Flyttemønstre bidrager til markant stigning i indkomstforskelle på tværs af landet – se tallet for din kommune

GEOGRAFISK ULIGHED

Der er store forskelle på indkomsterne i de forskellige kommuner, og nu viser en ny ulighedsrapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor meget flyttemønstre har betydet for udviklingen i den enkelte kommune de seneste ti år.

I toppen af skalaen har tilflytterne til Hørsholm Kommune bidraget med en stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst på 6,0 procent i perioden fra 2010 til 2020. I den anden ende af skalaen har tilflytningen i Lolland Kommune bidraget negativt med -1,0 procent af den gennemsnitlige disponible indkomst i samme periode. 2020 er det seneste år, der er indkomstdata fra.

”Der er væsentlige forskelle på indkomsterne i landets kommuner, og den udvikling er taget til over de seneste ti år. Det har flyttemønstrene bidraget til, så Danmarkskortet er blevet trukket endnu skævere end for ti år siden,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi ser en udvikling, hvor danskerne i højere grad bosætter sig med andre, der ligner sig selv og med samme indkomst. Det betyder, at nogle kommuner bliver markant rigere end andre, hvilket kan være med til at skabe A- og B-kommuner”, siger Lars Andersen.

Største procentvise indkomstfremgange nord for København

Samtidig er der store kommunale forskelle i, hvordan indkomsterne har udviklet sig i perioden fra 2010 til 2020. Det er særligt kommuner nord for København, der har oplevet de største fremgange i de gennemsnitlige disponible indkomster, hvor kommunerne Gentofte og Rudersdal er topscorere med stigninger på cirka 30 procent i de gennemsnitlige disponible indkomster fra 2010 til 2020, mens kommuner som Ishøj og Albertslund har oplevet fremgange på cirka 10 procent.

”De øgede indkomstskel er med til at svække sammenhængskraften i vores samfund, og det går ud over vores forståelse for hinanden på tværs af sociale grupper”, siger Lars Andersen.

I kommunerne Gentofte og Rudersdal var den gennemsnitlige disponible indkomst i 2020 på over 500.000 kroner per person. Kommunerne, hvor den disponible indkomst i gennemsnit er lavest, findes primært på Syd- og Vestsjælland, Fyn og Sydjylland, hvor den i flere kommuner ligger under 300.000 kroner.

Læs analyse om indkomstulighed her

Læs den samlede rapport ”Fordeling & Levevilkår 2022: Afstandene mellem danskerne vokser”

Andre konklusioner fra rapporten ”Fordeling & Levevilkår 2022”

• Formueulighed: Den mest velhavende tiendedel af befolkningen råder over cirka 60 procent af den samlede nettoformue før pension medregnes, mens tallet falder til 46 procent inklusive arbejdsmarkedspensioner. Det er en væsentlig større ulighed, end når det gælder indkomster, hvor 33 procent går til den rigeste tiendedel.

• Gæld: Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang, men langt færre har større gæld end aktiver og dermed negativ formue. Det drejer sig om én ud af fem.

• Indkomstmobilitet: Flertallet af de rigeste for ti år siden er også blandt de rigeste i dag. På trods af, at der sker udskiftning i gruppen over tid, er det størstedelen, der går igen år efter år efter år.

• Geografisk polarisering: Den geografiske opdeling mellem indkomstgrupper er taget til over en længere årrække. Det er særligt den rigeste halvdel af befolkningen, der klumper sig mere sammen. I København og omegnskommuner er segregeringen blandt den rigeste del af befolkningen væsentligt kraftigere end på landsplan.

• Blandede skoler: For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede, mens det gælder mindre end tre ud af ti skoler i dag. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i. Når en skole har elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet.

• Indkomstudvikling: I 2020 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 3,8 procent, når der korrigeres for inflation. Fremgangen er bredt funderet og den typiske dansker i midten af indkomstfordelingen oplevede således en fremgang på 4,1 procent. Udviklingen blandt de laveste indkomster halter dog efter resten set over de seneste ti år.

• Fattigdom: Antallet af relativt fattige børn i Danmark er faldet fra 64.500 i 2017 til 56.500 i 2020. Dog ser vi store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I Lolland Kommune er det cirka 1 ud af cirka 10 børn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det gælder 1 ud af cirka 50 børn i Allerød Kommune.

