Farlige flourstoffer skal forbydes helt
For at vi kan sikre samfundet mod yderligere spredning af flourstoffer i miljøet og vandkredsløbet, så foreslår DANVA at supplere og forstærke de indsatser, der allerede er igangsat af myndighederne.
”PFAS-stofferne skal forbydes helt. Jo mere viden, vi får om flourstofferne, jo tydeligere bliver det, at der skal stilles skrappere krav for at beskytte mennesker og miljø. I vores nabolande er der store problemer med PFAS-forureninger af drikkevandet. Selvom vi i Danmark henter alt drikkevandet dybt nede i undergrunden og ikke fra floder og søer, så bør vi have øget beskyttelse mod PFAS,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, og tilføjer:
”Hvis vi gør en indsats nu, så har vi som samfund en mulighed for at sikre os mod yderligere spredning af PFAS-stoffer i miljøet og vandkredsløbet.”
De fund, der er gjort i Danmark, tyder ikke på, at der endnu er omfattende spredning, selvom der er flere vandværker og forsyningsselskaber, som er påvirket. Miljøstyrelsens netop offentliggjorte undersøgelse bekræfter desuden, at jo tættere vi kommer på jordoverfladen, jo flere fund er der. Det samme gør undersøgelser foretaget af Regionerne.
”Fundene viser, at vi har grund til bekymring. Sammenholdes truslen fra de mange kilder til forurening med de brancher, der har anvendt stofferne, så står det klart, at der er en pulje af PFAS-stoffer i omløb, som vi skal håndtere nu. Det skal ske, inden de påvirker forsyningen af rent drikkevand eller spredes til omgivelserne ad forskellige veje herunder via spildevand og spildevandsslam. Det kræver en samlet indsats,” siger Carl-Emil Larsen.
DANVA foreslår følgende:
- Fuldt forbud mod brug af PFAS-stoffer.
- Håndtering af punktkilder, som kan true drikkevandsforsyningen - alle PFAS-punktkilder som ligger i eller kan true vandindvindingsoplande til almene vandværker bør prioriteres samlet, så det er hele den potentielle kildestyrke i et opland, der danner grundlag for en vurdering af trusselsbilledet for almene vandforsyninger.
- Forbud om udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Vi ved, at spildevand og slam udgør en spredningsvej for PFAS-stofferne, men man har endnu ikke overblik over konsekvenser ved udbringning af spildevandsslam på marker.
- Oprydning og afværgeforanstaltninger, finansieret ved forureneren betaler.
- Kravværdier for tilslutningstilladelser til renseanlæg – værdier skal afspejle det faktum, at stofferne er uønskede i miljøet og ophobes. Grænseværdierne for tilslutning skal være bindende. Den rensning, der kan være nødvendig, skal foregå så tæt på kilden som muligt.
- Deklarationspligt og mærkningsordning - DANVA foreslår en fuld deklarationspligt for PFAS-holdige produkter, eventuelt suppleret med en forbrugerrettet mærkningsordning, så det bliver nemmere at fravælge disse produkter. I henhold til gældende regler skal indholdsstoffer ikke deklareres, hvis de indeholder små mængder (0,1%). En nedre grænse giver ikke mening, da stofferne ophobes i omgivelserne.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Ministeriet for Grøn Trepart giver håb for drikkevandet29.8.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser det nye ministerium for udrulning af plan for aftalen om den grønne trepart velkommen. Håbet er, at beskyttelsen af drikkevandet kan få en større plads og blive mere konkret i den politiske forhandling.
Vandsektoren i ny tænketank26.8.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA forener nu kræfterne med andre relevante samarbejdspartnere i en ny alliance. Det sker i en tænketank, der lanceres i dag under navnet Brundtland og som skal være med til at accelerere den grønne omstilling for at sikre en bæredygtig forsyningssektor.
Vandsektoren er en hjørnesten i Danmarks grønne omstilling22.8.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vandsektor står klar med initiativer, der spænder fra avanceret genanvendelse af ressourcer i spildevand til implementeringen af vedvarende energikilder som solceller og biogas. Med det viser sektoren vejen mod en bæredygtig fremtid. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) understreger, at vandsektoren ikke blot er en aktør i klimakampen, men en afgørende drivkraft i realiseringen af Danmarks ambitiøse klimamål.
Beskyttelse af drikkevand i CO2-aftale på landbruget25.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart er blevet enig om, at landbrugets CO₂-afgift skal omfatte blandt andet skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Der skal tages stilling til nye tiltag for drikkevandet senest 2027.
Folkelige organisationer og vandbranchen - det haster med Grundvandsparker!7.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA og Danske Vandværker er gået sammen om fælles udmelding: Opret Grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og skab mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum