommune bidraget negativt med -1,0 procent af den gennemsnitlige disponible indkomst i samme periode. 2020 er det seneste år, der er indkomstdata fra.

”Der er væsentlige forskelle på indkomsterne i landets kommuner, og den udvikling er taget til over de seneste ti år. Det har flyttemønstrene bidraget til, så Danmarkskortet er blevet trukket endnu skævere end for ti år siden,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi ser en udvikling, hvor danskerne i højere grad bosætter sig med andre, der ligner sig selv og med samme indkomst. Det betyder, at nogle kommuner bliver markant rigere end andre, hvilket kan være med til at skabe A- og B-kommuner”, siger Lars Andersen.

Største procentvise indkomstfremgange nord for København

Samtidig er der store kommunale forskelle i, hvordan indkomsterne har udviklet sig i perioden fra 2010 til 2020. Det er særligt kommuner nord for København, der har oplevet de største fremgange i de gennemsnitlige disponible indkomster, hvor kommunerne Gentofte og Rudersdal er topscorere med stigninger på cirka 30 procent i de gennemsnitlige disponible indkomster fra 2010 til 2020, mens kommuner som Ishøj og Albertslund har oplevet fremgange på cirka 10 procent.

”De øgede indkomstskel er med til at svække sammenhængskraften i vores samfund, og det går ud over vores forståelse for hinanden på tværs af sociale grupper”, siger Lars Andersen.

I kommunerne Gentofte og Rudersdal var den gennemsnitlige disponible indkomst i 2020 på over 500.000 kroner per person. Kommunerne, hvor den disponible indkomst i gennemsnit er lavest, findes primært på Syd- og Vestsjælland, Fyn og Sydjylland, hvor den i flere kommuner ligger under 300.000 kroner.

Læs analyse om indkomstulighed her

Læs den samlede rapport ”Fordeling & Levevilkår 2022: Afstandene mellem danskerne vokser”

Andre konklusioner fra rapporten ”Fordeling & Levevilkår 2022”

  • Formueulighed: Den mest velhavende tiendedel af befolkningen råder over cirka 60 procent af den samlede nettoformue før pension medregnes, mens tallet falder til 46 procent inklusive arbejdsmarkedspensioner. Det er en væsentlig større ulighed, end når det gælder indkomster, hvor 33 procent går til den rigeste tiendedel.
  • Gæld: Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang, men langt færre har større gæld end aktiver og dermed negativ formue. Det drejer sig om én ud af fem.
  • Indkomstmobilitet: Flertallet af de rigeste for ti år siden er også blandt de rigeste i dag. På trods af, at der sker udskiftning i gruppen over tid, er det størstedelen, der går igen år efter år efter år.
  • Geografisk polarisering: Den geografiske opdeling mellem indkomstgrupper er taget til over en længere årrække. Det er særligt den rigeste halvdel af befolkningen, der klumper sig mere sammen. I København og omegnskommuner er segregeringen blandt den rigeste del af befolkningen væsentligt kraftigere end på landsplan.
  • Blandede skoler: For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede, mens det gælder mindre end tre ud af ti skoler i dag. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i. Når en skole har elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet.
  • Indkomstudvikling: I 2020 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 3,8 procent, når der korrigeres for inflation. Fremgangen er bredt funderet og den typiske dansker i midten af indkomstfordelingen oplevede således en fremgang på 4,1 procent. Udviklingen blandt de laveste indkomster halter dog efter resten set over de seneste ti år.
  • Fattigdom: Antallet af relativt fattige børn i Danmark er faldet fra 64.500 i 2017 til 56.500 i 2020. Dog ser vi store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I Lolland Kommune er det cirka 1 ud af cirka 10 børn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det gælder 1 ud af cirka 50 børn i Allerød Kommune.

Præsentation af rapport og debat om sammenhængskraft på Folkemødet

På Folkemødet 2022 præsenterer AE’s direktør Lars Andersen pointer fra rapporten ”Fordeling & Levevilkår” efterfulgt af debat med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Husted Damsgaard.