Præsentation af rapport og debat om sammenhængskraft på Folkemødet

På Folkemødet 2022 præsenterer AE’s direktør Lars Andersen pointer fra rapporten ”Fordeling & Levevilkår” efterfulgt af debat med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Husted Damsgaard.

Tid: torsdag den 16. juni kl. 16.10

Sted: F20 (Fødevareforbundet NNF)

Overblik: Flyttemønstres påvirkning på de samlede indkomster i kommunerne

Tabellen viser bidraget til den gennemsnitlige disponible indkomst i kommunen fra tilflyttere i perioden fra 2010 til 2020 (yderste højre kolonne) samt de nuværende gennemsnitlige disponible indkomster og udviklingen af dem de seneste ti år.

Kommuner	Gennemsnitlige disponible indkomst i 2020	Udvikling fra 2010 til 2020	Flyttemønstres påvirkning på de gennemsnitlige disponible indkomster fra 2010 til 2020
Albertslund	263.187 kr.	9,8 pct.	0,2 pct.
Allerød	398.959 kr.	18,6 pct.	2,5 pct.
Assens	280.471 kr.	14,0 pct.	0,2 pct.
Ballerup	302.820 kr.	15,7 pct.	1,8 pct.
Billund	301.708 kr.	16,8 pct.	0,1 pct.
Bornholm	262.436 kr.	12,3 pct.	0,2 pct.
Brøndby	264.970 kr.	10,9 pct.	2,1 pct.
Brønderslev	283.821 kr.	18,0 pct.	0,8 pct.
Dragør	404.338 kr.	22,5 pct.	3,8 pct.
Egedal	351.966 kr.	15,8 pct.	1,7 pct.
Esbjerg	289.796 kr.	13,7 pct.	-0,4 pct.
Fanø	310.803 kr.	9,4 pct.	1,2 pct.
Favrskov	320.671 kr.	19,7 pct.	1,6 pct.
Faxe	290.448 kr.	13,6 pct.	1,1 pct.
Fredensborg	362,674 kr.	17,4 pct.	4,0 pct.
Fredericia	286.919 kr.	12,9 pct.	0,8 pct.
Frederiksberg	356.497 kr.	25,0 pct.	2,9 pct.
Frederikshavn	280.221 kr.	13,1 pct.	0,1 pct.
Frederikssund	316.005 kr.	16,7 pct.	2,4 pct.
Furesø	397.425 kr.	19,5 pct.	2,7 pct.
Faaborg-Midtfyn	280.117 kr.	14,8 pct.	0,8 pct.
Gentofte	582.636 kr.	32,0 pct.	2,7 pct.
Gladsaxe	324.920 kr.	18,8 pct.	2,0 pct.
Glostrup	296.653 kr.	12,6 pct.	1,1 pct.
Greve	335.324 kr.	15,2 pct.	2,2 pct.
Gribskov	324.543 kr.	15,8 pct.	2,3 pct.
Guldborgsund	266.274 kr.	12,2 pct.	-0,3 pct.
Haderslev	278.075 kr.	13,1 pct.	-0,2 pct.
Halsnæs	291.016 kr.	16,3 pct.	2,5 pct.
Hedensted	305.937 kr.	18,0 pct.	1,2 pct.
Helsingør	335.878 kr.	21,3 pct.	4,2 pct.
Herlev	304.165 kr.	15,8 pct.	2,4 pct.
Herning	301.990 kr.	18,1 pct.	-0,2 pct.
Hillerød	341.464 kr.	17,0 pct.	1,1 pct.
Hjørring	285.204 kr.	17,2 pct.	0,0 pct.
Holbæk	299.291 kr.	15,2 pct.	1,2 pct.
Holstebro	293.930 kr.	15,1 pct.	-0,4 pct.
Horsens	296.644 kr.	17,9 pct.	1,2 pct.
Hvidovre	292.942 kr.	15,2 pct.	2,1 pct.
Høje-Taastrup	284.920 kr.	11,6 pct.	1,1 pct.
Hørsholm	520.035 kr.	25,0 pct.	6,0 pct.
