Guldborgsund Kommune

Flere hundeparker på vej

Del
Fire nye hundeparker er på vej i Guldborgsund Kommune. De skal etableres i et tæt samarbejde med de lokale hundeejere.
Foto: Guldborgsund Kommune
Foto: Guldborgsund Kommune

Lige nu har hundene i Guldborgsund Kommune tre hundeparker at boltre sig i. Men det bliver til endnu flere i fremtiden. Der er lige nu fire hundeparker mere på tegnebrættet.

-          Vi er virkelig glade for den effekt, vi kan se, at de nuværende hundeparker har. Der er skabt helt nye fællesskaber for nogle mennesker, der ellers aldrig havde mødt hinanden. Så det er det, vi ønsker at understøtte ved at etablere flere hundeparker, siger udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.

Der er lige nu ønsker fra hundeejere i Idestrup, Stubbekøbing, Nørre Alslev og Gedser om at få en lokal park. Hvor præcist de nye hundeparker skal være, skal de lokale hundeejere være med til at bestemme.

-          Der er rigtigt gode erfaringer med at lave parkerne i samarbejdet med brugerne. Så det er den proces, der nu er i gang, siger udvalgsformanden og fortsætter:

-          På den måde sikrer vi, at der er opbakning, så parkerne også bliver brugt af så mange så muligt, så vi sikrer grobund for nye fællesskaber.

Samarbejdet mellem kommunen og borgerne handler både om planlægning, men også en den rent praktiske udførelse.

Hvis du bor i en af byerne, hvor der allerede er en proces i gang, kan du sagtens nå at være med, hvis du kontakter parkforvalter Gitte Krogh på gkc@guldborgsund.dk.

Bor du i en by, som ikke er på listen, så er det ikke fordi en hundepark er udelukket. Men så skal I være flere, der går sammen om at kontakte kommunen med jeres ønske. Så kan det være, at der i et tæt samarbejde samarbejde kan laves en hundepark tæt på jer også.

Der er ikke fastsat datoer for, hvornår de nye hundeparker skal være etableret – det afhænger af den lokale opbakning.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt:


Udvalgsformand Peter Bring-Larsen på telefon 25 18 00 02
Kommunikationsmedarbejder Stine Melissa Jensen 25 18 04 90

Billeder

Foto: Guldborgsund Kommune
Foto: Guldborgsund Kommune
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye