Fire studerende får støtte til at hjælpe blinde og døve
645.000 kroner.
Så meget har fire studerende i IT-Produktudvikling ved Institut for Datalogi fået i støtte af Innovationsfonden til udvikling af deres idé. De studerende har udviklet en sensor, som skal gøre hverdagen lettere for døve og blinde, ved at opfange utilgængelig information fra deres teknologier i hjemmet.
- Vores hverdag bliver mere og mere digital, og det betyder, at en blind ikke kan se displayet på mikroovnen, og en døv kan ikke høre dørklokken, og da vi i slutningen af 2017 begyndte på specialet, satte vi os for at løse det, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard.
De fire beskriver sensoren, som et device, der kan gøre dit hjem til et smart-home, da den kan spore om det ringer på døren, om lyset tænder og slukker, eller om opvaskemaskinen holder op med at snurre, hvorefter man kan få besked om det på ens telefon.
- Vi fik rigtig fin respons, da vi testede det, og den ene af de to, som havde haft den siddende, ville ikke af med den igen, da den havde gjort hendes hverdag så meget nemmere, siger Christian Helding Sørensen.
Når de studerende har holdt en kort sommerferie efter specialeforsvaret d. 28 juni, glæder de sig til at komme i gang med arbejdet med deres sensor.
- Det er især godt, at vi får tilknyttet en mentor, og at vi får endnu mere skub på forretningsdelen af vores virksomhed, ellers kunne vi nemt komme til at bruge alle vores kræfter på at udvikle på vores sensor, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard.
Hjælp fra HatchIT-lab
Hvad det skulle ende med havde de fire studerende ikke tænkt på, da de begyndte på deres speciale. De havde i hvert fald ikke regnet med, at de samlet ville få 45.000 kroner om måneden i et år som løn, og 105.000 kroner kvit og frit til deres projekt.
- Det betyder virkelig meget for os. Helt konkret betyder det, at vi får tid til at arbejde fuldtid med forretningsidéen, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard, og tilføjer, at de nu skal søge mere støtte.
Det var især fra HatchIT-lab, at de fire fandt hjælp til deres ansøgning, da de bestemte sig for at søge ind i InnoFounder programmet.
- De var rigtig gode til at skubbe os i den retning og få os til at indse, at vores projekt kan mere end bare være et speciale, og samtidig så var der utrolig meget viden, som vi kunne hente lige inde ved forskerne på den anden side af døren, siger Mark Flarup-Jensen
HatchIT-lab er et af de fagnære iværksættermiljøer under Aarhus Universitet, hvor man især arbejder med at få start-ups ud i virkeligheden.
Gør det
De fire studerende siger, at hvis de skal give ét råd videre, hvis man overvejer at søge InnoFounder.
- Gør det. Det er det korte svar. Det er virkelig oplagt, hvis man som os læser IT-Produktudvikling, siger Tobias Emil Harbo.
Kontakter
Søren Poulsen
poulsen@cs.au.dk
Tlf: +45 87156131 / +45 20951282
&
Rasmus Kjeldgaard
rasmus@protofi.dk
Tlf: 24672451
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum