VIA University College

Flere får mulighed for at læse til lærer i Skive

Del
Læreruddannelsen i Skive er populær. I alt kan 57 unge se frem til at læse til lærer i Skive efter sommerferien. Det er en fremgang på 19 procent. Samtidig oprettes der i år flere studiepladser.
Kirsten Bundgaard, Professionshøjskoledirektør hos VIA University College
Kirsten Bundgaard, Professionshøjskoledirektør hos VIA University College

I nat fik tusindvis af håbefulde ansøgere besked om, hvorvidt de er optaget på en videregående uddannelse eller ej. Og her markerer Skive sig endnu en gang som en populær studieby.

VIA har optaget 57 nye lærerstuderende i Skive i år mod 48 i fjor – på basis af 161 ansøgninger. Der er stadige ledige studiepladser.

”Vi er meget glade for, at der nu for tiende år i træk har været en meget stor søgning til VIAs over 40 forskellige videregående uddannelser i Region Midtjylland. I år har vi modtaget i alt 19.331 ansøgninger, hvilket er mere end tre gange så mange, som vi kan optage på VIAs uddannelser,” siger professionshøjskoledirektør hos VIA University College, Kirsten Bundgaard.

Øget lokal efterspørgsel på dygtige lærere
Sidste år var der 132 studiepladser på læreruddannelsen i Skive. Antallet er i år øget til 158 pladser, fordi der er en øget efterspørgsel på veluddannede lærere i de lokalområder, hvor VIA udbyder læreruddannelser.

”Det er særligt positivt, at der er en stigning i antallet af ansøgninger til VIAs læreruddannelse, for vi ved, at der er direkte mangel på lærer mange steder i Danmark. Derfor har Uddannelses- og Forskningsministeriet i år bevilget os 100 ekstra studiepladser på læreruddannelsen, som fordeles i hele Region Midtjylland. Samtidig glæder vi os over, at vi fra august øger antallet af steder, hvor man kan læse til lærer, ved at slå dørene op til uddannelsesstationer i Randers og Holstebro,” siger Kirsten Bundgaard.

Stort efteroptag frem mod studiestart
Der er stadig et stykke vej fra de 57 studerende, som allerede er optaget på læreruddannelsen i Skive, og op til de 158 studiepladser, som VIA i år udbyder i Skive. Men erfaringsmæssigt har professionshøjskolen ifølge Kirsten Bundgaard et stort efteroptag.

”Typisk får VIA frem til studiestart i alt et par hundrede ekstra studerende som efteroptag. Der er primært tale om ansøgere, der fik afslag på de uddannelser, de søgte i første omgang, eller som ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen,” siger Kirsten Bundgaard. 

Hvis man ønsker en af de ledige studiepladser, anbefaler VIA at være hurtig på aftrækkeren. Studievejledere sidder klar til at behandle de ansøgninger, der kommer ind de kommende uger – og frem til studiestart i august-september.

På VIAs hjemmeside kan man se en liste over alle ledige studiepladser på VIA i Region Midtjylland.

I alt er 5.810 ansøgere blevet tilbudt en plads på en af VIAs over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. For ansøgere, der har brug for at blive mere afklarede for at træffe et studievalg, er der mulighed for at kontakte VIAs studievejledere eller finde inspiration på bloggen dinstudievej.dk.

Se oversigt over ledige studiepladser her

Pressekontakt for yderligere information
Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør ved VIA University College
Mobil: 87 55 10 18
E-mail: kibu@via.dk

Kiri Kesby, journalist i VIAs kommunikationsafdeling
Mobil: 87 55 14 61 / 20 49 90 30
E-mail: kike@via.dk

Nøgleord

Billeder

Kirsten Bundgaard, Professionshøjskoledirektør hos VIA University College
Kirsten Bundgaard, Professionshøjskoledirektør hos VIA University College
Download
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye