Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter

Del

Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.

Texas longhorns - som ses på billedet her - stammer oprindeligt fra Indien og Mellemøsten. Senere blev de introduceret til Europa, og da Columbus opdagede Amerika, havde han både tyre og køer med i lasten. I dag bliver de opfattet som en særlig Texansk race, men de kommer altså ikke oprindeligt fra USA. Selvom de ikke er hjemmehørende har dyret en masse positive effekter på plantediversiteten.
Texas longhorns - som ses på billedet her - stammer oprindeligt fra Indien og Mellemøsten. Senere blev de introduceret til Europa, og da Columbus opdagede Amerika, havde han både tyre og køer med i lasten. I dag bliver de opfattet som en særlig Texansk race, men de kommer altså ikke oprindeligt fra USA. Selvom de ikke er hjemmehørende har dyret en masse positive effekter på plantediversiteten. Colourbox.com

Vi har sikkert alle hørt historier om, at indførelsen af fremmede arter kan køre helt af sporet. Arter, som det lokale økosystem ikke har noget forsvar imod, og som på ingen tid kommer til at dominere i området. Tag eksempelvis historien om den australske agatudse. 

Agatudsen blev indført i Australien i 1935 for at bekæmpe insekter, som spiste landmændenes afgrøder. Men tudsen viste sig ikke at være særlig effektiv i kampen mod de skadelige insekter, og den havde ikke den store virkning på landbruget. 

I stedet bredte tudsen sig voldsomt og udkonkurrerede og dræbte andre hjemmehørende arter. I dag har den spredt sig til hele Australien.

null
En lys agatudse sidder i græsset. Agatudserne blev indført i Australien for at bekæmpe de insekter, der spiste landmændenes afgrøder. Tudserne havde dog ikke den store effekt på insekterne. Til gengæld bredte de sig til hele kontinentet og udkonkurrerede en række andre dyr. Blandt andet fordi ingen australske rovdyr ville spise dem, da har en giftig hud. Bill Waller Wikimedia Commons

Agatudsen er et godt eksempel på de mange gyserhistorier, der findes omkring indførelsen af nye arter. Ifølge Erick J. Lundgren, der er postdoc på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og ledende forsker på de nye resultater, har historierne påvirket den måde vi opfatter hjemmehørende og fremmede arter på.

- Selvom mange af disse eksempler er ret specifikke og ikke kan sammenlignes med, hvordan naturen vil reagere i andre økosystemer, er eksemplerne blevet brugt som en generel advarsel mod at indføre fremmede arter. Problemet er, at vi faktisk ikke ved, om fremmede arter altid er et problem. Det var derfor, vi besluttede os for at undersøge det nærmere, siger han.

I samarbejde med professor Jens-Christian Svenning, direktør for Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på Aarhus Universitet, satte Erick Lundgren sig derfor for at finde et svar. Sammen med en række andre forskere gennemgik de 221 studier, som tidligere har undersøgt effekten af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende arter på vegetationen. 

Med målinger fra næsten 4000 naturområder var det et kæmpestort datasæt, de skulle gennemgå. Men tallene talte et ret tydeligt sprog, forklarer professor Jens-Christian Svenning.

- Tallene viste ingen tegn på, at de store planteæderes oprindelse havde nogen betydning for deres påvirkning på de lokale planter. Tværtimod fandt vi en tydelig sammenhæng mellem dyrenes måde at æde på og vegetationen. 

- Dyr med store, tunge kroppe, der spiser alle slags planter, ser ud til at give større plantediversitet, mens mindre og mere kræsne arter har en negativ effekt.

null
Et andet dyr, som er godt for plantediversiteten, er bøflen. Her ses afrikanske bøfler fra Serengeti-sletten, men dyret vil være en fordel af indføre de fleste steder. Colourbox.com

Et postkolonialt problem

Ideen om, at fremmede arter er dårligere for lokale økosystemer end de hjemmehørende arter, er ret ny. Da agatudsen blev indført i Australien i 1930’erne, blev indførelsen af nye arter rundt omkring på kloden ikke opfattet som et problem.