Tid: torsdag den 16. juni kl. 16.10

Sted: F20 (Fødevareforbundet NNF)

Overblik: Flyttemønstres påvirkning på de samlede indkomster i kommunerne

Tabellen viser bidraget til den gennemsnitlige disponible indkomst i kommunen fra tilflyttere i perioden fra 2010 til 2020 (yderste højre kolonne) samt de nuværende gennemsnitlige disponible indkomster og udviklingen af dem de seneste ti år.

Kommuner

Gennemsnitlige disponible

indkomst i 2020

Udvikling fra 2010 til 2020

Flyttemønstres påvirkning på de gennemsnitlige disponible indkomster fra 2010 til 2020

Albertslund

263.187 kr.

9,8 pct.

0,2 pct.

Allerød

398.959 kr.

18,6 pct.

2,5 pct.

Assens

280.471 kr.

14,0 pct.

0,2 pct.

Ballerup

302.820 kr.

15,7 pct.

1,8 pct.

Billund

301.708 kr.

16,8 pct.

0,1 pct.

Bornholm

262.436 kr.

12,3 pct.

0,2 pct.

Brøndby

264.970 kr.

10,9 pct.

2,1 pct.

Brønderslev

283.821 kr.

18,0 pct.

0,8 pct.

Dragør

404.338 kr.

22,5 pct.

3,8 pct.

Egedal

351.966 kr.

15,8 pct.

1,7 pct.

Esbjerg

289.796 kr.

13,7 pct.

-0,4 pct.

Fanø

310.803 kr.

9,4 pct.

1,2 pct.

Favrskov

320.671 kr.

19,7 pct.

1,6 pct.

Faxe

290.448 kr.

13,6 pct.

1,1 pct.

Fredensborg

362,674 kr.

17,4 pct.

4,0 pct.

Fredericia

286.919 kr.

12,9 pct.

0,8 pct.

Frederiksberg

356.497 kr.

25,0 pct.

2,9 pct.

Frederikshavn

280.221 kr.

13,1 pct.

0,1 pct.

Frederikssund

316.005 kr.

16,7 pct.

2,4 pct.

Furesø

397.425 kr.

19,5 pct.

2,7 pct.

Faaborg-Midtfyn

280.117 kr.

14,8 pct.

0,8 pct.

Gentofte

582.636 kr.

32,0 pct.

2,7 pct.

Gladsaxe

324.920 kr.

18,8 pct.

2,0 pct.

Glostrup

296.653 kr.

12,6 pct.

1,1 pct.

Greve

335.324 kr.

15,2 pct.

2,2 pct.

Gribskov

324.543 kr.

15,8 pct.

2,3 pct.

Guldborgsund

266.274 kr.

12,2 pct.

-0,3 pct.

Haderslev

278.075 kr.

13,1 pct.

-0,2 pct.

Halsnæs

291.016 kr.

16,3 pct.

2,5 pct.

Hedensted

305.937 kr.

18,0 pct.

1,2 pct.

Helsingør

335.878 kr.

21,3 pct.

4,2 pct.

Herlev

304.165 kr.

15,8 pct.

2,4 pct.

Herning

301.990 kr.

18,1 pct.

-0,2 pct.

Hillerød

341.464 kr.

17,0 pct.

1,1 pct.

Hjørring

285.204 kr.

17,2 pct.

0,0 pct.

Holbæk

299.291 kr.

15,2 pct.

1,2 pct.

Holstebro

293.930 kr.

15,1 pct.

-0,4 pct.

Horsens

296.644 kr.

17,9 pct.

1,2 pct.

Hvidovre

292.942 kr.

15,2 pct.

2,1 pct.

Høje-Taastrup

284.920 kr.

11,6 pct.

1,1 pct.

Hørsholm

520.035 kr.

25,0 pct.

6,0 pct.

Ikast-Brande

308.500 kr.

24,4 pct.

0,5 pct.

Ishøj

258.462 kr.

10,5 pct.

2,7 pct.

Jammerbugt

284.984 kr.

16 pct.

1,5 pct.

Kalundborg

287.045 kr.

14,5 pct.

0,2 pct.

Kerteminde

290.336 kr.

15,6 pct.

1,2 pct.

Kolding

304.528 kr.