Ikast-Brande	308.500 kr.	24,4 pct.	0,5 pct.
Ishøj	258.462 kr.	10,5 pct.	2,7 pct.
Jammerbugt	284.984 kr.	16 pct.	1,5 pct.
Kalundborg	287.045 kr.	14,5 pct.	0,2 pct.
Kerteminde	290.336 kr.	15,6 pct.	1,2 pct.
Kolding	304.528 kr.	17,2 pct.	0,3 pct.
København	291.684 kr.	23,1 pct.	3,9 pct.
Køge	311.375 kr.	17,8 pct.	2,2 pct.
Langeland	261.982 kr.	17,3 pct.	0,0 pct.
Lejre	332.162 kr.	13,9 pct.	1,3 pct.
Lemvig	304.544 kr.	17,3 pct.	-0,5 pct.
Lolland	250.770 kr.	11,8 pct.	-1,0 pct.
Lyngby-Taarbæk	422.254 kr.	23,7 pct.	1,1 pct.
Læsø	262.936 kr.	13,2 pct.	2,1 pct.
Mariagerfjord	287.949 kr.	17,1 pct.	0,3 pct.
Middelfart	315.267 kr.	19,2 pct.	1,9 pct.
Morsø	272.911 kr.	18,0 pct.	0,0 pct.
Norddjurs	273.713 kr.	13,8 pct.	-0,7 pct.
Nordfyns	280.724 kr.	16,0 pct.	1,3 pct.
Nyborg	279.554 kr.	14,4 pct.	1,2 pct.
Næstved	291.096 kr.	15,2 pct.	0,4 pct.
Odder	316.290 kr.	17,3 pct.	1,7 pct.
Odense	271.353 kr.	11,3 pct.	-3,1 pct.
Odsherred	274.650 kr.	14,4 pct.	1,8 pct.
Randers	280.918 kr.	15,5 pct.	0,2 pct.
Rebild	312.877 kr.	20,4 pct.	2,3 pct.
Ringkøbing-Skjern	297.462 kr.	16,5 pct.	-0,4 pct.
Ringsted	299.158 kr.	15,6 pct.	1,3 pct.
Roskilde	343.726 kr.	19,7 pct.	1,8 pct.
Rudersdal	544.361 kr.	28,7 pct.	2,7 pct.
Rødovre	294.168 kr.	17,6 pct.	3,5 pct.
Samsø	281.517 kr.	21,0 pct.	2,2 pct.
Silkeborg	316.597 kr.	19,9 pct.	1,9 pct.
Skanderborg	342.096 kr.	21,8 pct.	3,0 pct.
Skive	288.657 kr.	19,4 pct.	0,4 pct.
Slagelse	276.132 kr.	13,2 pct.	0,1 pct.
Solrød	371.090 kr.	23,7 pct.	4,5 pct.
Sorø	296.440 kr.	15,6 pct.	1,2 pct.
Stevns	304.163 kr.	15,7 pct.	2,7 pct.
Struer	283.706 kr.	14,2 pct.	-0,1 pct.
Svendborg	288.038 kr.	15,2 pct.	-0,1 pct.
Syddjurs	305.147 kr.	17,8 pct.	2,6 pct.
Sønderborg	281.172 kr.	14,9 pct.	0,2 pct.
Thisted	283.365 kr.	16,9 pct.	0,2 pct.
Tønder	273.439 kr.	16,4 pct.	-0,3 pct.
Tårnby	314.550 kr.	16,9 pct.	3,0 pct.
Vallensbæk	325.383 kr.	10,9 pct.	-0,3 pct.
Varde	291.256 kr.	16,2 pct.	0,4 pct.
Vejen	288.457 kr.	17,6 pct.	0,8 pct.
Vejle	314.541 kr.	17,2 pct.	1,2 pct.
Vesthimmerlands	276.396 kr.	17,7 pct.	0,4 pct.
Viborg	298.338 kr.	16,2 pct.	-0,2 pct.
Vordingborg	277.906 kr.	15,4 pct.	0,8 pct.
Ærø	259.944 kr.	10 pct.	-1,5 pct.
Aabenraa	280.314 kr.	14,8 pct.	0,2 pct.
Aalborg	282.418 kr.	13,6 pct.	-2,8 pct.
Aarhus	301.384 kr.	17,0 pct.	-3,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Anm.: 2022-priser  

Læs analyse om indkomstulighed her

Læs den samlede rapport ”Fordeling & Levevilkår 2022: Afstandene mellem danskerne vokser”