Men efter 2. verdenskrig ændrede det sig, forklarer Erick J. Lundgren.

- Da de gamle koloniale systemer begyndte at falde fra hinanden, ændrede vores syn på økologi sig. Måske skyldtes det en eller anden for dårlig kolonial samvittighed, men vi begyndte at opfatte lokale økosystemer som stabile enheder, der ikke kunne ændre eller tilpasse sig.

- Pludselig skulle vi beskytte de oprindelige planter og dyr mod invasive arter. Det var sådan at forskningsfeltet “invasiv biologi” blev født. En bevægelse der virkelig tog fart i 1980’erne og 1990’erne.

Bevægelsen fik stor succes med at udbrede ideen om at hjemmehørende arter var det bedste løsning for lokale økosystemer. Men den idé bliver vi nødt til at smide ud, forklarer Erick J. Lundgren.

- Vores resultater viser klart, at når det kommer til de store planteædere er det dyrenes måde at æde på, der har en betydning. Der findes ikke en magisk lim, som binder dyr og planter, der udviklede sig side om side, sammen. Ikke-hjemmehørende arter kan sagtens være lige så gode for det lokale økosystem.

null
Selvom rådyr er både smukke og nuttede, er det ikke nødvendigvis en fordel for plantediversiteten at have dem gående. Dyret er kræsent og går kun efter bestemte planter, som så går stærkt tilbage eller forsvinder helt. Colourbox.com

Planter ville vælge bøffel og bison

De træk hos dyrene, der ser ud til at spille en rolle for plantediversiteten, er størrelsen på dyrets mund, og måden det spiser på. Ifølge de nye resultater fører bøfler og bisoner til mere diversitet i planteriget, mens geder og hjorte nedbringer diversiteten.

- De store planteædere som bison, kvæg og vandbøfler opfører sig næsten som en græsslåmaskine. De spiser generelt alt på deres vej, og det gør, at alle plantearterne kommer under det samme pres, siger Jens-Christian Svenning og fortsætter:

- Hjorte og geder er derimod mere kræsne. De spiser kun nogle få udvalgte planter, og de arter har en tendens til at gå meget tilbage, hvis de ikke forsvinder helt.

Resultaterne viser altså, at det at indføre vandbøfler eller bisoner til lokalområder, hvor de aldrig har levet før, kan være en god idé. Især hvis de kan komplementere hjemmehørende hjorte. 

- Jeg ved, at det lyder en smule sært. Men det er faktisk, hvad vores resultater viser. Vi påstår ikke, at ikke-hjemmehørende arter aldrig kan have uhensigtsmæssige effekter; det er der masser af eksempler på. Pointen er, at når det kommer til store dyr – som har en tendens til at have store, skiftende udbredelsesområder – giver det mere mening at fokusere på træk og ikke dyrets oprindelse, slutter Jens-Christian Svenning.

Bag om forskningen

Studietype:
Meta-analyse

Ekstern finansiering:
Studiet er støttet af VILLUM FONDEN, Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond.

Conflicts of interest:
Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet.

Link til den videnskabelige artikel:
Functional traits—not nativeness—shape the effects of large mammalian herbivores on plant communities

Kontakter

Jens-Christian SvenningProfessor og direktørCenter for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Tlf:+45 28 99 23 04svenning@bio.au.dk

Erick J. LundgrenPostdocCenter for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på Institut for Biologi, Aarhus Universitet

erick.lundgren@gmail.com

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Planters kommunikation med bakterier er afgørende for sundt mikrobiom og bæredygtig plantevækst15.5.2024 09:33:33 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt tværfagligt studie har forskere opdaget, at kommunikationen mellem symbiotiske bakterier og bælgplanter spiller en afgørende rolle i opbygningen af et sundt mikrobiom omkring plantens rødder. Dette samarbejde understøtter ikke kun plantens næringsoptagelse, men påvirker også, hvilke bakterier der trives nær rødderne. Resultaterne, offentliggjort i Nature Communications, peger på betydningen af denne symbiose for bæredygtig plantevækst og landbrug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye