Flere butikslokaler lejes ud
4.7.2022 07:00:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Hvor der før var et tomt lokale, er der nu i stigende grad en nyåbnet butik. En helt ny analyse fra EjendomDanmark viser nemlig, at tomgangen for butikker – altså andelen af tomme lejemål – er faldet i det seneste kvartal.
”Forbrugerne vil gerne tilbage og handle i de fysiske butikker. Det har tydeligvis givet flere erhvervsdrivende mod på at åbne en fysisk butik, og det er jo positivt for både byliv, erhvervsdrivende og ejere, når butikkerne åbner,” siger underdirektør Morten Marott Larsen, EjendomDanmark.
Tomgangen for butikslokaler er på landsplan nu nede på 7,3 procent. Det er et fald på 0,3 procentpoint siden sidste kvartal. Sammenlignes der med sidste år, hvor coronaen havde et stærkere greb, er der også et markant fald på 0,8 procentpoint.
”Det er effekten af, at vi efterhånden er ved at være ude af coronatiden – selvom den stadig kaster skygger. Vi så, hvordan tomgangen for butikker toppede under coronakrisen, og nu kan vi se mere optimisme,” siger Morten Marott Larsen.
Populære København
Det er i alle hjørner af Danmark, at der ses faldende tomgang for butikker. Det højeste fald findes i Region Syddanmark – omend regionen fortsat ligger i top, når det kommer til tomme butikslokaler.
”Det er glædeligt, at hele Danmark er med i opsvinget. Det ændrer dog ikke på, at de enkelte regioner har forskellige udgangspunkter og forudsætninger,” siger Morten Marott Larsen.
”Det er omkring København, at vi generelt ser den laveste andel af tomme lokaler. Det er jo også de større byer, der de seneste mange år har oplevet stor vækst.”
Tomgangen er i Region Hovedstaden faldet 0,6 procentpoint i forhold til samme tid sidste år. Det er for regionerne det laveste fald på årsbasis, og niveauet er også blandt landets laveste.
Kontakter
Morten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkCecilie Lund VintherPressechef
Tlf:21404675clv@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