17,2 pct.

0,3 pct.

København

291.684 kr.

23,1 pct.

3,9 pct.

Køge

311.375 kr.

17,8 pct.

2,2 pct.

Langeland

261.982 kr.

17,3 pct.

0,0 pct.

Lejre

332.162 kr.

13,9 pct.

1,3 pct.

Lemvig

304.544 kr.

17,3 pct.

-0,5 pct.

Lolland

250.770 kr.

11,8 pct.

-1,0 pct.

Lyngby-Taarbæk

422.254 kr.

23,7 pct.

1,1 pct.

Læsø

262.936 kr.

13,2 pct.

2,1 pct.

Mariagerfjord

287.949 kr.

17,1 pct.

0,3 pct.

Middelfart

315.267 kr.

19,2 pct.

1,9 pct.

Morsø

272.911 kr.

18,0 pct.

0,0 pct.

Norddjurs

273.713 kr.

13,8 pct.

-0,7 pct.

Nordfyns

280.724 kr.

16,0 pct.

1,3 pct.

Nyborg

279.554 kr.

14,4 pct.

1,2 pct.

Næstved

291.096 kr.

15,2 pct.

0,4 pct.

Odder

316.290 kr.

17,3 pct.

1,7 pct.

Odense

271.353 kr.

11,3 pct.

-3,1 pct.

Odsherred

274.650 kr.

14,4 pct.

1,8 pct.

Randers

280.918 kr.

15,5 pct.

0,2 pct.

Rebild

312.877 kr.

20,4 pct.

2,3 pct.

Ringkøbing-Skjern

297.462 kr.

16,5 pct.

-0,4 pct.

Ringsted

299.158 kr.

15,6 pct.

1,3 pct.

Roskilde

343.726 kr.

19,7 pct.

1,8 pct.

Rudersdal

544.361 kr.

28,7 pct.

2,7 pct.

Rødovre

294.168 kr.

17,6 pct.

3,5 pct.

Samsø

281.517 kr.

21,0 pct.

2,2 pct.

Silkeborg

316.597 kr.

19,9 pct.

1,9 pct.

Skanderborg

342.096 kr.

21,8 pct.

3,0 pct.

Skive

288.657 kr.

19,4 pct.

0,4 pct.

Slagelse

276.132 kr.

13,2 pct.

0,1 pct.

Solrød

371.090 kr.

23,7 pct.

4,5 pct.

Sorø

296.440 kr.

15,6 pct.

1,2 pct.

Stevns

304.163 kr.

15,7 pct.

2,7 pct.

Struer

283.706 kr.

14,2 pct.

-0,1 pct.

Svendborg

288.038 kr.

15,2 pct.

-0,1 pct.

Syddjurs

305.147 kr.

17,8 pct.

2,6 pct.

Sønderborg

281.172 kr.

14,9 pct.

0,2 pct.

Thisted

283.365 kr.

16,9 pct.

0,2 pct.

Tønder

273.439 kr.

16,4 pct.

-0,3 pct.

Tårnby

314.550 kr.

16,9 pct.

3,0 pct.

Vallensbæk

325.383 kr.

10,9 pct.

-0,3 pct.

Varde

291.256 kr.

16,2 pct.

0,4 pct.

Vejen

288.457 kr.

17,6 pct.

0,8 pct.

Vejle

314.541 kr.

17,2 pct.

1,2 pct.

Vesthimmerlands

276.396 kr.

17,7 pct.

0,4 pct.

Viborg

298.338 kr.

16,2 pct.

-0,2 pct.

Vordingborg

277.906 kr.

15,4 pct.

0,8 pct.

Ærø

259.944 kr.

10 pct.

-1,5 pct.

Aabenraa

280.314 kr.

14,8 pct.

0,2 pct.

Aalborg

282.418 kr.

13,6 pct.

-2,8 pct.

Aarhus

301.384 kr.

17,0 pct.

-3,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Anm.: 2022-priser  

Læs analyse om indkomstulighed her

Læs den samlede rapport ”Fordeling & Levevilkår 2022: Afstandene mellem danskerne vokser”

Kontakter

Billeder

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum